Hjertesvigt er en hyppig lidelse, der rammer 26 millioner mennesker og resulterer i mere end 1 million indlæggelser om året både i Europa og USA. Sygdommen er kronisk og begrænser patienter i deres daglige funktioner og nedsætter deres livskvalitet, når hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. Endvidere udgør indlæggelserne relateret til hjertesvigt en stor del af sundhedsbudgettet. Også udgifterne til genoptræning af patienter, der får foretaget en knæoperation, er dyrt for sundhedsvæsenet. På globalt plan får 149 ud af hver 100.000 personer årligt foretaget en knæoperation.
-I det nye projekt vil vi udvikle og teste nye velfærdsteknologiske løsninger og programmer, der bygger på de nye self-tracking teknologier, der kan måle søvn, bevægelse, puls mm., og som er teknologier, der kun koster et ganske beskedent beløb. For hjertesvigtpatienter vil vi udvikle og udforske, om de nye teknologier kan bruges til selvmonitorering af for eksempel søvn og bevægelse. Vi skønner, at 10-15.000 hjertesvigtspatienter per år i Danmark vil kunne få glæde af disse teknologier ved, at de med forbedrede teknologier bedre selv kan følge med i deres sygdom og på den måde undgå forværring af sygdommen, siger lektor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Billig teknologi kan give rigere liv
Teknologierne bliver billigere og billigere. I dag fås et Kinect-kamera til mindre end 1500 kroner, og kameraet vil gøre det muligt for knæopererede patienter at træne hjemme og modtage supervision via nettet frem for fysisk at skulle møde op på sygehuset. I projektet skal teknologien til hjemmetræning udvikles og dernæst testes først i et laboratorium på Aalborg Universitet og dernæst på patienter i deres eget hjem.
- Det er vores hypotese, at begge patientgrupper vil opleve en forøget livskvalitet, færre genindlæggelser og bedre håndtering af egen sygdom. Med vores forslag til individuelt tilpassede træningsprogrammer og teknologi sammenholdt med de beskedne teknologipriser, forventer vi, at der også samfundsøkonomisk vil være markante besparelser at hente, siger Birthe Dinesen, og udover besparelserne kan de kommende resultater også bidrage til direkte øgede indtægter for Danmark.
- Vi samarbejder med partnere i både ind- og udland, og den viden, som projektet vil give os, vil bringe Danmark helt frem i førerfeltet inden for velfærdsteknologi. I dag står sundheds- og velfærdsvirksomheder for ikke mindre end 12 procent af den danske eksport, og ny forskningsbaseret viden inden for feltet vil alt andet lige kunne øge eksporten og dermed sikre flere danske arbejdspladser, siger Birthe Dinesen.
Kontakt/yderligere information:
Lektor Birthe Dinesen, AAU, bid@hst.aau.dk, mobil 2051 5944
Leder af Aalborg Universitets Institut for Sundhedsteknologi Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, 2465 5246
Hjemmeside www.futurepatient.dk
http://www.louis-hansenfonden.dk/
Fakta om samarbejdspartnere i projektet:
I projektet Futurepatient arbejder Aalborg Universitet sammen med en del nationale samarbejdspartnere, eksempelvis Randers Sundhedscenter, Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital, Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Internationale samarbejdspartnere er blandt andre Nationalt Center for Samhandling og Telemedicin Tromsø i Norge, La Trobe University, Melbourne, Australien, Cleveland Clinic og UC Berkeley Universitetet i USA. Projektet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 10 millioner kroner og Aalborg Universitet med 383.000 kroner.
Fakta om velfærdsteknologi:
Velfærdsteknologi er teknologi, som gør det muligt at få et bedre liv med en (kronisk) sygdom, med teknologisk støtte til basale funktioner - med et stort overlap til det gamle begreb 'hjælpemidler'.