Det ser ikke ud af meget. Det er et lille kamera med tre linser, der skal installeres i en gadelygte på Vesterbro, men hvis det præsterer som forventet, vil det kunne give et forholdsvis nøjagtigt billede af hvor mange karnevalsgæster, der deltager i den kilometerlange parade.
Kameraet er udstyret med to linser, der gør det muligt at lægge billederne sammen og udregne højdeforskellen mellem gaden og de objekter, der passerer under det. Resultatet er en slags interaktivt højdekort, hvor hver person ligner en bakketop.
Karnevalsgæster ligner ikke mennesker
Ud fra højdekortet skal computeren kunne regne ud, hvor mange "bakketoppe" der er mennesker, og på den måde tælle hver enkelt gæst, der passerer under kameraet.
- En af udfordringerne er, at gæster til karnevallet ikke nødvendigvis ligner mennesker, siger Morten Bornø. Sammen med Jesper Ballisager Pedersen, Jonas Borup Markussen og Mark Philip Philipsen studerer han Vision, Graphics & Interactive systems på 8. semester og udgør den gruppe, der har fået til opgave at tælle, hvor mange deltagere der er med i karnevalsoptoget.
- Der vil komme alle mulige andre ting med, der giver udslag. Folk kommer med vogne; nogen har store hatte eller mærkelige kostumer på. Vi skal finde nogen metoder til at løse det på, så vi kan få computeren til, kun at tælle menneskerne, siger Jesper Ballisager.
Håber på solskin
Ideen med at tælle personer i et område ved hjælp af kamerateknik er ikke ny, men de studerendes tilgang med at bruge to kameraer for at danne et stereobillede med højdeforskel er ikke set før i den sammenhæng.
- Med et enkelt kamera er det svært at skelne hver enkelt skikkelse, hvis de går meget tæt. Og så tæt som de går ved karnevallet vil det ikke kunne lade sig gøre, siger Jesper Ballisager Pedersen.
Hvis det bliver regnvejr, vil det betyde, at der kommer en stor usikkerhedsmargen – kameraerne og computeren kan nemlig ikke tælle, hvor mange mennesker, der går under en paraply. Til gengæld er der store forhåbninger, hvis vejret er godt.
- Da vi startede, regnede vi med en usikkerhedsmargen, der lå omkring 20 procent, siger Morten Bornø. - Men med de test, vi har lavet indtil videre, er vi mere nøjagtige, end vi havde troet – med en afvigelse på under fem procent.
Forskning i virkeligheden
På selve karnevalsdagen den 24. maj vil informationer om, hvor mange deltagere der har passeret kameraerne på Vesterbro, blive kommunikeret videre til AAU's karnevalsvogn, der er med på hele ruten fra Nørresundby til Kildeparken.
- Det er fedt med den tilgang, der er på Aalborg Universitet med at lave noget produktorienteret, samtidig med at man laver forskning, siger Morten Bornø. - Vi har selv deltaget ved karnevallet før, så det gør det jo ekstra sjovt. Men samspillet mellem at lave spændende forskning og få lov at prøve det af et sted, hvor det kan bruges til noget, er en stor motivation og noget, der tæller. Det er rigtig spændende.
Også Aalborg Karneval ser frem til de studerendes hjælp.
- Det er et fantastisk projekt, der falder på et rigtig godt tidspunkt, siger Reimar Ivang, der er talsmand for karnevallet. - Det er et problem, vi har knoklet med i årevis, for hvordan tæller man så mange mennesker? Det er meget interessant at vide – ikke kun for os, men også for beredskab og myndigheder.
Behov for optælling
Én ting er at tælle karnevalsgæsterne i Aalborg, men hvis de studerende kan få systemet til at fungere, er der store samfundsmæssige perspektiver i det. Det mener professor Thomas B. Moeslund fra AAU's institut for Arkitektur og Medieteknologi.
- Selv om der er en vis usikkerhedsmargen, er det uendelig meget bedre end i dag, hvor den slags tal ofte er baseret på gætteri, siger han. I alle større byer lige nu bliver byrummet affolket, fordi detailhandelen flytter udenfor byen. Kommunerne forsøger sig med at lave rekreative områder og parker for at holde folk i bykernen, men man ved ikke, om det virker. Der findes ingen målinger. Nogen gange hyrer man nogen til at stå med en klikker og tælle hoveder en hel dag, men det bliver hurtigt meget dyrt, siger han.
- Det samme gør sig gældende med trafik – er det en god ide at have en ekstra fodgængerovergang et givent sted? Man tæller mennesker en dag eller to, men det bliver ofte et spinkelt grundlag. Derfor er der et voldsomt behov i samfundet for at kunne måle, hvordan tingene bliver brugt, understreger professoren.
Fakta
• Projektet med at tælle deltagere ved årets karneval er en del af samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Aalborg Karneval og Aalborg Kommune. Følg med i målingerne og læs mere om gruppen og teknikken bag på karneval.aau.dk.
• Aalborg Karneval går ud fra, at der er omkring 50.000 deltagere i paraden og et par hundrede tusinde tilskuere langs med ruten.
Yderligere oplysninger
• Studerende Morten Bornø Jensen, mobil 2988 0819.
• Professor Thomas B. Moeslund, tlf. 9940 8787, mobil 2834 3530.
• Projektleder Birgitte Bisgaard Nielsen, Aalborg Universitet, tlf. 9940 7349, mobil 2398 6683.
• Talsmand Reimer Ivang, Aalborg Karneval, mobil 2728 9006.