Lektor Morten Kramer fra Forskningsgruppen for Bølgeenergi havde også de tilrejsende tv-folk med til Hanstholm, hvor erhvervspartneren Wavestars store bølgeenergi-prototype ligger. Desuden var de rundt og filme andre laboratoriefaciliteter på AAU, som indgår i bølgeenergiforskningens forsøg på at omforme stærke kræfter fra havet til grøn elektricitet i stikkontakten.
For forskerne og de danske pionervirksomheder, som beskæftiger sig med teknologien, er interessen velkommen og nødvendig, forklarer Morten Kramer, som selv er ansat i en kombineret stilling som lektor på AAU og udviklingsingeniør hos Wavestar:
- Vi er stadig i bølgeenergiens barndom, og der er endnu ingen egentlige produktionsfaciliteter i verden, sådan som der er med vindmøller. Så vi har brug for investeringer og vi har brug for støtte fra regeringer i form af en gulerod til investorerne. Der skal trykkes på nogle politiske knapper, hvis det skal blive til virkelighed.
Forudsat den del af missionen lykkes, har han store forventninger til bølgeenergiens fremtidige betydning:
- Bølgeenergi har et meget stort potentiale når det gælder om at nedbringe vores CO2-udslip og begrænse klimaforandringer. Inden for de næste få år vil vi se flere prototyper blive testet til søs. Jeg forudser, at vi i løbet af 10 år vil have bølgeenergiparker på havet, som producerer bæredygtig elektricitet til nettet. Men det forudsætter yderligere udvikling og forskning, understreger Morten Kramer.
Tæt samspil med industrien
Hans eget tætte samarbejde med Wavestar illustrerer, at der er brug for en kombination af universitetsforsk-ning og udvikling i samarbejde med industrien. Der skal bygges flere prototyper på bølgeenergimaskiner, som nødvendigvis skal afprøves under de ubarmhjertige forhold til havs. Men der skal også arbejdes med modeller, som kan øge effektiviteten og bringe prisen på den producerede energi ned.
- Det er en stor ingeniørmæssig udfordring at designe bølgeenergimaskiner, der kan modstå den ekstreme natur til søs. Så vi skal nå frem til noget, der kan producere elektricitet på en stabil måde, og samtidig skal det kunne holde til kraftige storme. Men eksperimenter i et bølgebassin er gode til at vise, om de matemati-ske modeller er korrekte. Det er det, vores forsøg her i laboratoriet handler om.
Vedhæng til vindmølleparker
Morten Kramer er fortaler for en tæt kobling mellem bølgeenergianlæg og eksisterende eller nye havvindmølleparker, fordi det også kan reducere omkostningerne:
- Hele logistikken omkring offshore-vindmøller er på plads. Der er allerede servicebåde og vedligeholdelses-teams og kabler ind til land. Så det er en fascinerende tanke, at vi kan placere bølgeenergianlæg tæt på havvindmølleparker eller sågar som en del af dem. Vindmøllerne sikrer de første skridt med at etablere hele det logistiske netværk, og så kommer vi bare med vores bølgeenergimaskiner og forbinder os til det og drager fordel af det, siger lektor Morten Kramer.
Optagelserne fra bølgebassinet bliver tilgængelige på Europa-Kommissionens medietjeneste Europe by Satellite (EbS).
Yderligere oplysninger
- Forskningsgruppen for Bølgeenergi (Wave Energy Research Group) på Aalborg Universitet tæller 16 ansatte, der også favner over uddannelse af ph.d.-studerende og postdocs, undervisning i bølgekraft på masteruddannelse og udbud af ph.d.-kurser om bølgeenergi. Gruppen har et stærkt og tæt samarbejde med forskningsinstitutioner og private udviklere både nationalt og internationalt.
- Lektor og ingeniør Morten Kramer, Institut for Byggeri og Anlæg & Wavestar, tlf. 6169 7711.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.