- Den har stor betydning for forståelsen af kvælstofkredsløbet overalt i naturen. Det gælder også på områder af direkte betydning for mennesker. Fx omkring gødningsstoffer i landbrugsjord, nitrat i grund- og drikkevand og rensning af nitrat i spildevand, siger professor Per Halkjær Nielsen.
Østrigske kolleger fra universitetet i Wien har ledet arbejdet, og én af deltagerne er professor i mikrobiologi Michael Wagner, som også er æresdoktor på Aalborg Universitet.
"Det er en stor overraskelse for mikrobiologer"
Forskningen fokuserer på den vigtige proces i kvælstofkredsløbet, hvor nitrit bliver til nitrat.
- Såkaldte nitrificerende bakterier er ansvarlige for at omdanne ammonium til nitrat, og de er derfor et vigtigt led i det globale kvælstofkredsløb. Hidtil har man været overbevist om, at disse bakterier kun kan leve ved at udføre denne proces uden anden fleksibilitet i deres levevis. Derfor har man også altid antaget, at tilstedeværelse af de nitrificerende bakterier er ensbetydende med, at der sker en aktiv nitrifikationsproces. Det viser sig ikke at holde stik, forklarer Per Halkjær Nielsen.
Forskerne ved Wiens Universitet og deres samarbejdspartnere i Frankrig, Tyskland og Danmark har vist, at arter i bakterie-slægten Nitrospira også kan gro på brint og slet ikke behøver at være involveret i omdannelsen af ammonium til nitrat.
- Det er en stor overraskelse for mikrobiologer, som altid har taget det for givet, at de her nitrifikanter kun kunne nitrificere, og at deres tilstedeværelse altid var en indikation på dannelse af nitrat. Derfor får opdagelsen stor betydning. Når man finder Nitrospira i en vandprøve, kan vi ikke automatisk regne med, at der vil ske en dannelse af nitrat, som jo er et gødningsstof og uønsket i høje koncentrationer i drikkevand. Det har vi hidtil troet, siger Per Halkjær Nielsen.
Yderligere oplysninger
- Artiklen "Growth of nitrite-oxidizing bacteria by aerobic hydrogen oxidation" offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift Science.
- Mads Albertsen, ph.d. studerende, mobil 2293 2191, ma@bio.aau.dk.
- Per Halkjær Nielsen, professor, tlf. 2173 5089, phn@bio.aau.dk. Download foto.