Forskerne fra DTU Biosustain og Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab har studeret gener fra spildevandsrenseanlæg, der kan gøre bakterier antibiotikaresistente. Resultaterne viser, at renseanlæggene indeholder mange gener, som kan give resistens over for en lang række antibiotika. Imidlertid findes generne sjældent i bakterier uden for renseanlæggene. Det indikerer, at renseanlæggene ikke som hidtil antaget udveksler resistensgener til bakterier, som er farlige for mennesker.
- Det tyder på, at størstedelen af de resistensgener, vi finder i spildevandsanlæg, findes i de særlige mikroorganismer, der er i stand til at overleve de specielle forhold i spildevandsanlæggene, siger professor Per Halkær Nielsen fra Center for Microbial Communities (CMC) ved AAU, som har deltaget i projektet under ledelse af professor Morten Sommer fra DTU Biosustain (Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability).
Overraskende fund
Anlæg til biologisk spildevandsrensning over hele landet modtager hver dag flere millioner liter spildevand fra bl.a. hospitaler og private husstande. Spildevandet indeholder både rester af antibiotika og en mængde forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er det generelt antaget, at renseanlæg er et ideelt sted for sygdomsfremkaldende bakterier at få nye resistensgener. Nu viser den nye danske forskning, at de hyppigst forekommende resistensgener i renseanlæg ikke findes blandt bakterier uden for disse anlæg, f.eks. hos mennesker eller dyr. Resultaterne udfordrer dermed den gældende opfattelse af, at spildevandsanlæg er knudepunkter for spredning af antibiotikaresistensgener.
- Spildevand indeholder mange tarmbakterier, som er velbeskrevet, så det var en overraskelse for os, at langt størstedelen af de resistensgener, vi fandt i renseanlæggene, er helt ukendte. Vi har studeret fem forskellige store renseanlæg og indsamlet prøver over en periode på to år, og i alle prøverne fandt vi gener, som gav resistens over for de antibiotika, vi testede. Men når vi undersøgte, om generne havde været beskrevet før, fandt vi, at langt størstedelen var helt ukendte, forklarer postdoc Christian Munck fra DTU Biosustain.
Spildevandsanlæg som et stort reservoir af gener
Lederen af forskningsprojektet, DTU-professor Morten Sommer tilføjer,
- Vores forskning viser, at renseanlæg indeholder et stort reservoir af gener, der kan gøre bakterier antibiotikaresistente, men at disse gener ikke optræder i sygdomsfremkaldende bakterier. Hvorvidt disse gener en dag kan optræde i sygdomsfremkaldende bakterier, er svært at sige, men vi arbejder på at forstå de mekanismer, der er involveret i, at resistensgener kan bevæge sig fra ikke-sygdomsfremkaldende bakterier til sygdomsfremkaldende bakterier.
Resultaterne er publiceret i artiklen ”Limited dissemination of the wastewater treatment plant core resistome” i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Yderligere oplysninger
- Professor Morten Sommer, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Biosustain, Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, msom@bio.dtu.dk, tlf. 2151 8340.
- Postdoc Christian Munck, Danmarks Tekniske Univeritet, DTU Biosustain, Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, chrmu@bio.dtu.dk.
- Professor Per Halkjær Nielsen, AAU’s Institut for Kemi og Biovidenskab, Center for Microbial Communities, phn@bio.aau.dk, tlf. 2173 5089.
- Postdoc Mads Albertsen, AAU’s Institut for Kemi og Biovidenskab, Center for Microbial Communities, ma@bio.aau.dk, tlf. 9940 3560.