Rigtig ernæring er afgørende for vores velbefindende. Det er de fleste af os klar over, men for patienter på landets sygehuse og ældre medborgere kan rigtig ernæring være et spørgsmål om liv eller død. Derfor har man gennem mange år overvåget, hvad og hvor meget de særligt udsatte har spist – enten ved at bede dem om at føre kostdagbøger, veje deres mad eller foretage en anden form for registrering.
Nu samles forskere fra hele verden i Danmark om et nyt udviklingsprojekt, der sætter fokus på, hvordan man kan bruge ny teknologi til at måle, hvor meget vi spiser.
Forsøg på Herlev Sygehus
Sammen med en gruppe forskere fra universiteterne i Pittsburgh, Houston og Shanghai indleder AAU i næste uge operation DVICES4FOOD - et fire dage langt kursus, hvor forskerstuderende fra hele verden gennemfører forsøg med ernæringsteknologi på Herlev Sygehus.
På kurset afprøver de forskellige registreringssystemer for at blive klogere på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at integrere teknologien i social- og sundhedssektoren, hvordan man kan præsentere mad i forskellig sammenhæng så forbrugeren bliver stimuleret til at træffe ernæringsrigtige valg og hvordan fremtidens teknologi hurtigt og præcist kan holde forbrugeren informeret om madens næringsindhold, madspild og klimaaftryk.
Resultaterne bliver præsenteret på konferencen ”Small devices – big potentials” på Aalborg Universitet København den 28. august.
Eksempel på en smart DIMS
På Aalborg Universitet har forskere i forvejen kombineret veje- og billedteknologi i en såkaldt DIMS (Dietary Intake Monitoring System). DIMS’en består af et kamera, en vægt, et infrarødt termometer og en RFID-læser. På den måde kan DIMS’en genkende både maden og tallerkenen, identificere de forskellige madvarer og gennem vægten regne ud, hvor meget der bliver spist. Ved hjælp af adgang til eksisterende databaser kan systemet med det samme beregne, hvor mange kalorier og hvor meget næring, der bliver sat til livs. Mundfuld for mundfuld.
- Mellem 30 og 40 procent af patienterne på et sygehus er i risikozonen for underernæring og har brug for den service, siger Bent Egberg Mikkelsen, der er professor i Ernæring og Offentlig Mad på AAU.
- Registreringen på sygehuse foregår i dag ofte med papir og kuglepen, men i en travl hverdag er der en vis risiko for at den kan blive overset. Her er den ny teknologi en åbenlys hjælp, siger han.
Klimaaftryk, madspild og identitet
Selv om ernæringsteknologien først og fremmest er udviklet til at sikre en præcis overvågning af ernæringsindtaget for svagelige ældre og patienter på sygehuse, giver teknologien også en række andre muligheder.
For den almindelige forbruger betyder den nye teknologi, at man nemmere kan holde et varieret og fornuftigt spisemønster, at man bliver gjort opmærksom på, hvor meget mad man smider ud og hvor stort et klimaaftryk ens måltider sætter. Og den information er nyttig viden når det kommer til at begrænse madspild og spise mere miljøvenligt.
Alene det at vi bliver gjort opmærksom på konsekvenserne af vores handlinger med det samme, vil nemlig påvirke vores adfærd, mener Bent Egberg Mikkelsen.
- Vi kan sige ret nøjagtigt, hvor meget CO2 du udleder, hvis du spiser for eksempel 100 gram kød, siger han. - Når vi får den viden online i realtime, påvirker det vores adfærd i højere grad, end hvis det er en information, man får senere eller i en anden sammenhæng.
Bent Egberg Mikkelsen er heller ikke i tvivl om, at folk inden længe vil tage den nye teknologi i anvendelse.
- Vi er vilde med at bruge teknologi, der måler, hvor langt vi løber, hvor hurtig vores puls er, eller hvor længe vi sover. Når vi henter en app til vores smartphone, så vi kan pege den op mod himlen for at se, hvilke fly der gemmer sig bag skyerne, og hvor de er på vej hen, er det ikke fordi det er nødvendigt for os, men fordi vi kan. Fordi det fascinerer os. Vi skaber vores identitet gennem det, vi interesserer os for, og for mange spiller maden en meget stor rolle, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Fakta
- Kurset ICT Assisted Methods for Measuring Diet & Behaviour in Complex Foodscapes holdes fra mandag den 24. august til torsdag den 27. august med udgangspunkt i Aalborg Universitet København og Herlev Sygehus.
- Konferencen Small devices – big potentials. Automating assessment & collection of dietary data with ICT finder sted fredag den 28. august fra 9.30-15.00 på Aalborg Universitet København, Frederikskaj 10A, København, seminar room 3.160.
- Konferencen åbnes af Christine Antorini (S), formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
- Læs mere om konferencen og om projektet www.dvices4food.aau.dk.
- Food & Devices week er en del af projekterne dvices4food og food4growth, der er støttet af henholdsvis Styrelsen for Forskning & Innovation og Nordisk Ministerråd. Konferencen er støttet af Det Obelske Familiefond.
- Download foto.
Yderligere oplysninger
- Professor Bent Egberg Mikkelsen, Klinisk Institut, AAU, mobil 2538 4366.
- Pressekontakt: Carsten Nielsen, mobil 2340 6554.
