Vi kender dem fra legetøjsbutikker, supermarkeder, hvidevareudsalg, tankstationer og stort set alle andre sammenhænge, hvor varer bliver langet over disken. De små, fjernstyrede helikoptere, der kan flyves af enhver uden nogen særlige forkundskaber, er blevet billig hvermandseje.
Hvor hobbymodelfly for blot ganske får år tilbage var forbeholdt entusiastiske nørder, kan enhver med et par hundrede kroner på lommen investere i en drone og gå i gang med at lege med den hjemme i haven. Og dog. For selv om der findes i titusindvis af små helikoptere i de danske hjem, er betingelserne for, hvor, hvornår og hvordan man må flyve med dem, baseret på forældede regler fra dengang, en modelflyver vejede adskillige kilo, var på størrelse med en mindre sæbekassebil og kun blev brugt på særlige modelflyvepladser.
Hvis en nybagt dronepilot i dag skal følge reglerne for modelflyvning, skal man være medlem af Modelflyvning Danmark for at være forsikret, og kun flyve et godt stykke væk fra veje, forsamlinger og bebyggede områder, Ellers bryder man loven.
Derfor barsler Trafikstyrelsen med et sæt opdaterede regler for de små droner. For at finde ud af, hvor farlige dronerne er, har de bedt UAS Denmark (interesse-organisation for professionelle drone-interessenter) om at lave en grundig undersøgelse af, hvornår en drone er farlig eller sikker at bruge. Som medlem af UAS Denmark har Aalborg Universitet sat en af landets førende droneforskere, lektor Anders la Cour-Harbo fra Institut for Elektroniske Systemer, på opgaven.
Målet at lave en bagatelgrænse for harmløse små droner, så folk kan bruge dem på lovlig vis.
Vægt er afgørende
I sin forskning har Anders la Cour-Harbo set på, hvor store dronerne skal være, før de begynder at udgøre en sikkerhedstrussel for mennesker på jorden.
Der er mange faktorer, der kan spille ind i forhold til, hvor stor personskade en drone kan gøre, hvis operatøren mister kontrollen over den: hvor hurtigt den flyver, hvilket materiale den er lavet af, hvor meget den vejer osv. For at kunne lave en certificering, der er forholdsvis nem at administrere, er ønsket fra Trafikstyrelsen at lave en vægtgrænse for, hvornår en drone kan betegnes som harmløs.
- I stedet for vægtgrænsen kunne man også have defineret grænsen ud fra, hvor hurtigt dronerne må flyve, hvor meget kinetisk energi de har, eller hvor meget de trykker kropsvævet sammen, hvis de rammer et menneske, men det er svært for almindelige mennesker at måle det, forklarer Anders la Cour-Harbo. - Så er det noget mere ligetil at sætte dronen på en vægt og se, hvor meget den vejer.
Ramt af en drone
Trods ønsket om en nem certificering er sammenhængen mellem vægt og potentiel skadevirkning dog ikke helt ligetil.
- En riffelkugle vejer for eksempel ikke mere end et par gram, men gør stor skade. Omvendt kan en drone af skum veje mange hundrede gram uden at kunne gøre særlig skade, hvis den rammer nogen. Så det har været en afvejning af, hvor meget man i gennemsnit kommer til skade, hvis man bliver ramt – i forhold til hvordan dronerne ser ud, hvor hurtigt de flyver osv.
I forlængelse af sammenligningen mellem en drone og en riffelkugle har Anders la Cour-Harbo været nødt til at se nærmere på, hvad der sker, når et menneske bliver ramt af en drone.
- En riffelkugle gør stor skade, fordi den trænger ind i kroppen og ødelægger vævet. Det gør en drone typisk ikke. Den trykker vævet sammen, og det kommer man som udgangspunkt mindre til skade af. Derfor kan man godt tåle at blive ramt af en større drone end en riffelkugle, siger han.
Én af 100 millioner
For at finde ud af hvor vægtgrænsen for droner skal ligge, har Anders la Cour-Harbo set på tre parametre: hvor stor sandsynligheden er for, at en drone falder ned; hvor stor sandsynligheden er for, at den rammer nogen, og hvor stor skade vil den potentielt gøre på dem, den måske rammer.
- Man skal tage alle tre parametre med og gange dem sammen, og så skal det tal blive lille nok til, at man synes, at det er i orden at flyve, forklarer han.
Inden for bemandet luftfart er der en tommelfingerregel, der siger, at der mindst skal være 100 millioner flyvetimer for hvert dødsfald. 100 millioner timer svarer til over 11.000 år; altså en forsvindende lille risiko. Og samme mål gælder for de ubemandede droner.
- Vi vil gerne sige, at når alle droner i Danmark tilsammen har fløjet 100 millioner timer, skulle der helst ikke være sket mere end én dødsulykke, siger Anders la Cour-Harbo. - Det er dét tal man går efter. Og det er det, jeg har forsøgt at regne ud; kan vi nå ned på det tal – og hvilken vægtgrænse skal vi så gå efter?
Op til 250 gram
Efter at have analyseret tallene er Anders la Cour-Harbo nået frem til, at den magiske grænse for, hvornår en drone kan betegnes som harmløs, går ved 250 gram.
- Jo tungere dronerne bliver, jo mere skade gør de. Og det er ikke sådan at en drone på 200 gram gør dobbelt så meget skade som en på 100 gram. Den gør noget mere skade, så det vokser ret hurtigt, forklarer han.
- Når vi rammer en vægt på 250 gram, har vi en sandsynlighed for at komme til skade, som kombineret med sandsynligheden for at den falder ned - og at man bliver ramt - rent matematisk er ét dødsfald pr. 100 millioner flyvetimer.
Anbefalingen fra Anders la Cour-Harbo til Trafikstyrelsen er derfor, at der skal gælde mere lempelige regler for droner, der vejer under 250 gram.
- Den grænse kan man bruge i lovgivningen til at sige, at hvis dronen vejer under 250 gram, må man gerne flyve med den tættere på andre mennesker, over veje og andre steder, hvor der er folk til stede. Og vejer den over 250 gram, træder der nogle andre, mere restriktive regler i kraft. Hele tanken er, at folk skal kunne gå i Føtex og købe en lille drone og gå hjem og flyve med den i baghaven uden at skulle kende luftfartsloven.
Billedtekst: Lektor på institut for elektroniske systemer, Anders la Cour-Harbo, anbefaler Trafikstyrelsen at lave en vægtgrænse på 250 gram for harmløse droner. Foto © Jakob Brodersen.
Yderligere oplysninger
- Lektor Anders la Cour-Harbo, Institut for Elektroniske Systemer, AAU, tlf. 9940 8737, mobil 2429 2720.
- Pressekontakt: Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.
Lektor på Institut for Elektroniske Systemer, Anders la Cour-Harbo, anbefaler Trafikstyrelsen at lave en vægtgrænse på 250 gram for harmløse droner. Foto: Jakob Brodersen.