Du kan blive ramt af en sygdom, der kan ødelægge dit syn, dine nyrer, ja faktisk ødelægge din krop og din livskvalitet. Du har tilmed massivt større risiko for at blive ramt af sygdommen end andre. Det anbefales derfor kraftigt, at du møder op hos lægen til kontrol for sygdommen, og kontrollen er gratis. Tager du imod tilbuddet?
Mange vil nok mene, at svaret på det spørgsmål er ligetil, for selvfølgelig vil man da møde op. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke for de kvinder, der under deres graviditet lider af graviditetssukkersyge, og som efter graviditeten har hele syv gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes end kvinder, der ikke har haft graviditetssukkersyge.
Op til 90 procent bliver væk
Men selv om både nationale og internationale anbefalinger går på, at kvinder bør gå til kontrol for sygdommen hvert andet år, tager kun hver tiende af de kvinder, der er i højrisikozonen, imod tilbuddet otte år efter deres graviditet. Det viser et studie blandt kvinder i Region Nordjylland, som Christinna Rebecca Olesen og Jane Hyldgård Nielsen, begge kandidater i Folkesundhedsvidenskab fra Aalborg Universitet, har lavet på baggrund af registeroplysninger. Studiet er det første af sin art i Danmark.
- Ved den første kontrol cirka tre måneder efter fødslen møder cirka 80 procent op, men derefter går det så støt ned ad bakke, og efter otte år er tallet altså faldet til bare ti procent. Det kan betyde, at rigtigt mange går rundt med en ubehandlet type 2-diabetes, og det kan medføre store helbredsmæssige konsekvenser for kvinderne, siger Christinna Rebecca Olesen, der i dag er videnskabelig assistent i Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Egne behov i anden række
Cirka to procent af alle fødende bliver ramt af graviditetssukkersyge. Umiddelbart efter fødslen forsvinder graviditetssukkersygen, men risikoen for senere at blive ramt af type 2-diabetes er altså syv gange større end hos kvinder, der har undgået graviditetssukkersyge. Kvinder af asiatisk og afrikansk afstamning er genetisk mere disponeret for at blive ramt af graviditetssukkersyge. Det samme gælder kvinder over 35 generelt og kvinder, der i forvejen har sukkersyge i familien. Alle har naturligvis ret til kontrol for sukkersyge hos lægen hvert andet år, men forbavsende få tager altså imod tilbuddet. Christinna Rebecca Olesen og Jane Hyldgård Nielsen har undersøgt hvorfor:
- Der er flere grunde. En del kvinder føler ikke, at de har fået ordentlig information om det at have graviditetssukkersyge og efterfølgende risici. Kvinder får generelt megen information i løbet af deres graviditet, og i al den information kan budskabet om kontroller efter fødslen gå tabt. Andre kvinder fortæller, at de skal sørge for så mange, at deres egne behov og velbefindende kommer i anden række, og så glemmer de kontrollerne. Og det er ikke godt, for alle undersøgelser viser, at diabeteskontrollerne har en markant effekt, og jo hurtigere en type 2-diabetes bliver konstateret og behandlet, jo færre følgeskader, siger Jane Hyldgård Nielsen.
Tandlægerne kan have svaret
De to har også et bud på, hvad der kan få flere kvinder til at møde op til diabeteskontrollerne.
- Kvinderne giver udtryk for, et behov for mere inddragelse af dem i deres forløb også i forbindelse med information om risikoen for type 2-diabetes og anbefalingen om kontrolscreening. Derudover kan noget så simpelt som et brev eller en sms til at minde dem om, at det nu er tid til en kontrol, betyde meget, for ellers bliver det glemt i hverdagens travlhed. Tandlæger sender jo påmindelser ud, når det er tid til kontrol, men det sker ikke, når der er tale om diabeteskontrol. Det kan hænge sammen med lægernes overenskomst, og at det at udsende påmindelser ikke er en del af deres arbejde. Men regionerne sender i forvejen påmindelser ud, når det er tid for en kvinde at blive vaccineret for livmoderhalskræft, så måske det også kunne være en opgave for regionen at udsende påmindelser til de kvinder, der har haft graviditetssukkersyge? En påmindelse og en hurtig kontrol kan gøre, at kvinderne hurtigere får stillet diagnosen og kommer i behandling og dermed undgår store følgeskader, hvilket kan være til glæde for både kvindernes livskvalitet og for samfundsøkonomien, siger Christinna Rebecca Olesen.
Kontakt/yderligere information:
Christinna Rebecca Olesen, videnskabelig assistent Folkesundhed, Aalborg Universitet, cro@hst.aau.dk, mobil 22 23 91 61
Jane Hyldgård Nielsen, adjunkt, University College Nordjylland, jhy@ucn.dk, mobil 28 89 61 04