Initiativet kommer fra professor Jakob Stoustrup og hans ph.d.-studerende Benjamin Biegel. I forvejen har Jakob Stoustrup orlov fra professorjobbet på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet for at lede en 20 millioner dollar stor årlig satsning på smart grid-forskning på Pacific Northwest National Laboratory i USA for virksomheden Batelle og det amerikanske energiministerium.
- Danmark nyder stor anerkendelse for sin pionervirksomhed inden for energiteknologi. Blandt andet i form af det intelligente elnet eller "smart grid", hvor et at målene er at integrere en meget stor andel af vedvarende energi. Nu tegner konturerne sig af en banebrydende model for, hvordan det kan rulles ud i Danmark i fuld skala, hvilket vil være enestående i verden. Derfor har Benjamin og jeg i meget lang tid arbejdet på at starte et massivt "reklamefremstød" for den danske smart grid-model over hele verden, fortæller Jakob Stoustrup.
Aalborg Universitet og den strategiske danske iPower-platform støtter oplysningskampagnen, og samtidig har et stort antal private fonde valgt at bidrage, fordi de kan se potentialet i det stort anlagte formidlingsprojekt.
- I begyndelsen havde vi en forventning om at, det skulle dække Europa, og vi håbede på at udvide ambitionsniveauet til USA. Interessen for at støtte projektet viste sig imidlertid at være helt overvældende, så vi har nu opnået opbakning til, at formidlingsturen dækker forskningsinstitutioner og virksomheder i Europa, USA og Asien, siger Jakob Stoustrup, som selv får besøg i det nationale energilaboratorium i Richland i delstaten Washington.
Dansk verdensrekord skaber tryghed
I praksis er det ph.d.-stipendiat Benjamin Biegel, der farer verden rundt og leverer budskabet. Via sit ph.d.-projekt har han samarbejdet tæt med Dong Energy, Danfoss, Dansk Energi og andre aktører, som er involverede i den danske smart grid-vision. Han har været nødt til at skynde sig at få ph.d.-projektet afsluttet tre måneder før tid for at drage ud på præsentationsturen. Alligevel har han undervejs publiceret ikke færre end 19 videnskabelige artikler, og det har givet ham et solidt overblik og nogle meget konkrete erfaringer at dele ud af:
- Det danske elsystem satte verdensrekord i december 2013, hvor mere end 50 procent af elforbruget i en hel måned kom fra vind. Jeg fortæller om den udvikling, der har gjort det muligt at håndtere så stor en andel vindenergi, og jeg forklarer, hvordan systemet bliver endnu mere udfordret i fremtiden, når andelen af vedvarende energi i vores system skal stige yderligere.
På turen præsenterer Benjamin Biegel en model for, hvordan det danske elektricitetssystem kan være skruet sammen i 2035 med 100 procent vedvarende energi i elsektoren. Uforudsigeligheden ved vindenergiproduktion er en kilde til bekymring, men netop derfor er der en mission i at forklare, hvordan den kan tackles. Det kan både gavne danske erhvervs- og forskningsinteresser:
- Flere systemoperatører i USA er ikke trygge, hvis der er en stor mængde vind i systemet, men de er meget imponerede over, at vi i Danmark nogle gange har over 100 procent vind. Det er derfor interessant fx for Vestas, at USA lærer, at man godt kan designe et elsystem, som kan håndtere store mængder vind. Amerikanske virksomheder har også givet udtryk for, at de gerne vil indgå i projekter med danske universiteter om styring af forbruget, så det afbalanceres efter den omskiftelige vindproduktion og derved sikrer stabilitet i systemet. Eksempelvis var Honeywell meget interesserede i samarbejde vedrørende styring af bygningers forbrug. Det er der lavet mange forsøg med i Danmark, så det er også interessant for de danske universiteter, vurderer Benjamin Biegel.
Almengyldig inspiration
Den danske model kan ikke uden videre adopteres overalt, men den rummer elementer, der som minimum kan bruges som inspiration.
- Det danske og det tyske system er meget tæt forbundet, og der vil helt sikkert være meget læring, der kan bruges i det tyske system, som også er kendetegnet ved meget vind. Tilsvarende er der mange stater i USA, hvor der er meget vind, og de er også interesserede i at høre om danske erfaringer med vind. Nogle af metoderne skal dog lige vendes på hovedet i USA i forhold til Danmark. Fx arbejder vi i Danmark med styring af varmepumper som en kilde til fleksibilitet, der kan hjælpe med at stabilisere systemet. I USA er det derimod ofte aircondition, som udgør en stor belastning. Men metoderne og tankerne bag kan sagtens anvendes, mener Benjamin Biegel.
De tilhørere, han hidtil har mødt ved præsentationerne, har på forhånd været klar over, at Danmark har gang i noget specielt på energi- og smart grid-området.
- Folk synes især, det er spændende at se egentlige real-life forsøgsresultater, i stedet for at det bare er simuleringer eller koncepter. Fx resultater, som viser, hvordan man kan styre vindmøller, så de leverer systemstabiliserende ydelser, og derved er med til at løse de problemer, de selv skaber. Mange er også interesserede i at høre, hvordan vindstrøm håndteres og handles i markederne, og at vind efter nogle år handles på markedsvilkår. Jeg får typisk spørgsmål, der drejer sig om måder at gemme strøm på, hvilket er et helt essentielt punkt. Her er de meget interesserede i at høre om danske virksomheder, som samler store enheder i form af fx kraftvarmeværker og udnytter deres fleksibilitet som stabiliserende reserve, siger Benjamin Biegel.
Blandt de steder, som får besøg i løbet af reklamefremstødet, er General Electric i München, Honeywell i Prag, MIT i Boston og University of California i Berkeley. Desuden er det lykkedes at sætte et møde op med departementschefen for en ny energipolitisk styrelse, som den amerikanske energiminister Ernest Moniz har nedsat.
Yderligere oplysninger
• Se præsentationen af de danske smart grid-visioner på www.smartgriddenmark.com.
• Professor Jakob Stoustrup, Chief Scientist & Advanced Controls Program Manager, Pacific Northwest National Laboratory, USA, tlf. (+1) 509-375-5916.
• Ph.d.-stipendiat Benjamin Biegel, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, mobil 2819 7620.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.