4,9 millioner kroner til forskning i cybercrime

Det Obelske Familiefond har netop bevilget 4,9 millioner kroner til forskning i cybercrime.

Det Obelske Familiefond har netop bevilget 4,9 millioner kroner til forskning i cybercrime. Forskningscenteret om grænseoverskridende økonomisk kriminalitet og cybercrime (IECC Crime Research Centre) ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet har d. 15/4 2015 modtaget tilsagn om 4,9 millioner kroner til sin forskning. Midlerne gives dels med henblik på at opbygge centeret dels med henblik på forskning i to delprojekter. Et projekt vedrørende de strafferetlige bestemmelser og politiets muligheder for at efterforske på nettet og et andet projekt om beskyttelsen af borgernes privatliv som følge af de udvidede overvågningsmuligheder.

Professor Lars Bo Langsted, leder af IECC Crime Research Centre udtaler:

- jeg er meget taknemmelig over at Det Obelske Familiefond med sin generøse bevilling, har givet mulighed for at vi nu kan komme rigtig i gang med at dække det påtrængende behov, der er for forskning i den juridiske regulering af cybercrime.

Cybercrime – kriminalitet begået på eller via internettet og andre digitale netværk – er således i eksplosiv vækst i disse år. Ifølge en undersøgelse fra Europol er cybercrime allerede nu mere profitabelt end den globale handel med marijuana, kokain og heroin – tilsammen! Den teknologiske udvikling giver således ikke blot uanede muligheder for de lovlydige, men også for de kriminelle. Overalt i den vestlige verden har regeringer og myndigheder derfor indledt en kamp mod cybercrime, både i relation til forebyggelse, efterforskning og håndhævelse. Denne kamp vanskeliggøres imidlertid af nogle væsentlige juridiske og regulatoriske udfordringer.

For det første er det uklart, i hvilket omfang de eksisterende strafferetlige regler finder anvendelse på de handlinger, der foretages i cyberspace. I den forbindelse er det også ofte uklart, hvilket lands myndigheder, der kan efterforske handlinger, der finder sted i cyberspace, og dermed hvilket lands regler, der overhovedet finder anvendelse på forholdet.

For det andet har det allerede nu vist sig, at en effektiv bekæmpelse af cybercrime indebærer en markant forøget digital overvågning af borgerne, fx gennem registrering af, hvem vi kommunikerer med, hvor vi bruger vores kreditkort, hvilke rejser vi foretager osv. Oplysninger, som politi og efterretningstjenester kan bruge ved forebyggelse og opklaring af cybercrime. Spørgsmålet er imidlertid, hvornår en så omfattende overvågning udgør en krænkelse af vores grundlæggende ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Eller med andre ord hvor balancen skal findes mellem samfundets meget stærke og legitime interesse i at forebygge og opklare kriminalitet og beskytte borgerne på den ene side, og individets fundamentale ret til privatliv på den anden side. Dette spørgsmål er imidlertid også uklart, idet reglerne på området er meget uklare, og retspraksis er sparsom.

Arbejdet i IECC Crime Research Centre består bl.a. af indsamling, analyse, bearbejdning og anbefalinger vedr. dansk og udenlandsk lovgivning og retspraksis på området. Centeret samarbejder allerede nu med en række aktører fra offentlige myndigheder og det private erhvervsliv.

For nærmere oplysninger kontakt Professor Lars Bo Langsted, 40 26 85 12, lbl@law.aau.dk eller professor MSO Søren Sandfeld Jakobsen, 29 26 47 35, ssj@law.aau.dk