Der er overskyede dage, hvor ikke en vind rør sig. Og så er der dage, hvor solen bager, og hvor vinden rusker godt i trækronerne. De dage bliver der lavet masser af vind- og solenergi. Faktisk mere end vi kan bruge, og så ville det jo være rigtigt godt, hvis vi kunne gemme den overskydende energi til dage, hvor solen er gemt bag skyerne, og hvor vinden tager en fridag, men lagringen er et problem. Derfor ender det ofte med, at den overskydende energi bliver solgt som el til spotpris til nordmændene – (på Nordpool-børsen i Oslo). Men det vil Lars Jürgensen fra Aalborg Universitet Esbjerg ændre på, og derfor har han skrevet ph.d.-afhandling om emnet under vejledning af sektionsleder Jens Bo Holm-Nielsen fra Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet Esbjerg og professor Jens Born, FHF, Tyskland
- At lave elektriciteten fra vind- og solenergi om til brint er intet problem. Problemet består i, at der endnu ikke findes brugbare lagringsløsninger i stor målestok for brint. Derfor har vi i projektet kigget efter andre og nye løsninger, og vi er kommet frem til, at der findes rigtigt gode og velafprøvede lagringsmuligheder i naturgasnettet, siger Lars Jürgensen og Jens Bo Holm-Nielsen samstemmende.
Godt og godt = rigtigt godt
Det kræver, at brinten bliver omdannet til biometan, og det gør to i forvejen grønne energiformer endnu grønnere. I traditionel biogasproduktion omdannes biomassematerialet til 2/3 metangas og 1/3 CO2. CO2 ledes normalt ud i atmosfæren, hvor den bidrager til global opvarmning. Men for at brinten kan omdannes til biometan, skal der tilføres CO2, og den kan man så tage fra den traditionelle biogasproduktion og ved hjælp af den såkaldte Sabatier-proces omdanne brinten til biometan, som kan lagres i naturgasnettet og bruges, når behovet er der.
- Ved hjælp af Sabatier-processen fjerner vi CO2-udledningen fra traditionel biogasproduktion, og samtidig kan vi lagre overskudsenergi fra solrige og blæsende dage. På den måde kan vi så bruge den lagrede energi, når der er gråvejr, og vindmøllerne ikke drejer så hurtigt, som efterspørgslen efter strøm kræver, siger de samstemmende.
Ned med neddroslingerne
Lars Jürgensen har afprøvet metoden i laboratorierne, og resultaterne er så lovende, at han nu efter med succes at have forsvaret sin ph.d.-afhandling vil fortsætte arbejdet, som kan få stor betydning for såvel Tyskland specielt Schleswig-Holsten og Nordfriesland, hvor han kommer fra, og Danmark.
- I Schleswig-Holstein laver man nogle gange 3-4 gange som meget vedvarende energi, som der på det aktuelle tidspunkt efterspørges. Derfor neddrosler man produktionen til måske 60 procent af samtlige anlæg, (vind-, PV-sol- og biogas). Ved at benytte naturgasnettet som lagerplads vil det ikke være nødvendigt at neddrosle produktionen. I stedet kan energien lagres, næsten ubegrænset, og så kan man bruge den, når behovet er der. Det er et stort og vigtigt skridt i retning af en mere vedvarende og bæredygtig energiproduktion. Og flere steder i Danmark produceres der også ofte mere sol- og vindenergi end der kan bruges på dagen. Vi skal derfor videre med sådanne interessante og bæredygtige løsninger, siger Jens Bo Holm-Nielsen.
For yderligere information/kontakt:
Jens Bo Holm-Nielsen, jhn@et.aau.dk, mobil 2166 2511
Lars Jürgensen, lars.juergensen@fh-flensburg.de