De studerende påtog sig rollerne som stats- og regeringschefer, udenrigsministre og diplomater fra G8-landene som led i et Simulation Game – et rollespil om international politik. Inden topmødet sluttede, skulle deltagerne nå til enighed om en fælles resolution om mødedagsordenen og den internationale krise – eller lade mødet bryde sammen i splittelse.
G8-mødets deltagere kommer fra AAU-uddannelserne Development and International Relations og European Studies, og rollespillet blev gennemført i dybeste alvor under iagttagelse af dress code og i overensstemmelse med magtspillet ved politiske forhandlinger på internationalt niveau.
Og med russiske forhandlere for bordenden som værter for G8-mødet var der på forhånd lagt op til et storpolitisk drama i Studenterhusets konsistoriesal.
Deltagerne i Simulation Game er inddelt i grupper og har en dag til at forhandle sig til enighed om mødets dagsorden, ganske som på et rigtigt G8-møde. Og som virkelige politiske topmøder blev G8-mødet i Aalborg fulgt af medierne.
Se TV2/Nords dækning af topmødet
Læs TV2/Nords G8-artikel