Projektdeltagernes fælles opgave er at stykke teknologier sammen, som kan bruges til at indrette mere ældrevenlige arbejdsmiljøer. Ambitionen er at udvikle en helt ny platform, hvor forskellige moduler kan kombineres og konfigureres efter behov, så de understøtter EU's overordnede strategi om at forlænge arbejdslivet.
- Der har været talrige bestræbelser på at skræddersy enkelte IKT-værktøjer til ældre. Men der har ikke været en systematisk indsats for at undersøge effekten af at tilpasse og integrere en hel række ældrevenlige teknologiske værktøjer i arbejdsmiljøet. Så en vigtig nyhedsværdi og styrke ved projektet her er, at teknologierne vil blive kombineret og tilpasset på en facon, der tager hensyn til kravene i forskellige virksomheder, forklarer professor Ramjee Prasad, der er direktør for Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur (CTIF).
Værktøjerne kan fx hjælpe med tids- og projektstyring eller tilbyde forskellige former for kognitiv og mental support til de ældre, alt efter hvad der giver bedst mening i de konkrete situationer. I løbet af projektperioden bliver der gennemført konkrete testcases i Holland, Schweiz og Rumænien, hvor systemerne skal implementeres på tre arbejdspladser.
Huskehjælp og ergonomi
Med i projektet er direktør og konsulent Rita Westergaard fra den østjyske teknologivirksomhed RFID Specialisten. Hun er selv i målgruppen:
- Det handler om at få os over 55 år til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at gøre det tilstrækkeligt attraktivt for os. Vi mener, at teknologi kan gøre en forskel, når vi som her har fokus på kontoransatte, funktionærer og akademikere, hvor teknologi i forvejen er en del af deres hverdag, siger Rita Westergaard.
Som eksempel nævner hun mobiltelefonen:
- Det er en fantastisk ting også i arbejdssammenhæng, men jeg er selv i en alder, hvor jeg kan have svært ved at se ting på både den og computerskærmen. Hvis vi kan finde løsninger, der tager højde for nogle af de aldersbetingede problemer, kan vi forhåbentlig holde fast i en gruppe, som er attraktiv for arbejdsmarkedet, fordi deres knowhow og erfaring kan bidrage til bundlinjen, forklarer Rita Westergaard.
Hun har været hjemlig pioner i udbredelsen af radiobaseret RFID-teknologi, der anvendes til identifikation og tracking af genstande og personer. RFID er en af de teknologier, som har potentiale til at gøre ting lettere for både seniorer og andre på arbejdspladsen, fordi den fx kan fjerne behovet for at huske et hav af adgangskoder, eller sørge for at en digital arbejdsplads indretter sig efter, hvem der sidder ved den.
- Vores rolle er at få undersøgt i hvilket omfang teknologi i det hele taget kan understøtte behovene. Vi har peget på en masse ting i vores brainstorm i projektgruppen. Nogle ting er teknologiafhængige. Andet handler om arbejdstilrettelæggelse for den her gruppe, og om at de også skal lære at arbejde på en anden måde, siger Rita Westergaard.
Efterlyser fleksibilitet
Som optakt til arbejdet har hun lagt en spørgeundersøgelse på Facebook og LinkedIn, hvor hun beder seniorer i målgruppen om at svare på, hvad de kunne ønske sig. Flere har nævnt fleksibilitet.
- Og der giver teknologien nogle muligheder. Dét, vi taler om her, var slet ikke muligt for tyve år siden. Vi har fået andre vaner, fordi vi fx kan gå rundt med en mobil. Det kunne vi ikke med en drejeskivetelefon. Men kernen i det hele er, at det skal være sjovere at gå på arbejde end at lade være, og at man skal føle sig værdsat for det. Jeg kender selv nogle, som er stoppet med at arbejde, fordi de fx som sundhedsplejersker skulle til at skrive oplysninger om børnene på en iPad i stedet for at gøre det på papir. De skulle lære noget helt nyt og lave om på deres rutiner, og det valgte de fra, fordi efterlønsbeviset stod og ventede.
Et element i projektet bliver derfor også forskelle fra land til land, vurderer Rita Westergaard:
- Mulighederne for at trække sig tilbage er forskellige i de enkelte lande, og det her er jo et EU-projekt. Hvis det ene alternativ er, at man får en god offentlig pension, så tipper læsset med fordele hurtigere i den retning, end hvis man står uden den mulighed. Så vi skal have set på regionale forskelle.
God inspiration for lille dansk virksomhed
Rita Westergaard kom med i EU-projektet via kontakter til it-forskningen på Alexandra Instituttet i Aarhus, som også samarbejder med forskerne på Aalborg Universitet. Desuden blev hun anbefalet af en samarbejdspartner i Athen, som hun tidligere har arbejdet sammen med i et andet projekt.
- Det er supergodt for en lille virksomhed som vores at indgå i det netværk og få kontakter på universiteterne. Det her er meget forsknings- og udviklingsorienteret, så det er en helt anden type opgave end dem, vi udfører for vores kunder blandt produktionsvirksomhederne. Vi får lov til at lege med nogle ting, som vi også kan bruge efterfølgende, når vi skal finde løsninger til vores normale kunder, siger Rita Westergaard.
Yderligere oplysninger
- Projektet PEARL (Platform for Ergonomic and motivating, ICT-based Age-friendly woRkpLaces) har et samlet budget på 3,1 millioner euro (23 millioner kroner). Heraf støtter EU med omkring to millioner euro (knap 15 millioner kroner).
- Projektet tæller otte partnere fra seks lande: AIT Austrian Institute of Technology GmbH (Østrig), Roessingh Research and Development (Holland), Singular Romania Computer Application S.R L. (Rumænien), Empirica Gesellschaft für Kommunikations- und Technologieforschung mbH (Tyskland), COMARG – Communication & Marketing Agency (Schweiz), SENSAP Swiss AG (Schweiz), Aalborg Universitet (Danmark), RFID-specialisten (Danmark). AIT i Østrig er projektkoordinator.
- Professor Ramjee Prasad (download foto), Center for Teleinfrastruktur (CTIF), tlf. 9940 8671.
- Lektor Sofoklis Kyriazakos, Center for Teleinfrastruktur (CTIF), tlf. 9940 8702.
- Direktør Rita Westergaard (download foto), RFID Specialisten (en del af ID-advice), tlf. 4074 4081.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.
