Forskningsleder ser på komplekst samspil mellem gener og miljø

Forskningsleder ser på komplekst samspil mellem gener og miljø

Indavlede bananfluer og stressede springhaler får vigtige roller i et nyt forskningsprojekt om det komplekse samspil mellem gener og miljø. Professor Torsten Nygaard Kristensen fra Aalborg Universitets Institut for Kemi og Bioteknologi modtager en forskningslederbevilling på knap seks millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til opgaven.

Lagt online: 17.06.2014

Støtten kommer fra forskningsrådets såkaldte Sapere Aude program. DFF-Forskningsleder-bevillingerne på i alt 137 millioner kroner skal give 20 fremragende forskere i Danmark de bedste betingelser for at skabe afgørende nye forskningsresultater.

I Torsten Nygaard Kristensens tilfælde vil resultaterne handle om gener og miljø. Hans projekt skal udforske, hvordan en bestemt kombination af gener kan gøre et individ robust på tværs af miljøforhold, mens et individ med en anden kombination af gener kun trives under helt bestemte miljøbetingelser. Ambitionen er at finde de gener og fysiologiske mekanismer, der afgør, om en given type bliver specialist eller generalist. Den del af projektet bliver udført med bananfluen som modelorganisme. I forlængelse af undersøgelsen af miljøpåvirkninger vil Torsten Nygård Kristensen også fokusere på indavl, og på hvordan indavl og miljø spiller sammen.

- I et optimalt miljø er indavl ofte ikke lige så skadeligt som i et stressende miljø. Til at undersøge det vil jeg benytte forskellige arter af springhaler, og fluer som er tilpasset vidt forskellige habitater. Ved at arbejde med et bredt udsnit af arter får jeg et mere nuanceret billede, end hvis kun en art blev benyttet. Resultaterne fra projektet vil bidrage med ny indsigt i effekter af samspillet mellem gener og miljø og gøre os i stand til bedre at forstå effekter af miljøstress, forårsaget af f.eks. klimaforandringer, på biodiversitet, forklarer Torsten Nygård Kristensen.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

- Jeg har fra barnsben haft en stærk interesse for, hvordan dyr og planter tilpasser sig de omgivelser, de lever i. Dette emne er særligt relevant i vores tidsalder, hvor miljøet ændrer sig med stor hastighed. Interessen for at forstå, hvorfor nogle arter forsvinder, andre kommer til, og nogle ændrer sig, har altid været der. Igennem studier, mine tidligere ansættelser, og to års forskning på universiteter i Australien er interessen modnet og blevet til videnskab, siger forskningslederen fra Sektion for Biologi og Miljøteknologi.

Yderligere oplysninger