Ved første øjekast kan det synes besynderligt at lade forskere fra noget så teknisk og håndgribeligt som ingeniørstudier, arkitektur og design kaste sig over fortolkninger af en af Danmarks mest berømte og internationalt anerkendte forfattere. Men Karen Blixen, der døde i 1962, er stadig et varmt emne både herhjemme og i udlandet. Den store Storyteller spiller derfor også en rolle for undervisningen i arkitektur og design og fremtidens generationer af fødevaredesignere fra Aalborg Universitet.
Arkitektur og storytelling
Som en del af uddannelsen til fødevaredesigner bliver de studerende på AAU undervist i klassisk arkitektur og design.
- I gamle dage arbejdede unge arkitektspirer meget med at gå ud i virkeligheden for at se på andres bygningsværker for at studere mål, æstetik og anvendelighed, når de skulle finde inspiration til at lave skitser til nye bygninger. Men i de senere år er vi begyndt at introducere de studerende for storytelling som et redskab til at hjælpe med at lave arkitektur, fortæller lektor og centerleder Anna Marie Fisker fra AAU. - Her skal de studerende slå de første streger med ord og fortællinger frem for med blyant og lineal eller på computeren.
Ved at bruge ord og begreber i stedet for at tegne lærer fremtidens fødevaredesignere på den måde at have mere fokus på, hvordan et rum, et måltid eller en bygning skal føles eller opleves, og hvilken historie det skal fortælle, allerede inden de første streger bliver sat på det ternede papir. Her kan de studerende lære meget af Karen Blixen, mener Anna Marie Fisker.
Blixen i rummet
Udover at være en fantastisk forfatter, historiefortæller og personlighed var baronessen af Rungstedlund også selv en stor æstetiker, der var meget fokuseret på både sin egen og sine omgivelsers fremtoning.
- På Rungstedlund indrettede hun sine stuer efter årstiderne med en bestemt slags gardiner om foråret og en anden om efteråret. Alt blev sat op på samme måde som en designer ville gøre i dag. Hun havde et stort talent for iscenesættelse, hvilket også er noget, vi arbejder meget med som arkitekter og designere, siger Anna Marie Fisker.
Ligesom Karen Blixen satte sit tydelige aftryk på sine fysiske omgivelser, brugte hun dem også til selv at blive inspireret. Blandt andet havde hun en smukt dekoreret asiatisk foldeskærm, som hun brugte som udgangspunkt for en række af de historier, hun fortalte til storvildtsjægeren og vennen Denys Finch Hatton i sin tid i Kenya.
Nyt lys på Blixen
Sammen med sin kollega Tenna Doktor Olsen Tvedebrink er Anna Marie Fisker gået i gang med et utraditionelt forskningsprojekt, hvor de to arkitektur- og designforskere blandt andet ser nærmere på de rum, Karen Blixen bevægede sig i, og hvordan de inspirerede hende som forfatter.
- Det er helt klart, at der er en sammenhæng mellem den måde, hun indretter sig på, og de historier hun skriver. Vi undersøger skæringspunktet mellem Blixen, måltider, arkitektur, storytelling og de rum, hun var i. Det er der ikke nogen, der har set på før, siger Anna Marie Fisker.
De to Aalborg-forskeres nye vinkler på Karen Blixen har allerede vakt opsigt i udlandet. Især i USA, hvor Blixen bliver anset for at være på linje med forfattere som Hemingway og Steinbeck.
Gennem den prestigefyldte internationale organisation Society of Architectural Historians er Anna Marie Fisker og Tenna Olsen Tvedebrink blevet bedt om at bidrage til en amerikansk bog om mad og arkitektur, der efter planen skal udkomme næste efterår.
Yderligere oplysninger
- Lektor Anna Marie Fisker (download fotos), Institut for Byggeri og Anlæg, tlf. 9940 9911, mobil 2114 2453.
- Postdoc Tenna Doktor Olsen Tvedebrink, Institut for Byggeri og Anlæg, mobil 2944 7002.
- Public domain foto af Karen Blixen fra Wikimedia Commons. Billedet er taget i Københavns Lufthavn 2.11.1957.
