Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og slagterierne er oprindelig startet for at udvikle nye teknologier og maskiner til branchen. Det er en meget kompliceret proces, og det er også den virkelighed, Peter Bruus møder, når han kommer rundt i landet.
- Det danske slagterisystem er styret af akkordlønninger. Man forsimpler flere og flere processer, så slagterne står og laver ensidigt trivielt arbejde. Mange af dem er ufaglærte. Det resulterer i, at de bliver rigtigt dygtige til den specifikke opgave, men de udvikler ingen kompetencer ud over dét, de er sat til. De er instrueret i, hvad de skal gøre, og det gør de så fem dage om ugen otte timer om dagen. Teorierne siger, at det vil stoppe al innovation, og det er også det, jeg oplever. Så projektet er et forsøg på at vende den udvikling, forklarer Peter Bruus.
Mangler motivation
Når slagteribranchen udvikler en ny maskine, bliver den først testet grundigt. Alligevel er den typiske erfaring, at det hele bliver meget komplekst, når den kommer i drift ude på slagteriet.
- Først og fremmest fordi det er svært at inddrage brugernes kompetencer, men også fordi der mangler motivation hos brugerne til at holde den vedlige og udvikle den og sætte sig ind i, hvad den egentlig har af muligheder. Det er meget komplekst, når man begynder at dykke ned i det, men helt overordnet er det en manglende motivation og en manglende forståelse af, hvad medarbejderen gør i forhold til maskinen, siger Peter Bruus.
De seneste måneder har han blandt andet været tre gange på Tican-slagteriet i Nordjylland, og han har også besøgt Danish Crowns afdelinger i Ringsted og Blans.
- Min opgave er at udvikle en model, som kan vurdere teknologiparatheden i en afdeling ved fx at kigge på, hvordan ledelsesstrukturen er, hvordan de planlægger produktionen, hvordan de inddrager medarbejderne på gulvet, og hvilken motivation medarbejderne har. Jo mere brugerinddragelse og jo mere læring, der er på tværs i en organisation, jo mere parate er de til at udvikle og adoptere ny teknologi, forklarer Peter Bruus.
Usædvanlig gruppe
Indsatsen i krydsfeltet mellem mennesker og maskiner foregår i det konkrete projekt i en noget usædvanlig konstruktion. Han samarbejder med en økonom, en ingeniør og to studerende fra litteraturvidenskab og historie. Teknologisk Instituts intention har været at sætte nye fagligheder sammen for at få andre vinkler på emnet. For Peter Bruus har den atypiske gruppesammensætning været en god anledning til at sammenligne kompetencer. Det er særligt vigtigt for ham og studiekammeraterne, fordi de som nogle af de første skal ud og forklare fremtidige arbejdsgivere, hvad teknoantropologer egentlig kan.
- Ingeniører vil typisk fokusere på, at noget enten virker eller ikke virker, og jurister er også meget specifikke, når de sidder med en patentansøgning. For os som teknoantropologer handler det mere om at kunne tilpasse sig forskellige arbejdsmiljøer og formidle komplekse problemstillinger på en måde, som samler forskellige interesser. Vi får stærke analyseredskaber, og vi har øje for det etiske perspektiv, så vi vil fx kunne forudsige problemer med at få gennemtrumfet forandringer i en organisation. Og vi kan stille spørgsmålstegn ved, om der bliver truffet de rigtige valg, selv om det ser godt ud fra en teknisk vinkel, siger Peter Bruus.
Netop den evne regner han med at kunne gøre brug af i en hel masse sammenhænge. Han nævner i flæng en stribe kendte tilfælde, hvor der måske burde have været en teknoantropolog inde over lidt før:
- Det, der fanger mig lige nu, er at teste teknologiparathed i bred forstand. Og undersøge om folk er klar til at omstille sig til bestemt ny teknologi. Det kan man gøre overalt. Hver gang der er en historie om et it-system et sted i Danmark, som ikke fungerer, så handler det dybest set ofte om teknologiparathed hos brugerne. Det er der, det fejler, uanset om det så er rejsekortet eller patientjournaler eller tinglysningssystem eller NemID, opremser Peter Bruus fortrøstningsfuldt.
Yderligere oplysninger
- Teknoantropologistuderende Peter Bruus (tlf. 3177 5218) er student fra gymnasiet i Aars. Han gik et år på den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, inden han flyttede til København og startede på Medialogi på AAU. Han valgte at skifte til Teknoantropologi, da programmering viste sig ikke at være hans stærke side, og han samtidig ved en heldig fejltagelse kom til at gå forkert, så han havnede ved en spændende forelæsning om etiske problemstillinger i tilknytning til brug af teknologi.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.
