Hvis Danmark skal blive bedre til at udnytte den bæredygtige energi fra vindmøller og solceller, skal vi ændre drastisk på vores energistruktur. Alle huse uden for fjernvarmeområder skal opvarmes med varmepumper, vi skal alle sammen køre i elbiler, og biobrændsel skal reserveres til transportsektoren, den tunge industri og elproduktion. Og ikke nok med det. Forbruget i de enkelte boliger skal helst kunne kontrolleres fra centralt hold.
- Hvis vi har mulighed for det, skal vi helst ind og styre, hvornår varmepumperne kører ude i de enkelte husstande. Det kan være noget med at man i stedet for at køre med en fast temperatur på 21 grader inden døre skruer op til 23 grader, hvis der er en storm på vej, så man bruger husene som en slags varmelager, forklarer professor Poul Alberg Østergaard, der er ekspert i energiplanlægning.
Centralt styret varmeapparat
- Man kan forestille sig at det enten var varmeværket eller måske et nyt selskab, der gik ind og styrede det, så strømmen blev udnyttet bedre, siger Poul Alberg Østergaard. - Der er ganske vist nogle lovgivningsmæssige barrierer lige nu, men det er jo noget, man kan lave om på.
- Vi skal lave nogle meget mere komplekse systemer, siger han. - Og vi skal se dem som sammenhængende. Varmesystemet hænger sammen med elsystemet, og det gør bilparken også. Vi skal have en optimering på tværs af energisektorerne. Sådan ser fremtidens energistruktur ud, forklarer han. Jo flere sektorer der kommer til at bruge strøm, jo mere effektivt kan man udnytte den:
- Ved at bruge el til både opvarmning af huse og persontransport får vi et meget større potentielt elforbrug at operere med. Der giver meget større styringsmuligheder. Der er meget større mulighed or at bruge meget strøm når vinden blæser og skrue ned for forbruget, når det er vindstille.
Stadig brug for biomasse
Selv om fremtidens energistruktur handler om energi fra grønne energikilder, spiller biomasse (energi fra bl.a. gylle, træpiller og andet biologisk materiale) stadig en rolle i fremtiden, mener Poul Alberg Østergaard. Men ressourcen er begrænset, og derfor skal den bruges med omtanke. Den skal primært bruges som backup, når der ikke kommer energi fra vind, solceller eller bølgekraft, men også som brændsel til særligt energikrævende opgaver indenfor transport og industri.
Personbiler kan i stort omfang lægges om til el eller brint, men fly og store lastbiler kan man ikke på kort sigt lægge om til el med de batteriteknologier, vi kender i dag. Derfor skal tung trafik; lastbiler og fly have brændstof fra biobrændsel, ligesom den kemiske industri kan bruge biomasse til produktion, der i dag kræver oliebaserede produkter eller højtemperaturproduktion, der kræver en fysisk forbrænding.
Beslutninger er vigtige nu
Det kan lyde som store og voldsomme forandringer, men ifølge Poul Alberg Østergaard kommer ændringerne til at ske gradvist over de næste årtier.
- Det her er et endemål, vi går mod. Vi når det ikke nødvendigvis i store skridt, men det er den vej, tendenserne går. Det er store forandringer, men det er ikke noget, der kommer til at ske i dag eller i morgen. Til gengæld betyder det selvfølgelig, at når vi tager nogen beslutninger i dag, skal det være beslutninger, der ikke hindrer os i at gå den vej senere. Derfor har det stor betydning for, hvilke investeringer vi foretager i dag; tingene hænger sammen. Elbiler er smarte, fordi de er meget mere energieffektive end benzinbiler. Men det forudsætter, at den strøm vi bruger i elbiler kommer fra noget, som ikke er et kulfyret kraftværk, siger han.
- Det skal gå hånd i hånd. I takt med at vi får flere elbiler, skal vi også have en elproduktion, der kan matche dem og som er miljøvenlig.
Økonomi som grøn løftestang
En analyse, som Institut for Planlægning har lavet for Aalborg Kommune, af hvad det vil koste, hvis kommunen vælger at lægge alt om til vedvarende energi, viser, at udgifterne umiddelbart vil være cirka de samme, som hvis kommunen fortsætter med samme system som nu.
- Hvis man kiggede på de årlige omkostninger, var de på et sammenligneligt niveau, men hvis vi så på de scenarier, der var business as usual med benzinbiler og oliefyr i huse ude på landet, ville vi sende en masse penge til Saudi-Arabien og Rusland og sådan nogle steder, fordi vi på et tidspunkt løber tør for olie i Danmark. I vores alternative scenarie skulle vi bruge nogle penge på biomasse, men det går til skovejere og landmænd i lokalområdet, siger Poul Alberg Østergaard.
Samtidig vil en energiomlægning betyde investeringer i efterisolering af huse. Penge, der går til lokale håndværkere og producenter af glasuld og andet isoleringsmateriale.
- Hvis man i stedet for at sende penge for energi til Arabien eller Rusland brugte dem på at energioptimere herhjemme, ville der helt klart være nogle samfundsøkonomiske besparelser – og besparelser for den enkelte borger også, siger han. - Og så vil det gøre Danmark mindre geopolitisk følsomt.
Yderligere oplysninger
- Professor Poul Alberg Østergaard, Institut for Planlægning, tlf. 9940 8424. Download foto (fotograf: Jakob Brodersen).
- Der er tiltrædelsesforelæsning fredag den 23. januar kl. 15 i auditorium 6, Badehusvej 13, 9000 Aalborg. Adgang er gratis. Tilmelding til mettes@plan.aau.dk.
