Internettet vokser. Og det gør ikke bare antallet af mennesker, der bruger det, men også antallet af forskellige enheder, der er online. Det drejer sig ikke kun om smartphones, computere og tablets, men om stort set alt, der indeholder moderne elektronik. For nylig offentliggjorde bilproducenten Tesla, at deres biler fremover vil være på nettet hele tiden og løbende modtage softwareopdateringer, der forbedrer bilernes præstationer – uden at ejerne behøver at køre på værksted. De skal blot trykke på en knap for at godkende, at bilen nu kan køre hurtigere end før, har flere kort i GPS’en eller har fået forbedret fartpiloten.
Et realistisk skøn er, at der inden for de næste fem til ti år vil være 100 milliarder forskellige enheder forbundet til Internettet.
En stor del af kommunikationen foregår allerede i dag udelukkende mellem maskiner, og for at sikre at de kan tale sammen, har EU-kommissionen de seneste tre år støttet et stort forskningsprojekt, der har haft til opgave at skabe en fælles platform – et programmeringssprog, der kan få alt fra mikrobølgeovne til vindmålere til at forstå hinanden.
Usynligt, men smart
Allerede i dag er millioner af enheder koblet på Internettet, uden at vi nødvendigvis tænker over det. Og selv data fra jordnær forbrugerelektronik kan være værdifuld, hvis den bliver delt over nettet og udnyttet rigtigt. Hvis informationer om temperatur, luftfugtighed, vindstyrke osv. fra alle de vejrstationer, der står rundt om i private hjem, blev gjort tilgængelige for andre maskiner på nettet, ville de samlede data gøre det muligt at lave endnu mere præcise vejrudsigter, end meteorologerne kan i dag. Målet er at gøre afstanden mellem den virtuelle og den fysiske verden mindre, og sikre at den information, der bliver udvekslet, er stabil og fejlfri.
Åbent for alle
En af de vigtigste forudsætninger for at skabe en fungerende platform er, at den er tilgængelig for alle og gratis at bruge; det, der i computerverdenen kaldes for ”open source”.
- Det er vigtigt at arbejde med open source-programmering og gøre programmeringsplatformen tilgængelig for alle, der har lyst til at downloade den, siger Sofoklis Kyriazakos fra Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur, der har været projektleder på udviklingsarbejdet.
- Vi vil gerne have at folk skal bruge den, bygge videre på den og sørge for at den bliver udbredt. Jo flere programmører der benytter den, desto bedre vil den blive. Så for at sige det enkelt, inddrager vi brugerne i innovationen. Det er en win-win situation.
Ved at gøre platformen åben, bliver det desuden hurtigere og billigere for producenter at udvikle produkter, der kan tale sammen. Når de grundlæggende funktioner i softwaren allerede er tilgængelige, kan udviklere og producenter fokusere på at få netop deres specifikke data til at flyde rigtigt - fremfor at skulle opfinde den dybe tallerken igen.
Klar, parat, brug det!
Projektet, der har udviklet systemet med navnet BETaaS, startede i efteråret 2012, og kunne sidste efterår præsentere sin open source-software, der indtil videre er blevet testet i to forskellige scenarier; dels i en udgave rettet mod private hjem, hvor softwareplatformen blev brugt til at styre et vandingssystem til haven – baseret på information fra andre enheder.
BETaaS er også blevet prøvet af i forhold til en større, SMART-City infrastruktur, hvor omgivelserne hjælper byens brugere med alt fra at finde ledige parkeringspladser og adgang til offentlig transport til booking af hotelværelser og attraktioner, delebilordninger og aktivering af gadebelysning.
Professor Ramjee Prasad er leder af Center for Teleinfrastruktur på AAU. Han ser store perspektiver i fremtidens Internet of Things.
- Det vil ændre den måde, vi lever og arbejder på, siger han. - Forbrugerne vil få adgang til en lang række nye services; og set fra et forretningsperspektiv kan vi skabe ny værdi ved at udnytte data fra alt, der er koblet på internettet til at udvikle nye programmer og funktioner.
Fakta
- Projektet BETaaS slutter 31. marts.
- Udover Center for Teleinfrastruktur har projektpartnerne været spredt ud over hele Europa og omfatter universitetet i Pisa, virksomhederne Hewlett-Packard Italy, INTECS (Italien), Atos (Spanien), Converge ICT (Grækenland) og non-profit forskningscenteret Tecnalia (Spanien).
- Læs mere på www.betaas.eu.
Yderligere oplysninger
- Lektor Sofoklis Kyriazakos, Institut for Elektroniske Systemer, CTIF/AAU, projektleder for BETaaS, sk@es.aau.dk, tlf. 45 9940 8713.
- Professor Ramjee Prasad, leder af Center for Teleinfrastruktur, AAU, prasad@es.aau.dk, tlf. +45 9940 8671.
- Alessandro Mamelli, Hewlett-Packard Italy, BETaaS udviklingschef, alessandro.mamelli@hp.com, tlf. +39 34 88 51 39 99.
- Novella Buonaccorsi, INTECS, BETaaS koordinator, novella.buonaccorsi@intecs.it, +39 05 09 65 75 90.
- Generel pressekontakt: Journalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, cn@adm.aau.dk, tlf. +45 2340 6554.