Du har en tumor i hjernen!! De, der får den besked, kan kun forvente at leve cirka et år mere. Selv med en kombination af operation, kemo- og stråleterapi er behandlingen af denne kræftform nemlig ikke særlig effektiv.
I hvert fald ikke endnu, men står det til 25-årige Kasper Bendix Johnsen fra Klarup bliver det anderledes i fremtiden. I sit speciale fra Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) på Aalborg Universitet har han derfor undersøgt, hvordan man ved at påvirke kroppens celler kan bekæmpe kræftsvulsterne. Den opgave har han klaret så godt, at han af Roblon Fonden er udpeget til at modtage Roblon Prisen 2015, som udover hæderen også består af 100.000 kroner. Specialet er lavet som et samarbejde mellem to af Aalborg Universitets laboratorier, nemlig Laboratoriet for Cancerbiologi med lektor Meg Duroux og Laboratoriet for Neurobiologi med professor Torben Moos.
- Det er både en meget stor hæder og en meget stor overraskelse, for jeg vidste ikke engang, at min vejleder, professor Torben Moos, havde indstillet mig. Jeg er meget stolt over både at være indstillet og over, at bestyrelsen i Roblon Fonden har vurderet mit speciale til at være årets bedste, siger Kasper Bendix Johnsen, der som nybagt far og husejer snildt kan finde noget at bruge de 100.000 skattepligtige kroner på.
Professor Torben Moos glæder sig over, at hans indstilling førte til Roblon Prisen.
- Kasper har i den grad fortjent prisen. Ikke bare har han gennemført MedIS-uddannelsen på normeret tid og med et meget flot resultat. Han har i løbet af uddannelsen samtidig bidraget til ikke mindre end fem videnskabelige artikler, og snart følger endnu en videnskabelig artikel baseret på hans fremragende speciale. Kasper er en usædvanlig dygtig MedIS-kandidat, og han bør være en stor inspirationskilde for alle på uddannelsen, lyder det fra professor Torben Moos.
Klogere på flaskepostsystem
Kort fortalt handler Kasper Bendix Johnsens præmierede speciale om exosomer. Exosomer er de små nanopartikler, som alle celler i kroppen kommunikerer med hinanden ved hjælp af, og som derfor kaldes kroppens eget flaskepostsystem. De transporterer eksempelvis DNA og proteiner rundt i kroppen – en evne man kan påvirke til at bremse kræftsvulstens vækst. I en kræftsvulst er der en kraftig ubalance i en bestemt type genmateriale kaldet mikroRNA, og ubalancen gør, at kræften får en voldsom vækst. Ved at designe exosomer og sende dem ind i kroppen, vil man kunne rette op på ubalancen og dermed svække kræftsvulsten.
- Lidt populært sagt kan man sige, at vi designer exosomer, så de medvirker til at genoprette balancen i mikroRNA’et og dermed hæmmer kræftsvulstens vækst. Til det formål har vi brugt stamceller fra menneskeligt fedtvæv, som vi i kultur har fået til at producere exosomer. Samtidig har vi undersøgt, hvordan man kan påvirke fedtstamcellerne til at producere exosomer, som er målrettet imod et bestemt område (tumoren), og ikke ender op i andre væv med bivirkninger til følge. Tidligere lavede man nanopartikler af syntetiske fedtstoffer, men dem gjorde kroppen alt, hvad den kunne for at udstøde. Laver vi derimod exosomer fra kroppens egne celler, genkender immunsystemet dem ikke som værende fremmede og forsøger derfor ikke at udstøde dem. På den måde kan exosomerne nå frem til kræftsvulsten og mindske ubalancen, og det vil være et stort gennembrud at få det til at lykkes, siger Kasper Bendix Johnsen.
Og det vil det ikke mindst være fordi, at det ikke kun vil påvirke mulighederne for at behandle kræft i hjernen, men derimod også en lang række andre sygdomme.
- Rigtig mange sygdomme har det til fælles, at de delvist skyldes en ubalance i mikroRNA, og derfor vil princippet med designede exosomer, produceret af patientens egne celler, kunne overføres til behandlingen af en lang række sygdomme og øge chancen for helbredelse. Det bliver dog næppe inden for de næste ti år, at det sker, men der arbejdes videre på projektet, siger Kasper Bendix Johnsen.
I dag er Kasper Bendix Johnsen ph.d.-studerende ved AAU-professor Torben Moos i Laboratoriet for Neurobiologi, hvor han deltager i et større forskningssamarbejde, hvor forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet deltager, og hvis formål er bedre at forstå blod-hjerne-barrieren, som udgør en del udfordringer i forhold til at få medicin til at gå fra blodet og ind i hjernen. Projektet er finansieret af Lundbeckfonden. Viden fra dette projekt forventes også at give værdifuld viden i forhold til at levere medicin til hjernetumorer.
Om Roblon Prisen:
Roblon Fonden uddeler hvert år Roblon Prisen til en nybagt kandidat ved Aalborg Universitet. Kravet for at modtage prisen er, at den studerende har gennemført et fremadrettet projekt af høj kvalitet, der er innovativt og nyskabende og vil kunne give afsmitning i Nordjylland.
Hovedområderne på Aalborg Universitet indstiller hvert år to specialer til modtagelse af prisen.
Indstillingerne udformes af de tilknyttede vejledere og indhentes af ledelsessekretariatet senest 1. marts. Roblon Fondens bestyrelse foretager den endelige udvælgelse af prismodtageren.
Prisen er på 100.000 kr. og vinderen bliver offentliggjort ved Aalborg Universitets årsfest.
Yderligere information/kontakt:
Kasper Bendix Johnsen, telefon 21 62 36 76, kbj@hst.aau.dk