- Godmorgen. Klokken er syv. Nu skal du snart op, siger en venlig, lidt knitrende kvindestemme, mens blød jazz strømmer ud ad højtaleren på toppen af den lille robot. Ember, hedder den. Som den står der på bordet – en prototype i groft udskåret træ – ligner den en mellemting mellem en Kay Bojesen pingvin og en bowlingkegle.
- Nu er det tid til at komme op, Edith, gentager den tålmodigt.
Robotten er den ene af to prototyper, som de to medialogistuderende Mai Nguyen og Bjørn Thorlacius er i gang med at teste på Røde Kors plejehjemmet i Løgstør, der bl.a. huser svært demente ældre.
- Der bliver flere og flere ældre og færre og færre til at tage sig af dem, forklarer Bjørn Thorlacius. - Det gør plejearbejdet meget stressende, og robotter kan være med til at løse det problem. Dels til at udføre fysiske opgaver, men også som her, hvor det er sociale robotter, der minder de ældre om at gå hen og få aftensmad, husker dem på at gå på toilettet, fortæller dem hvad klokken er eller vækker dem om morgenen, forklarer han.
En clockradio med følelser
I princippet er funktionerne i den sociale robot i forsøget i Løgstør ikke meget mere end et avanceret vækkeur, men det til trods er der visse fordele ved at bruge en robot fremfor en firkantet højtaler.
- Studier viser, at når lyden kommer fra noget, der er til stede i en form for krop, bliver det opfattet som mere venligt, og man vil være mere tilbøjelig til at følge den opfordring, stemmen kommer med, forklarer Mai Nguyen.
- Robotten har en form for personlighed, som man kan rette sin opmærksomhed og eventuelle kommandoer imod, som en almindelig radio ikke har. Hvis det bare er en højtaler, der står og siger godmorgen, er interaktionen helt anderledes, siger Bjørn Thorlacius. - Det vil virke meget mere kunstigt. Meget mere dødt. Robotten kan bevæge sig, og på en meget simpel måde kan den imitere nogle følelser.
Designet sammen med plejere og ældre
Et af de vigtige aspekter i de to studerendes projekt har været halvandet års samarbejde med Røde Kors Hjemmet i Løgstør om at designe en robot, der kan løse præcis de opgaver, personale og beboere har behov for, fortæller Mai Nguyen:
- Når udviklingsprocessen sker i samarbejde med de ældre og med plejepersonalet, er der meget større chance for, at robotten ender med at blive accepteret og implementeret. Så først og fremmest har vi skullet finde ud af, hvad det er passende at bruge en robot til, forklarer hun.
- Nogle ting har beboerne ikke noget imod, at der bliver brugt en robot til, mens andre opgaver helst skal varetages af et menneske. I det her tilfælde har morgenvækning været meget passende. De ældre, der er med i forsøget, vil gerne vækkes blidt af en robot og have tid til at sunde sig, inden de skal op.
Kombinationen af, at beboerne gerne ville have længere tid til at vågne, og at personalet gerne ville have mulighed for at bruge mere tid på de beboere, der har behov for fysisk hjælp, betød at morgenvækningsritualet blev valgt ud som en af de ting, der forsøgsvis bliver varetaget af robotten.
- Der er faktisk mange, der foretrækker robotten fremfor at blive vækket af en plejer, der kommer og lægger en hånd på skulderen af én og siger, at det er tid til at stå op, siger Bjørn Thorlacius.
Billig teknologi med stor effekt
Noget af det, der gør potentialet stort i sociale robotter af den type, som Mai Nguyen og Bjørn Thorlacius arbejder med, er, at de i virkeligheden ikke skal kunne ret meget, og at de derfor heller ikke er dyre hverken at fremstille eller implementere i plejesektoren.
Det er blot vigtigt, at robotterne kan præcis de ting, der er brug for, så de kan løse enkle og tidskrævende opgaver for personalet; som for eksempel at gå rundt til alle beboerne for at vække dem om morgenen.
- Hvis vi kan gå ind med små, sociale robotter og hjælpe med helt specifikke opgaver, som plejerne ellers skulle have løst, kan vi potentielt gøre det meget mindre stressende at arbejde på et plejehjem, siger Bjørn Thorlacius.
- De ting, vi tager fat i, er de ting, som plejere og beboere er enige om, at de gerne vil have, vi tager fat i, understreger Mai Ngyuen. - Tit bliver der udviklet store, dyre robotter, som er enormt komplicerede, hvor det måske havde været en god ide at lytte til dem, der skal bruge robotten, og tage fat i de simple ting, der tager lang tid for personalet.
Robotter er fremtidens kolleger
Blandt plejepersonalet på Røde Kors Hjemmet i Løgstør er der stor tilfredshed med de sociale robotter.
- Det er en rigtig god ide, siger plejer Inge Odgaard. - Det sparer os for rigtig mange trin, så vi får tid til andre opgaver. Jeg tror det bliver godt, hvis borgerne er med på, hvad der sker.
Inge Odgaard ser robotterne som en naturlig vej frem – måske især for fremtidens generationer, når de skal på plejehjem, og den demografiske udvikling gør manglen på plejere endnu større, end den er i dag.
- Dem, der er her nu, har svært ved at forstå, hvad robotter er, men de, der kommer efter, er vokset op i en computerverden og er vant til IT, så jeg tror det bliver bedre, jo længere frem i tiden vi kommer. Og det vil afhjælpe os meget.
Yderligere oplysninger
- Medialogistuderende Bjørn Thorlacius, mobil 6167 2072, mail bthorl09@student.aau.dk.
- Medialogistuderende Mai Nguyen, mobil 2514 9900, mail mttn09@gmail.com.
- Vejledere: Lektor Matthias Rehm og videnskabelig assistent Kasper Rodil, tlf. 4025 7550, Institut for Arkitektur & Medieteknologi.
- Download foto af den sociale robot Ember, der er udviklet af Mai Nguyen og Bjørn Thorlacius i samarbejde med personale og beboere på Røde Kors Hjemmet i Løgstør. Foto: Jakob Brodersen.
