Evalueringen viser, at boligkvaliteten generelt er forbedret betydeligt i de renoverede bebyggelser, men også at boligselskaberne kunne opnå bedre resultater, hvis de var mere opmærksomme på bebyggelsernes oprindelige arkitektoniske kvaliteter.
”Når man renoverer en almen boligbebyggelse, ønsker man i nogle tilfælde at gøre op med den hidtidige arkitektur, bl.a. for at komme et blakket renommé til livs og tiltrække nye, ressourcestærke beboere”, siger professor Claus Bech-Danielsen, der har været hovedmand på evalueringen.
”Men det er opad bakke at modarbejde den oprindelige arkitektur og eksisterende struktur i en bebyggelse, og resultaterne vidner om, at det er svært at etablere en anderledes arkitektur på baggrund af den oprindelige. Tingene spiller ikke naturligt sammen”.
Oversete potentialer i den almene arkitektur
Som et bedre alternativ peger professoren på mulighederne i at bygge videre på de oprindelige arkitektoniske idéer:
”Når vi ser de seneste års renoveringer, må vi konstatere, at de mest vellykkede resultater opnås, når der tages udgangspunkt i den oprindelige arkitektur, og når dens potentialer udnyttes”, siger Claus Bech-Danielsen.
I det hele taget mener han, at almene boligbebyggelsers arkitektur ofte rummer potentialer, som både boligselskaberne og deres arkitekter er tilbøjelige til at overse.
”Når man observerer, hvordan arkitekturen bliver behandlet ved mange renoveringer, kunne noget tyde på, at de almene boligers arkitektur ikke nyder tilstrækkelig anerkendelse. Der er grund til at minde om, at renovering af almene bebyggelser er en vigtig arkitektonisk opgave”.
I en enkelt af de evaluerede bebyggelser er det gået ekstra hårdt ud over arkitekturen. Denne bebyggelse var en fin murstensbebyggelse fra 1940’erne, og som udgangspunkt for renoveringen blev den vurderet bevaringsværdig.
”Alligevel endte renoveringen med at tage livet fuldstændigt af den oprindelige arkitektur”, siger Claus Bech-Danielsen.
I den pågældende bebyggelse, der bestod af små lejligheder, blev det besluttet at bygge større, ældreegnede boliger.
”Det medførte voldsomme arkitektoniske forandringer, som tydeligvis ikke har ladet sig indarbejde naturligt i bebyggelsen. Det ville have været mere oplagt fx at lade studerende være målgruppe for de renoverede boliger”.
Claus Bech-Danielsen fremhæver dette som et eksempel på, hvordan beslutninger tidligt i processen er helt afgørende for slutresultatet.
Bedre tilgængelighed for alle brugergrupper
Et lyspunkt i evalueringen er, at det i vid udstrækning er lykkedes at forbedre tilgængeligheden i de 10 boligbebyggelser, som er blevet markant lettere at komme til, ind i og rundt i, både for personer med handicap og andre brugergrupper så som ældre, børnefamilier og personer med astma og allergi.
”Der arbejdes virkelig seriøst med at gøre flere boliger tilgængelige, men det står også klart, at uden Landsbyggefondens prioritering og finansiering ville tiltagene næppe være blevet nær så ambitiøse”, siger seniorrådgiver Søren Ginnerup, der har evalueret tilgængeligheden af de renoverede bebyggelser.
Evalueringen identificerer nogle udfordringer vedr. de følgevirkninger, som forbedret tilgængelighed kan påføre bebyggelserne. Det handler om, hvad der sker med adgangsarealer, når man tilføjer ramper og elevatorer, hvordan det påvirker boligernes funktionalitet, når man af pladshensyn fjerner rum, og hvordan lydforholdene ændres som følge af mere åbne planløsninger.
”Jeg vil opfordre til, at man i kommende renoveringer er meget opmærksom på disse udfordringer, og at man sikrer, at tiltagene har værdi for beboerne generelt og ikke kun for en mindre gruppe”, siger Søren Ginnerup.
Start med et pilotprojekt
SBi’s evaluering har også omfattet en indsamling af erfaringer vedr. samarbejde, planlægning og udførelse i de 10 renoveringer. Her peger evalueringen på en voksende interesse for at udvikle processen løbende:
”Det kan nogle gange være en fordel at starte en renovering med at gennemføre et pilotprojekt, som fx kun omfatter en enkelt blok, for dermed at hente værdifulde erfaringer til brug for den videre proces. I renoveringsprojekter bliver man ofte meget klogere undervejs”, siger seniorforsker Inge Mette Kirkeby, som har stået for denne del af evalueringen.
Evalueringen har fået økonomisk støtte fra Landsbyggefonden, og resultaterne er samlet i bogen ’Renovering af almene bebyggelser. Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden 2011-2013’, som er udgivet af SBi og bl.a. kan købes hos Byggecentrum Boghandel.
Ved renoveringen af Finlandsparken i Vejle er der på forskellige måder bygget videre på den oprindelige arkitektur, men samtidig er det lykkedes at gennemføre en radikal fornyelse af bebyggelsen. Det er bl.a. sket ved at etablere ni nye penthouselejligheder. Samtidig er bebyggelsens facade blevet befriet for en skæmmende pladebeklædning, som blev påført ved en tidligere renovering for 14 år siden, og der er foretaget en vellykket udskiftning af bebyggelsens altaner, der er blevet større. (Foto: Claus Bech-Danielsen).
Yderligere oplysninger: Professor Claus Bech-Danielsen, e-mail cbd@sbi.aau.dk eller telefon 2360 5573.