Implantat mod højt blodtryk

Implantat mod højt blodtryk

Forskningsprojekt skal via et implantat prøve at narre hjernen til at starte mekanismer, som nedsætter for højt blodtryk. Projektet er et samarbejde mellem virksomheden Nervex og Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, og Højteknologifonden støtter arbejdet med det neurale implantat med 1,6 millioner kroner.

Lagt online: 14.01.2014

På verdensplan lider over en milliard mennesker af "hypertension" (forhøjet blodtryk), og i vestlige lande som Danmark har hver tredje voksne forhøjet blodtryk. Kun omkring halvdelen af disse patienter har deres blodtryk under kontrol.

De mest udbredte grunde til, at blodtrykket ikke er under kontrol, er at patienten enten ikke er under behandling eller ikke følger behandlingen og indtager medicinen korrekt. Der er imidlertid ca. 10-15 % af patienterne, som har resistent hypertension, hvilket indebærer, at de selv med den bedste medicinske behandling ikke har deres blodtryk under kontrol. Det er et alvorligt problem for både samfundet og den enkelte patient, da forhøjet blodtryk øger risikoen for alvorlige lidelser som nyresvigt og hjertestop.

Neuromodulation er en potentiel behandling for disse patienter, som udnytter et naturligt refleksrespons til at sænke blodtrykket. Den såkaldte barorefleks opfatter ændringer i blodtrykket og sender denne information til hjernen, som reagerer på et stigende blodtryk ved at aktivere mekanismer, der sænker blodtrykket. Studier har vist, at elektrisk aktivering af barorefleksen medfører en reduktion i blodtrykket – også hos patienter, som er resistente over for medicinsk behandling. Vagusnerven, som løber sammen med pulsårerne til hjernen på siden af halsen, indeholder nervefibre, som indgår i barorefleksen, og den er relativt let tilgængelig kirurgisk.

Forsøg på grise

I projektet vil der blive udviklet et implantat, som er i stand til at stimulere vagusnerven og registrere de naturlige signaler fra nerven. Signalerne kan muligvis uddrage information om ændringer i blodtrykket, som kan bruges til at forbedre behandlingen. Metoden vil desuden blive testet i kroniske forsøg på grise for at undersøge, om den type stimulation accepteres af vågne grise uden tegn på ubehag, samt om den medfører en kronisk reduktion i blodtrykket.

Sideløbende vil der blive optaget nervesignaler fra mennesker. Det vil foregå undervejs i det kirurgiske indgreb hos patienter, som i forvejen skal have indopereret en vagusnerve-stimulator med henblik på behandling af epilepsi, hvor det allerede er en accepteret behandlingsform. Formålet med disse forsøg er at sandsynliggøre, at fysiologien er tilstrækkelig ens hos mennesker og grise til, at resultaterne fra griseforsøgene kan overføres til mennesker.

Erhvervspostdoc-satsning

Projektet er et af 20 nye projekter, hvor virksomheder og universiteter sammen med Højteknologifonden investerer 54 mio. kr. i lovende forskning fra danske forskningstalenter som led i fondens særlige erhvervspostdoc-initiativ. Finansieringen i de enkelte projekter leveres af virksomhed, universitet og Højteknologifonden i fællesskab. Det samlede budget i den nye runde er fordelt, så universiteterne, virksomhederne og Højteknologifonden stiller med henholdsvis 9, 17 og 28 mio. kr. Den koster den enkelte virksomhed en årlig udgift på godt 300.000 kr. at deltage i et erhvervspostdoc-projekt. For mindre virksomheder er udgiften dog mindre end for store virksomheder. Læs mere hos Højteknologifonden.

Erhvervspostdoc Thomas Nørgaard Nielsen.

Kontakt

  • Erhvervpostdoc Thomas Nørgaard Nielsen, tlf. 2636 4603.
  • Direktør Morten Haugland, Nervex A/S, Aalborg, tlf. 9812 2152.
  • Lektor Cristian Sevcencu, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, tlf. 9940 8823.

Projektets navn: Implantable system for treatment of hypertension.
Samlet budget: 2,8 millioner kroner.
Højteknologifondens bevilling: 1,6 millioner kroner.
Varighed: 3 år.