Mildt kaos er måske en mere rammende betegnelse for de første års ihærdige, men famlende indsats for at få de pædagogiske principper til at fungere i hverdagen og samtidig sikre, at AUC også producerede duelige kandidater. At eksperimentet lykkedes og udviklede sig til en anerkendt, pædagogisk praksis var ingen selvfølge i 1974.
Inspirationen kom fra RUC, men en stor del af modstanden mod PBL kom fra AUC’s egne rækker – ikke mindst fra ingeniøruddannelserne, der til gengæld var blandt PBL’s varmeste fortalere, da de først var blevet omvendt.
Beretningen om PBL’s svære barndom på Aalborg Universitet kan læses i jubilæumsskriftet ”Aalborgmodellen – problembaseret læring”, der udgives i anledning af universitetets 40-års jubilæum. Hæftet skitserer udviklingen af PBL på AAU, i Danmark og internationalt og tager dagstemperaturen på den problembaserede læring, der for længst er blevet kanoniseret som pædagogisk princip og har vundet indpas i videregående uddannelser verden over.
Hvordan er det så fat med PBL på AAU 40 år efter starten?
Ja, AAU’s udmøntning af PBL er i hvert fald ikke fyrre, fed og færdig. Hvis PBL lider af aldersbetingede svaghedstegn, er det snarere afmagring, der truer, ifølge bidragyderne til jubilæumsskriftet.
Professor Anette Kolmos konstaterer i sin artikel, ”PBL i en global verden”, ”at der er mange steder internt på AAU, hvor PBL ikke længere er den dominerende læringsmodel”. Hvis universitetet ikke målrettet udvikler og praktiserer PBL, kan AAU’s position som et førende PBL-universitet komme i fare.
”Førertrøjen vil indebære, at vi skal være leveringsdygtige i dokumentation, analyser, teori, visioner og strategier,” anbefaler Anette Kolmos.
Frank Jensen, overborgmester i København, tidligere AAU-studerende og tidligere formand for universitetets bestyrelse, opfordrer også AAU til at gøre en indsats for PBL, ikke mindst i lyset af universitetets store ekspansion gennem de seneste 10 år:
”Man er nødt til at holde fast i PBL-modellen, og man er nødt til at efteruddanne de medarbejdere, som kommer udefra, og som ikke har fået PBL ind med modermælken,” siger Frank Jensen i et interview med prorektor Inger Askehave.
Seks jubilæumsskrifter om AAU
Aalborg Universitet udgiver i alt seks jubilæumshæfter som et samlet sæt i anledning af universitetets 40-års jubilæum. Skrifterne er ikke kædet sammen af et gennemgående tema, men tegner sammenlagt et billede af fyrreårsjubilaren. Oplaget på samleæsker med de seks jubilæumsskrifter er på 1.000 eksemplarer, der skal uddeles ved jubilæumsfesten i Musikhuset i Aalborg den 11. april. Et eventuelt restlager bliver overtaget af Factum Books i Fibigerstræde, og prisen pr. sæt bliver 75 kr.
Udover det samlede jubilæumssæt bliver der trykt ekstraeksemplarer af udvalgte hæfter. AAU Innovation har således bestilt 3.500 eksemplarer af skriftet "AAU Innovation", som bl.a. skal udsendes sammen med martsnummeret af AAU Matchmaker, der har innovation som tema. PBL-Akademiet får 500 eksemplarer af "Aalborgmodellen - Problembaseret Læring", og der er også trykt 500 ekstra eksemplarer af skriftet om AAU's campusarkitektur.
Læs om de enkelte hæfter nedenfor:
AALBORGMODELLEN – PROBLEMBASERET LÆRING
Inger Askehave (redaktør), Eva Hultengren, Pia Britt Elberg, Milan Vestergaard, Anette Kolmos, Jette E. Holgaard, Erik Laursen, Thomas Ryberg og Diana Stentoft
32 sider, med engelske resumeer, illustreret
Bidragsyderne reflekterer over, hvad meningen med PBL er – i et fortidigt, nutidigt og fremtidigt perspektiv.
”Rigtig mange dygtige folk har gennem årene været engagerede i arbejdet med PBL på Aalborg Universitet. I denne publikation har der kun været plads til at høre erfaringerne fra nogle enkelte af disse ildsjæle. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle - også de der ikke kom til orde i denne omgang - for den kæmpemæssige indsats, de har ydet i arbejdet med at udvikle, vedligeholde og videreudvikle AAU’s unikke pædagogiske varemærke,” siger Inger Askehave.
Psykolog Eva Hultengren sætter ord på det til tider kaos, der herskede, da man i 1970’erne baksede med at indføre PBL på Aalborg Universitet, uden at man havde en tydelig idé om, hvad PBL indebar, og hvad kernebestanddelene var. Det var i høj grad en periode med ’learning by doing’.
Studielektor Pia Britt Elberg reflekterer over underviser og vejleders rolle i PBL-modellen. Hendes pointe er, at selvom studieformen lægger op til selvstændighed og ansvar for egen læring blandt de studerende, så er der på ingen måde tale om et ’selv-studie’. Vejlederen spiller en væsentligt og uvurderlig rolle som fortolker og formidler af studieordningernes læringsmål og som facilitator for de studerendes læreproces.
Stud.polyt. Milan Vestergaard tager udgangspunkt i sin hverdag som studerende med problem- og projektbaseret læring og beskriver b.la., hvorfor 40-årig pædagogisk model tilsyneladende passer så perfekt til nutidens unge, og hvilken betydning PBL-tilgangen har for de studerendes engagement og faglige udvikling.
Prorektor Inger Askehave spørger alumne, overborgmester Frank Jensen, hvad PBL-modellen har betydet for ham, om hvad er man specielt god til, når man er uddannet på Aalborg Universitet efter PBL-modellens principper, og hvordan disse kompetencer kommer én til gode senere i livet. Han pointerer bl.a., at det er vigtigt hele tiden at revitalisere fortællingen om PBL og gøre opmærksom på både indadtil og udadtil, hvori modellens styrke ligger, fx at den måde, man løser komplekse problemer på i dag er PBL-baseret.
Professor Anette Kolmos beskriver den påvirkning, AAU-PBL modellen har haft på studier og universiteter verden over. Ikke mindst takket være lokale ildsjæle, der har rejst verden rundt og har holdt foredrag og kurser for universitetsansatte, der ønskede at overføre PBL-principperne til deres eget universitet i så fjerne egne som Brasilien, Malaysia og Afrika.
Fire forskere i PBL-Akademiet retter blikket fremad og beskriver nogle af de udfordringer, et universitetslandskab i konstant forandring byder os på det pædagogiske område. Det handler om at forvalte den unikke arv af PBL DNA på en måde, der ikke lader tvivl om den fælles pædagogiske identitet og ramme, men samtidig sørge for at der er rum for diversitet og dynamisk udvikling af et frodigt og innovativt universitet.
AAU – EN BILLEDFORTÆLLING
Marianne Rostgaard
48 sider, rigt illustreret
Historiker, institutleder Marianne Rostgaard illustrerer i ord og i billeder disse syv temaer: begyndelsen, uddannelserne, undervisningen, forskningen, universitetet og omverdenen, internationaliseringen samt de administrativt ansatte.
I forordet skriver Marianne Rostgaard bl.a.: Ideen med denne billedbog var fra starten at bringe billeder, der gav et indtryk af både begivenheder og den hverdag, der gennem 40 år har været med til at forme universitetet, og kun få billeder taget ved officielle anledninger.
AALBORG UNIVERSITETS CAMPUS ARKITEKTUR
Peter Mandal Hansen
48 sider, rigt illustreret
Lektor Peter Mandal Hansen fokuserer på den af arkitekterne Dall & Lindhardsens udtænkte campus i Aalborg øst og sætter den ind i den nyere arkitekturhistorie for universiteter globalt og nationalt. Arkitektkonkurrencen beskrives, og vindernes visioner og det færdige resultat illustreres og forklares.
Da Aalborg Universitet også holder til i tre meget karakteristiske Aalborgbygninger, C.W. Obels Tobaksfabrik, Tinghuset og Utzon Center, beskrives og illustreres disse. Rejsen rundt til Aalborg Universitets bygninger slutter med et kort besøg i Esbjerg og København.
AAU INNOVATION
Anne Bloksgaard Nielsen, forfatter
Niels Maarbjerg Olesen, Carsten Nielsen, Jane Jacobsen, redaktører og tilrettelæggere
24 sider, med engelske resumeer, illustreret.
I publikationen ses der tilbage på 40 års universitetshistorie med fokus på AAU’s samspil med og betydning for det omgivende samfund, primært Nordjylland, men også på globalt plan. Det illustreres gennem en række milepæle i universitetets historie, der både viser, hvilke spor universitetet har sat i det nordjyske samfund, og hvilken udvikling og institutionalisering samspillet og innovationsbegrebet har gennemgået på AAU i årenes løb.
Skriftet ser også på, hvorledes universitetets udadvendthed har sat sit præg på undervisning og forskning på universitetet og på, hvordan det har smittet af på samfundet omkring os samt afslutningsvis, hvordan AAU skal bibeholde og udbygge sin rolle på internationalt plan i fremtiden.
AALBORG UNIVERSITET I 40 ÅR – UDVIKLINGEN BELYST I TAL
Preben Sørensen
16 sider, engelsk resume, illustreret
Studiechef Preben Sørensen skriver, at Aalborg Universitets 40 års historie næsten har karakter af et eventyr. Det begynder med 854 nye studerende i 1974 og slutter foreløbig i 2013 med næsten 5.000 nye studerende. Undervejs har der været mange sten på vejen i form af for få uddannelser, manglende anerkendelse og manglende forskningsret til lærerne.
Hovedvægten er lagt på universitetets ekspansionshistorie i forhold til optag af studerende, men også universitetets indtægter, antallet af ansatte og antallet af kvadratmeter fulgt beskrives.
LEDELSE AF AAU – 7 FORTÆLLINGER FRA AAU’S LEDELSESHISTORIE
Af Peter Plenge
48 sider, med engelske resumeer
Universitetsdirektør Peter Plenge undersøger og analyserer i syv fortællinger ledelsesmæssige indsatser, som har sat sig varige spor i AAU’s institutionelle profil. De syv fortællinger er:
1. Nordjyllandsudvalget – Kampen for et universitet i Nordjylland
2. Planlægningsgruppen – Aalborg Universitet i den institutionelle støbeform
3. Interimstyret – De institutionelle spor lægges ud
4. Kvindestudier – Tværfagligheden bragt i spil
5. Samarbejdet med det omgivende samfund – Hvordan det tredje ben groede ud
6. Fra forskning til forretning – Nordjylland som center for trådløs kommunikation
7. Kampen for lægeuddannelsen – AAU bliver et helt universitet.