I alt investerer Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet godt 600 millioner kroner i 174 vigtige nye forskningsprojekter. Bevillingerne skal give forskerne mulighed for at udforske de videnskabelige spørgsmål, som de selv har udpeget som de mest afgørende inden for deres felt. Der bliver også lagt vægt på, at bevillingerne giver forskerne mulighed for at indlede nye internationale samarbejder.
Ifølge Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, har ansøgerfeltet i år været ekstremt stærkt. I alt har rådet modtaget 1436 ansøgninger, og en succesrate på 12,1 procent vidner om stor konkurrence om rådets midler.
De syv AAU-projekter, som slap gennem nåleøjet, får tilsammen godt 30 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd.
Parkinson-diagnose ud fra telefonstemmen
Professor Mads Græsbøll Christensen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi får 6.473.998 kroner til at prøve at diagnosticere patienter med Parkinsons sygdom via analyser af stemmeforandringer.
Parkinsons sygdom er en uhelbredelig, neurologisk lidelse, der rammer én ud af 1.000. I Danmark lider omkring 5.000 patienter af sygdommen, men det tal er stærkt stigende på grund af den demografiske udvikling. I øjeblikket foregår diagnose af sygdommen med neurologiske undersøgelser samt blodprøver, CT- og MR-scanninger. De koster samfundet dyrt, er ofte fejlbehæftede og bliver ofte først foretaget, når patienten allerede oplever svære symptomer.
Ny forskning har imidlertid vist, at Parkinsons-patienter udviser målbare ændringer i stemmen helt op til fem år før en klinisk diagnose typisk vil blive stillet. Det nye projekt sigter mod at udvikle signalbehandlingsmetoder til analyse af naturlig, støjfuld tale til diagnose af Parkinsons sygdom. Det vil gøre det muligt at diagnosticere sygdommen ud fra helt almindelige telefonsamtaler, selv under dårlige lydforhold, langt tidligere end ellers. Herved kan behandling også påbegyndes hurtigere. Projektet er et samarbejde med forskere fra MIT, University of Colorado-Boulder og Parkinson's Voice Initiative.
Kombi-metode skal finde hjertesygdomme
Også professor Johannes Struijk fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi får støtte til et projekt om sygdomsdiagnose med teknologiens hjælp. Hans bevilling på 6.195.597 kroner skal bruges på at undersøge, om man kan kombinere mekaniske og elektriske teknikker til at lave mere sikre diagnoser og risikovurderinger ved (hjerte)sygdomme. Projektet vil konkret undersøge, hvordan såkaldt phonokardiografie (optagelse af hjertelyd, også ved lavere frekvenser end dem, der kan høres) og seismokardiografie (optagelse af acceleration af brystvæggen pga. hjertets bevægelse) kan kombineres med hjertets elektriske aktivitet, der optages som EKG.
Mange hjertesygdomme eller medicinpåvirkninger kan forstyrre den normale tætte kobling mellem elektrisk og mekanisk aktivitet. Forskerne håber, at den rette målemetode vil kunne bruges til bedre diagnostik ved fx hjertesvigt eller til at monitorere farlige bivirkninger af medicin. Endelig vil det kunne bruges til indstilling og justering af forskellige typer pacemakere. For at opnå disse mål er det nødvendigt også at bruge andre teknikker som ultralyd, ekkokardiografi og computer-modellering af den elektromekaniske aktivitet.
Komplekse systemer kræver viden på tværs
Lektor Radu Iulian Mardare fra Institut fra Datalogi får en bevilling på 5.573.494 kroner til et projekt om ingeniørvidenskabelige og teknologiske udfordringer i komplekse systemer, der kombinerer kunstige (software-baserede) komponenter og naturlige komponenter. Systemerne findes fx inden for luftfart, bilindustri, kemiske processer, civil infrastruktur, energi, sundhedsvæsenet, produktionssystemer, transport og sågar husholdningsapparater.
Når forskerne analyserer disse systemer, repræsenterer de dem ofte som såkaldte stokastiske processer. Det er matematiske modeller, der anvender sandsynligheder for at repræsentere manglende viden, usikkerheder og tilfældigheder. Målet med det nye projekt er at skabe grundlag for at forstå, hvornår modellerne af et system kan anses for at være korrekte. Forskningen kombinerer viden fra logik, matematik, datalogi og ingeniørvidenskab, og de forventede resultater vil også have en betydelig effekt på alle disse områder.
Reaktion på trusler om skidt omdømme
Hvad stiller embedsmænd og politikere op, når styrelsers omdømme trues? Det vil lektor Heidi Salomonsen fra Institut for Statskundskab se på i et projekt, som med 5.321.236 kroner fra forskningsrådet skal sammenligne Danmark og Belgien.
Udgangspunktet er, at omdømmet udadtil optager offentlige organisationer og deres ledelse i nutidens samfund med medier, der overvåger offentlige organisationers adfærd 24/7. Forskningsmæssigt ved vi imidlertid, ikke hvornår, hvorfor og hvordan embedsmænd reagerer på negativ omtale i medierne, som truer deres omdømme. Vi ved heller ikke, om trusler mod omdømmet har reelle politiske konsekvenser for de involverede offentlige organisationer, men det skal projektet give svar på med afsæt i styrelser i hhv. Danmark og Belgien.
På sporet af farligt mutant-protein
Professor Michael Toft Overgaard fra Institut for Kemi og Biovidenskab får 2.592.000 kroner til at undersøge forskelle på normale og muterede udgaver af proteinet calmodulin og dets livsvigtige samspil med kroppens calcium-ioner.
Betydningen understreges af, at mennesker har tre gener, der alle koder for identiske calmodulin-proteiner. Calmodulin-sekvensen har ikke ændret sig siden udviklingen af ryghvirveldyrene, og det er hidtil blevet anset for usandsynligt, at højere organismer med calmodulin mutationer ville være levedygtige. Forskerne har for nylig identificeret de første humane calmodulin-mutationer. De medfører en specifik og alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (hjertearytmi) med høj risiko for pludselig hjertedød. Højst overraskende er der ingen andre symptomer. Projektet skal granske muteret calmodulins interaktion med ion-kanaler, enzymer og hjertemuskelceller. Håbet er, at de humane calmodulin-mutationer med en velbeskrevet fysiologisk effekt vil give en unik chance for at skabe ny grundlæggende forståelse af calmodulins rolle under hjertemuskel-sammentrækning.
Matematik og bittesmå systemer
Professor Arne Jensen fra Institut for Matematiske Fag modtager 2.263.680 kroner til at behandle matematiske modeller for kvantetransport i meget små systemer - helt ned på nano-skala. Formålet er at opnå en teoretisk forståelse af kvantetransport i den type systemer på en matematisk stringent måde.
Fx afhænger ledningsegenskaberne i en meget tynd ledning af, om ledningen er lige eller bøjet. Den dybere forståelse af geometrien af ledningers betydning for kvantetransport (ledningsevne) vil blive undersøgt. Projektets resultater har betydning for den teoretiske forståelse af kvantemekaniske fænomener i små systemer, og de vil kunne føre til nye muligheder for konstruktion af systemerne, så de har de egenskaber, der er brug for.
Størknet blod og kræftsyges blodproprisiko
Klinisk professor Søren Risom Kristensen fra Klinisk Institut modtager 1.855.800 kr. til et projekt, hvor det overordnede mål er at kunne forudsige hvilke kræftpatienter, der får venøse blodpropper. Blodpropper er en væsentlig årsag til øget sygelighed og tidligere død hos disse patienter. Forskerne håber, at projektet vil kunne forbedre diagnoser og prognoser via individualiseret behandling.
Mekanismerne bag kræftpatienters øgede risiko for blodpropper i ben og lunger er ikke klarlagt, men man har de senere år fundet ud af, at cancerceller kan danne stoffer, der aktiverer koagulationen, hvilket kan føre til dannelse af blodpropper. Man kan påvise forekomsten af nogle små cellelignende legemer i blodet (mikrovesikler), som transporterer aktivatorerne, og der findes ny teknologi, der nu gør det muligt at undersøge det nærmere. Forskerne vil vurdere aktiviteten i koagulationen hos en række relevante patientgrupper, både når kræftdiagnosen bliver stillet og i løbet af cancersygdommen. Det bliver sammenholdt med sygdomsaktivitet og forekomst af blodpropper. De kræfttyper, der undersøges, er lungekræft, knoglemarvskræft (myelomatose) og kræft i bugspytkirtlen, som alle indebærer høj risiko for blodpropper.
Læs mere om de i alt ”600 millioner til excellent dansk forskning fra Det Frie Forskningsråd” hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.