Som professor på AAU's Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) er Ole B. Jensen interesseret i alt, der bevæger sig:
- Traditionelt set har vi været tilbøjelige til at fokusere på de steder, hvor mennesker skal være, og hvor der skal ske noget. Det at komme fra A til B har været underordnet – et nødvendigt onde. Pointen i min forskning er, at alle de små bevægelser og den måde vi omgås med andre mennesker, er med til at gøre os til dem vi er og skabe det samfund vi har.
I sin doktordisputats ”Staging mobilities / Designing Mobilities”, som han netop har forsvaret ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, har Ole B. Jensen blandt andet observeret bevægelsesmønstre for fodgængere, cyklister, togpendlere og bilister.
Iscenesat bevægelse
Når vi bevæger os rundt i samfundet, er vores bevægelsesmønstre mere iscenesatte, end man måske umiddelbart skulle tro. Det kan skyldes påvirkninger oppefra i form af færdselsloven, fysiske udfordringer undervejs eller hvor lang tid der skal være grønt lys i en lysregulering. Samtidig træffer vi selv en række valg om, hvordan vi vælger at opføre os i trafikken.
- Alle mobilitetssituationer kan skilles ad i noget, der kommer ovenfra og noget, der kommer fra os selv, forklarer Ole B. Jensen og peger ud ad vinduet ned i bygningens atriumgård, hvor en markedsvogn med mad og drikke for øjeblikket gør det ud for kantine for de studerende i de nye lokaler på havnefronten.
- Dét der er et godt eksempel, siger han. - Vognen er nødt til at holde der midt i gården, fordi den ellers ville blokere en brandvej i porten, så det gør han selvfølgelig. Vores studerende har også fået at vide, at de ikke må parkere deres cykler i porten, men de har lidt sværere ved at efterleve det. Det vil sige at de har truffet et valg om, at de vil gøre noget andet end det, vi forsøger at styre dem til.
Hverdagen skaber samfundet
Hele den måde vi bevæger os rundt på, afslører de normer og værdier, vi bærer rundt på, mener Ole B. Jensen. Med en baggrund i sociologien ligger hans væsentligste fokus på at forstå, hvorfor mennesker opfører sig som de gør.
- Hverdagslivssociologien er et blik på det ordinære – det banale. Men der foregår faktisk noget. Det er ikke tilfældigt, hvad der sker. Alt det, som alle mennesker er enige om ikke er noget særligt, er for mig at se et vindue ind til, hvordan vi har det med hinanden, hvordan vi omgås og hvordan vi skaber samfundet, siger han.
Et andet syn på trafik
Ved at forske i mobilitet med sociologiske briller på, gør Ole B. Jensen op med klassisk trafikforskning:
- Når vi har talt mobilitet og trafik, har der som regel mest været fokus på de negative konsekvenser; sorte pletter, tabt arbejdsfortjeneste ved at holde i kø, CO2-emissioner og alt muligt andet. Og det er selvfølgelig også en del af det – men jeg har gennem de seneste 15 år lavet mange interviews med pendlere, der sætter pris på turen hjem fra arbejde, hvor de bare er sig selv i bilen – eller andre, der sidder i toget, hvor de kan arbejde. Pointen er, at vi ikke er slået fra, mens vi bevæger os, og at det giver mening at se på mennesker som andet end tal.
Mennesker i bevægelse
Med sin mobilitetsforskning har Ole B. Jensen og hans kolleger på C-MUS høstet international anerkendelse for at se på andet end tal og kvantitet i forbindelse med infrastruktur.
- Samfundet bruger rigtig mange penge på, hvordan folk bevæger sig rundt, og beslutningerne om hvordan det sker mest hensigtsmæssigt bliver ofte truffet ud fra argumenter om at skabe vækst, forbedre miljøet osv. Alt er meget kvantitativt og talorienteret – man tæller hvor mange timer der er mistet osv. Det vi gør, er langt mere kvalitativt. Vi prøver at gå ind på passagersædet og forske i, hvordan føles det at blive bevæget rundt, forklarer Ole B. Jensen.
- For eksempel kan man se på, hvorfor folk ikke gider tage bussen, fortsætter han. - Rigtig mange mennesker siger, at de synes den lugter af våd hund, og at man sidder for tæt på hinanden. Så kunne løsningen på den kollektive trafiks attraktionsproblem måske være, at man skulle lave et andet layout i busserne. I København var det helt anderledes. Der har man kørt forsøg med samtalesæder hvor folk kunne sætte sig, hvis de gerne ville have en sludder med sidemanden. Det havde nok ikke været en løsning i Aalborg. Der skulle man måske hellere bruge pladsen på nogle diskretionslinjer, smiler han.
Viden før handling
- Forskning som den, jeg sidder med, går altid på to ben: dels er det interessant at få viden, som man kan analysere og som siger noget om, hvordan vores samfund hænger sammen; men samtidig kan man bruge den til at kunne træffe de rigtige valg eller vælge de rigtige løsninger. Helt banalt kan man bruge den viden til at stille sig tilbage og se på, hvordan verden ser ud. Er vi tilfredse med det, vi ser, eller er der noget, vi skal skrue på? Er der måske nogen potentialer, der er uudnyttede? Men vi kan først udnytte potentialerne, når vi har fundet dem, siger han. - Det gælder om at gøre det selvfølgelige iøjnefaldende.
Kontakt
• Professor Ole B. Jensen, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, mobil 5094 8573.