Indledende problemer med at kommunikere med satellitten fra kontrolcentret i Aalborg har gjort teamet ekstra afhængig af hjælp udefra. Den har de fået til overflod fra godt placerede radioamatører længere nede i Europa.
Utraditionel løsning fungerer
Aalborg ligger upraktisk højt mod nord i forhold til den bane, satellitten befinder sig i, og forsøg på at forbedre jordstationen i Aalborg har ikke skabt den ønskede kontakt. I stedet har Aalborg Universitet sendt specialudstyr ned til den tyske radioamatør Mike ”DK3WN” Rupprecht i Brombachtal syd for Frankfurt, så han kan fungere som bindeled mellem de studerendes kontrolcenter i Aalborg og satellitten i rummet, når den passerer hen over Europa. Den utraditionelle løsning har vist sig at fungere.
- Så vi har fejret med champagne, at det er lykkedes os både at høre satellitten og sende kommandoer til den. Vi var skuffede over, at der ikke var kontakt i starten, men vi har ikke på noget tidspunkt været ved at miste modet. Der har hele tiden været små fremskridt, som vi har arbejdet videre med trin for trin, fortæller fjerdeårs-ingeniørstuderende Anders Kalør fra AAUSAT5-teamet.
For studiekammeraten Lasse Bromose begynder det efter nogle hektiske uger med fejlfinding og forsøg på optimeringer næsten at ligne held i uheld.
- Jeg har lært mere om radiokommunikation de seneste tre uger end på hele resten af studiet. Så som uddannelse har det været perfekt. Hvis det hele havde virket fra begyndelsen, ville vores interesse jo være dalet efter den første uge med satellitten i rummet, fortæller han.
Optimistisk statusrapport til ESA
Aalborg Universitet har netop aflagt rapport til ESA om launchen og første del af missionen, hvor AAUSAT5 og en kommerciel satellit fra nordjyske GomSpace som de første ESA-satellitter nogensinde blev sendt i kredsløb direkte fra rumstationen. Rapporten fortæller detaljeret om udfordringer og afprøvede løsninger, og den øjeblikkelige statusmelding er optimistisk:
- Tovejskommunikation er et meget stort skridt for missionen. AAUSAT5 kan fint høres i Aalborg via udstyret i Tyskland, og satellitten kan modtage og svare på kommandoer, der er sendt fra Aalborg. På den måde har vi været i stand til at omprogrammere radiosender og modtager ombord som et første skridt i retning af at optimere forbindelsen, opsummerer lektor Jens Dalsgaard Nielsen, som er vejleder for teamet.
Kapløb med tiden
Jagten på yderligere forbedringer fortsætter, og det næste store mål er at finde ud af, om satellitten som planlagt er i stand til at registrere skibe i de farvande, den overflyver. Samt om den i givet fald kan sende oplysningerne om skibenes positioner ned til kontrolcentret.
- Vores placering i Aalborg er næppe hele forklaringen på de problemer, vi oplever med at få stabil forbindelse til AAUSAT5. Derfor gransker vi de data, vi får hjem, fordi de kan være med til at afdække konkrete problemer. Både for at vi kan prøve at få dem løst, men også så vi kan tage erfaringerne med i udviklingen af efterfølgeren AAUSAT6, siger ingeniørstuderende Anders Kalør.
Lektor og vejleder Jesper Abildgaard Larsen tilskynder i den forbindelse de studerende til at gå metodisk til værks og kun ændre én ting ad gangen, så de véd, hvad der virker – og så de ikke kommer til at lave om på noget, der faktisk fungerer i forvejen. Men samtidig er tiden både en ven og en fjende:
- På grund af udsendelsen fra rumstationen befinder AAUSAT5 sig i meget lavere højde end de satellitter, vi tidligere har sendt op. Den vil uundgåeligt tabe højde og helt forsvinde på et tidligere tidspunkt end ellers. Den er allerede dalet fem km. I første omgang giver det bedre radioforbindelse, fordi den kommer tættere på jorden, men når den kommer for tæt på, brænder den op, konstaterer Jesper Abildgaard Larsen.
Yderligere oplysninger
- CubeSats som AAUSAT5 er små ét kilo tunge satellitter på 10x10x10 cm. Deres popularitet vokser i rumindustrien, hvor de kan benyttes som en billigere og hurtigere vej til at sende teknologi i rummet til udvalgte anvendelser.
- Opsendelsen af AAUSAT5 er sponsoreret af ESA Education i tilknytning til Andreas Mogensens iriss-mission.
- Med i samme frigørelsesmodul som AAUSAT5 var den kommercielle cubesat GomX-3 fra Aalborg-firmaet GomSpace, der er startet af ingeniøruddannede pionerer fra Aalborg Universitets rumprogram. Download foto af de to CubeSats, der forlader Den Internationale Rumstation (Copyright: NASA/Nanoracks).
- Satellitterne blev fragtet ud til rumstationen med en japansk raket den 19. august, et par uger før Andreas Mogensens egen mission begyndte. 5. oktober blev de frigivet fra rumstationen, mens Andreas Mogensen og en delegation fra ESA og ESA Education spændt fulgte med via direkte videolink på Aalborg Universitet.
- Flere af de radioamatører, som har assisteret AAUSAT5-teamet, har fået status af eksterne crew-medlemmer. Det drejer sig om: Mike Rupprect DK3WN (Tyskland), Lars Mehnen OE3HMW (Østrig), Jan Van Gils PE0SAT (Holland) og Lars-Christian Hauer DJ3BO (Tyskland).
Kontakt
- Lektor Jens Dalsgaard Nielsen, AAUSAT, mobil 287 287 53.
- Lektor Jesper Abildgaard Larsen, AAU, mobil 5170 0417.
- Ingeniørstuderende: Anders Kalør (6169 9310), Lasse Bromose (5361 1749), Rasmus Gundorff Sæderup (2093 1467), Joakim Bruslund Haurum (3161 4628), Amalie Vistoft Petersen (4270 2110)
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, AAU, mobil +45 2340 6554.
