- På universiteterne er der stor fokus på teori og metode. Som studerende har det væsentlig betydning, at man kommer ud og oplever den virkelige, pragmatiske verden.
Ordene kommer fra Søren Tang Lauridsen, der sammen med sine to medstuderende Maria Bruun de Neergaard og Jeffrey Andrew Christensen gennem et halvt år har bevæget sig i spændingsfeltet mellem forskning og forretning som teknoantropologi-studerende i Danske Bank.
Her har de tre masterstuderende forsøgt at bygge bro mellem studiets teoretiske tilgang til verden og den mere jordnære, kommercielt forankrede virkelighed, der udspiller sig i en privat virksomhed.
Forskellige sprog
- Det er altid svært at skulle omsætte teori til praksis, siger Maria Bruun de Neergaard. - Og i erhvervslivet taler man ikke samme sprog som på universitetet. Specielt ikke når man kommer fra teknoantropologi og træder ind i bankverdenen. Som udgangspunkt har vi jo forskellige mål med vores engagement, forklarer hun.
Hvor det primære mål for de studerende er at forske og blive klogere på teorier og metoder, skal en privat virksomhed som en bank i sidste ende altid have fokus på at skabe en rentabel forretning for at kunne overleve. Men de to ting kan godt kombineres. Det viser erfaringen fra samarbejdet mellem Danske Bank og Aalborg Universitet i København.
De tre studerende baserede deres 9. semesterprojekt på et halvt års arbejde med at observere og interviewe de ansatte i en udviklingsafdeling i Danske Bank, hvor de deltog i produktudvikling inden for bankens MobilePay-løsning. Og de studerende nøjedes ikke med at stille spørgsmål.
- Vi har været engagerede på en måde, hvor vi virkelig har udfordret dem under interviewene, siger Søren Tang Lauridsen. - Det har ikke bare været sådan, at vi har lavet et interview, som vi så har taget hjem og har analyseret for at skrive en opgave. Vi har deltaget aktivt i deres produktudvikling og givet dem feedback på deres metoder og tankegang.
Forberedt til arbejdsmarkedet
Opholdet i banken har gjort de studerende bevidste om, hvor nødvendigt det er at kunne bygge bro mellem virkeligheden og det idealbillede, der bliver undervist efter på universitetet.
- Det har været en kæmpe motivator at få lov til at arbejde i en virksomhed, hvor man arbejder med reelle problemstillinger i stedet for de mere abstrakte ting, der kan forekomme på universitetet, siger Søren Tang Lauridsen.
- Man skal arbejde med virkelige problemstillinger og komme med konkrete bud på, hvordan vi forholder os til dem. Det er en kæmpe gevinst, for det gør os endnu mere klar til at komme ud og tage den position efter studiet, fortsætter han.
Nogle af de forskelle, der var mest slående for de tre studerende, var kontrasten mellem universiteternes fordybelse og den pragmatiske virkelighed.
- Når man kommer ud i en virkelighed, bliver man nødt til at skære nogle hjørner. Det kan godt være, at man gerne vil lave en dybdeborende analyse, men hvis hverken tid eller ressourcer er til det, må man finde den løsning, der passer til virksomheden, siger Søren Tang Lauridsen.
- At stifte bekendtskab med det at lave ting om fra teori til praksis er guld værd, supplerer Maria Bruun de Neergaard.
Gevinst for alle parter
De tre studerende har afleveret deres semesterprojekt; en 95 siders opgave til universitetet, som resulterede i tre 12-taller - og et fem sider langt executive summary til banken med anbefalinger, som udviklingsafdelingen kan bruge i sit videre arbejde.
Og samarbejdet med erhvervsliv er en gevinst for både universiteter, virksomheder og de studerende, mener Søren Tang Lauridsen:
- Det er et absolut must med det tværgående samarbejde mellem universiteter og virksomheder. På den måde kan man undgå de store skel mellem forskningsverdenen og det private erhvervsliv. Jeg tror, det skaber en masse værdi at knytte de to ting tættere sammen. Det her er noget, alle studerende burde arbejde med.
Yderligere oplysninger
- Teknoantropologistuderende Søren Tang Lauridsen, Aalborg Universitet København, soren_t_lauridsen@icloud.com.
