Udbredelsen af bærbare musikafspillere, og det faktum at befolkningen i gennemsnit bliver ældre og ældre, betyder tilsammen, at antallet af personer, der lider af høreproblemer, er hastigt voksende. Skønsmæssigt har 800.000 danskere nedsat hørelse, hvilket i langt de fleste tilfælde kan afhjælpes af høreapparater. Men det at gøre en dårlig hørelse bedre er ikke helt så enkelt, som man måske skulle tro.
Hørelsen er en kompliceret størrelse, og der er ikke to høretab, der er ens. Man kan have mistet en del af hørelsen i de lyse områder, i de dybe områder eller i mellemtoneområdet, som er det område, normale stemmelejer befinder sig i, når vi taler sammen. Derfor er moderne høreapparater udstyret med meget avancerede computere, der forsøger at regne ud, hvilke lyde der skal forstærkes, og hvilke der ikke skal, så høreapparaterne fremhæver stemmer, men ikke forstyrrende baggrundsstøj.
Tusindvis af timer til at lytte
Når høreapparatproducenter i dag udvikler nye høreapparater, går der meget lang tid med at teste systemerne for at finde ud af, om de fungerer sådan som ingeniørerne forventer. Det foregår i praksis ved at man gennemfører lytte-test i et lydstudie, hvor en lang række forsøgspersoner med høreapparater skal lytte til tale med forskellige grader af baggrundsstøj for at afgøre, hvilke apparater der fungerer bedst.
"Mange af de ting, man gør i høreapparater, virker faktisk temmelig udmærket på normalthørende"
Processen er dyr og langvarig og tager normalt mange måneders arbejde for ingeniører, teknikere og forsøgspersoner. Takket være Asger Heidemann Andersen, der for øjeblikket skriver sin ErhvervsPhD for Aalborg Universitet i samarbejde med høreapparatproducenten Oticon, kan udviklingsprocessen i fremtiden kortes ned, så tempoet kan skrues i vejret og kvaliteten af høreapparaternes lyd bliver bedre.
Høremodeller
- Det, jeg arbejder på, er at udvikle en computermodel, der kan forudsige, hvor godt et apparat vil hjælpe en hørehæmmet, forklarer Asger Heidemann Andersen. - Formålet med det er at kunne reducere antallet af tidskrævende tests.
For at kunne gøre det, arbejder han med at få klarlagt, hvilke parametre der er afgørende for menneskers evne til at skelne tale fra baggrundsstøj.
- Det er sådan lidt en diffus balance mellem ingeniørkunst og computermodeller og de psykologiske faktorer, der spiller ind i taleforståelse, siger han. - Jeg arbejder med matematiske modeller af, hvad der får os til at forstå tale, og hvad det præcis er for dele af den lyd, der kommer ind i ørerne på os, der gør at vi kan forstå hinanden.
Alle kan have brug for et høreapparat
Selv om høreapparater normalt er et hjælpemiddel til mennesker, der har mistet hørelsen, kan de avancerede modeller, Asger Heidemann Andersen arbejder med, også være interessante for personer, der ellers ikke lider af høreproblemer.
- Mange af de ting, man gør i høreapparater, virker faktisk temmelig udmærket på normalthørende. Høreapparater, der gør noget smart for at forbedre taleforståelse i baggrundsstøj, udmærker sig også, hvis du sætter dem på normalthørende, siger han.
Fakta
700 millioner mennesker har problemer med hørelsen, og udviklingen af høreapparater er en milliardindustri. Danske virksomheder som Oticon og Widex hører til blandt verdens førende producenter.
Kontakt
Asger Heidemann Andersen, ErhvervsPhD-studerende, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, og Oticon A/S, mobil 2278 4337. (Download foto - fotograf: Jakob Brodersen/AAU).
