1 million gange! Så mange gange om året får patienter på verdensplan savet brystkassen åben for at gennemgå en bypassoperation. Operationerne hjælper rigtigt mange mennesker, men i op mod 90.000 tilfælde årligt bliver resultatet af operationen ikke så godt som ønsket. Det skyldes, at mange kirurger i dag ikke benytter nogen kvalitetssikringsteknologi under operationen, og en del sammensyninger af blodkar viser sig derfor efterfølgende ikke at være særligt gode. I ”bedste” fald betyder det, at de opererede ”bare” ikke får helt så meget friskt blod til hjertet som planlagt. I værre tilfælde kan det betyde en ny og stor operation for patienten, og i de grelleste tilfælde kan den manglende kontrol koste patienten livet. Men hvorfor foretager kirurgerne dog ikke bare en ordentlig kontrol, inden de syer patienten sammen?
- Fordi kontrollen foregår manuelt, beror på vurderinger af grumsede ultralydsbilleder og er tidskrævende. 15-20 minutter er meget lang tid for en patient, der ligger i fuld narkose og har en hjerte-lungemaskine til at trække vejret for sig. Derfor er der brug for en metode, der hurtigere, automatisk og bedre kan kontrollere kvaliteten af de to eller tre sammensyninger, der bliver foretaget ved hver bypassoperation, siger forsker og ph.d. ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Alex Skovsbo Jørgensen.
"Som at sy i vådt toiletpapir"
Han har derfor i samarbejde med læger på Thoraxkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital udviklet software, der skal sikre en hurtigere og mere effektiv kontrol af sammensyninger, og en mere effektiv kontrol er i den grad efterspurgt. De blodkar, der skal syes sammen, er ofte kun 2-3 mm store, og med en læges ord er det ”som at sy i vådt toiletpapir”, og derfor kan fejl meget let opstå.
- Softwaren gør det muligt automatisk at identificere blodkarrene i ultralydsbillederne. Dermed kan kirurgen koncentrere sig om blodkarrene og hurtigere vurdere, om sammensyningerne er, som de skal være. Hvis ikke, kan kirurgen så lave dem om, inden operationen afsluttes og dermed mindske risikoen for genoperation. Endnu er metoden kun testet ved operationer på raske grise, men metoden har vist så stort et potentiale, at metoden formodentligt vil være klar til brug på mennesker i løbet af cirka fem år, siger Alex Skovsbo Jørgensen.
Billeder af bankende hjerter
Den nye metode har endnu en fordel i forhold til eksisterende metoder. Læger på Aalborg Universitetshospital har for nyligt udviklet en holder, der gør det muligt at optage ultralydsbilleder under operationen, mens patientens hjerte banker i modsætning til i dag, hvor patientens hjerte sættes i stå under operationen, hvilket øger risikoen for komplikationer. Det bankende hjerte giver mere urolige billeder, men den nye holder kombineret med den nye software gør bedre billedanalyse mulig og vil derfor kunne være en stor gevinst for såvel patienter som kirurger og for samfundsøkonomien som helhed, da patienterne hurtigere bliver raske, og der bliver behov for færre genoperationer.
Kontakt/yderligere information:
Forsker, ph.d., ved Aalborg Universitet, Alex Skovsbo Jørgensen, asj@hst.aau.dk, mobil 61 74 47 82