Når du åbner vandhanen derhjemme, hvor tror du så, at vandet kommer fra? De fleste vil nok tro, at det kommer fra en boring ganske tæt på hjemmet. Vi danskere tager det vist næsten for givet, at der er masser af rent drikkevand lige under vores fødder. Sådan var det også førhen, men ikke længere.
- Mange boringer bliver på grund af pesticidrester, altså sprøjtegift, lukket, og så må vandet hentes længere væk fra. Her i Esbjerg får vi eksempelvis størstedelen af vores drikkevand fra grundvandsdepoter omkring 40 kilometer væk fra byen, siger ph.d.-studerende ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved Aalborg Universitet Esbjerg, Henrik Tækker Madsen.
En større og større del af verdens i øvrigt hastigt stigende befolkning samler sig i verdens millionbyer, og koncentrationen af mennesker sammenholdt med klimaforandringer gør, at det er en stor udfordring at få drikkevand til alle. Nogle steder i millionbyer i Sydamerika og Asien er behovet for rent vand endda så stort, at det er kommet på tale at rense spildevand og lave det til drikkevand.
Kombination er vejen frem
I Danmark er problemet med at skaffe rent drikkevand endnu ikke så stort, men det er i stigning og nogle steder, eksempelvis i hovedstadsområdet, er det ikke muligt at finde nye boringer. Derfor er forurenede boringer stadig i drift, og her bruger man aktiv kulfiltrering til at fjerne pesticiderne. Det er dog dyrt og ikke effektivt til at fjerne en del af pesticiderne, og derfor har Henrik Tækker Madsen forsket i nye løsninger. Blandt andet en såkaldt membran, der reelt fungerer som et kaffefilter, og som lader vandet sive igennem og tilbageholder pesticider, og en anden løsning er en såkaldt elektrokemisk oxidation, hvor man populært sagt brænder pesticiderne af med strøm. Membranen er relativ billig og holder pesticidresterne tilbage, men fjerner dem ikke. Elektrokemisk oxidation fjerner alle pesticidrester, men er meget dyrt, så de to metoder har hver især fordele og ulemper. Kombinationen af de to viste sig derimod at være særdeles lovende.
- Ved hjælp af membranen kunne vi rense 90 procent af vandet. De sidste 10 procent af vandet indeholdt så de tilbageholdte pesticider, som kunne fjernes ved hjælp af oxidation. Ved at kombinere de to løsninger fandt vi en løsning, der virkede lige så godt, som hvis vi oxiderede 100 procent af vandet, men til en markant lavere pris. Det betyder, at det fremover vil være muligt at få rent vand fra boringer, hvor der i dag findes pesticidrester, siger Henrik Tækker Madsen, der glæder sig til at forsvare sin ph.d.-afhandling til november, hvor han forventer, at flere vandforsyninger vil kigge forbi for at høre nærmere.
Yderligere information/kontakt:
iBook-version af Henrik Tækker Madsens ph.d.-afhandling
Henrik Tækker Madsen, AAU, telefon 20 96 07 33, htm@bio.aau.dk