Cigaretpakker, der fortæller, hvor mange smøger du ryger, eller armbånd, der måler dit blodtryk. Sådan kan fremtiden se ud for teknologien, der hjælper dig til et rygestop.
Forskere og studerende fra Aalborg Universitet samlede grupper af rygere til interviews og workshops. Her forsøgte forskerne at afdække, hvordan teknologi kan hjælpe under et rygestop, og hvordan den ideelle rygestopapp skal designes.
Undersøgelsen viste først og fremmest, at rygere er meget individuelle i deres tilgang til rygestop. Det afspejler sig i den måde, rygere opfatter kampagner og de tilgængelige rygerapps.
- Når vi viste dem materiale fra antirygekampagner og –reklamer, gik folk i fokusgruppen ud fra , at det henvendte sig til alle andre. De kunne ikke genkende sig selv i det. Så det er meget vigtigt, at rygerne føler, at hjælpen henvender sig direkte til dem og deres behov. Det gør man blandt andet ved at lade rygerne selv definere deres mål og hjælpemidler, fortæller Jeni Paay, lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.
Alene med cigaretterne
Undersøgelsen viser også, at mange rygere opfatter rygestoppet som en opgave, de selv må løse. Derfor hjælper det heller ikke, når samfund og pårørende prøver at presse dem til at stoppe.
- Folk føler, at det er en solokamp. Når man stopper med at ryge, så gør man det af sig selv og for sig selv. Derfor bryder folk sig heller ikke om at høre, hvordan deres lunger kommer til at se ud, og at de skal dø om 10 år. De føler sig talt ned til, og det giver ikke andet end frustration. Det kan i yderste konsekvens betyde, at de ryger flere cigaretter, siger Jeni Paay.
Det samme gør sig gældende, når det kommer til gængse rygeapps. Mange af dem fungerer på den måde, at rygeren indtaster, hvor mange cigaretter man har røget i løbet af en dag, og så holder appen styr på ens fremgang eller tilbagefald. Men det kan have en negativ effekt i sig selv, at appen kommer med tips og minder dig om, at du skal huske at registrere dit smøgforbrug. Derfor skal den fremtidige software selv kunne registrere, hvor mange cigaretter du ryger.
- Rygeren får en sms, hvor der står: ”brug din rygeapp,” og så tænker han: ”jeg kunne faktisk godt bruge en smøg," siger Jeni Paay.
Fokus på positivitet og kontrol
En interaktiv cigaretpakke var et af de løsningsforslag, som forskerne legede med. Den skulle selv holde styr på, hvor mange cigaretter der blev røget, og eventuelle beskeder på pakken ville være valgt af rygeren selv.
En anden ide var en app med tidslinjer. Brugeren ville selv bestemme punkterne på tidslinjen, som man så ville bevæge sig imod eller væk fra i kraft af ens rygevaner. Appen ville være i forbindelse med et blodtryksmålende armbånd, som kunne registrere, hvornår man har røget. På tidslinjen kunne både være konsekvenser af rygning såsom åndedrætsproblemer, men også økonomiske gevinster ved afhold som eksempelvis nye sko eller en ferie.
En svær balance
Ideelt skal antirygeapps og –teknologi fremover både være målrettet den enkelte, samtidig med at de skal hjælpe uden at gøre opmærksom på sig selv. Ifølge Jeni Paay er det svært at ramme det helt rigtige mix af alle disse egenskaber, men samtidig er hun ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.
- Den største udfordring er at lave en app, som kan være del af brugerens hverdag, uden at den trænger sig på og er besværlig. Den må ikke minde dig om at ryge, men den skal være en hjælp, når du har brug for det. Samtidig skal folk føle, at de har kontrollen, mens den automatisk måler deres cigaretforbrug. Teknologien kan alle de her ting, men det er en svær balance. Det handler om at lade teknologien gøre det, den er god til, samtidig med at man lader mennesket være menneske, siger Jeni Paay.
Ideen til forskningsprojektet opstod, da de to masterstuderende Lars Lichon og Stephan Rasmussen under deres projekt på 9. semester ville udvikle en antirygeapp. Her fandt de ud af, at der er forsket meget i rygeradfærd, mens man samtidig ved meget lidt om antirygeteknologi. Derfor har forskningsprojektet også nydt stor opmærksomhed internationalt, og her i april rejser holdet til Seoul for at deltage i CHI-konferencen, der er verdens største konference indenfor forskningsområdet Human Computer Interaktion.
Her skal de præsentere deres forskningsprojekt, og håbet er, at eksponeringen vil hjælpe dem til at møde samarbejdspartnere, så forsøget kan gentages på større skala.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
- Find rapporten her
- Ph.d. og lektor Jeni Paay, Institut for Datalogi, tlf. 99 40 75 90
- Professor Jesper Kjeldskov, Institut for Datalogi, tlf. 99 40 89 21
- Pressekontakt: Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.