24-årige Anders Lynge Kjeldsen vil i sit projekt granske en særlig type kulhydrater, de såkaldte galaktooligosakkarider, som kan fremme væksten og aktiviteten af probiotiske bakterier i det menneskelige tarmsystem. Probiotiske bakterier har sundhedsfremmende effekter, fordi de kan udkonkurrere sygdomsfremkaldende bakterier, stimulere immunsystemet og øge optagelsen af mineraler. Galaktooligosakkarider tilsættes eksempelvis til modermælkserstatning.
- Mit projekt fokuserer på enzymer, der kan igangsætte dannelsen af galaktooligosakkarider ud fra mælkesukker. Øget viden om disse enzymer kan føre til effektive processer til industriel produktion af galaktooligosakkarider, hvilket på længere sigt vil kunne sænke prisen på disse gavnlige sukkerstoffer. Stipendiet giver mig mulighed for at fokusere fuld tid på mit speciale uden at skulle tænke på fritidsarbejde. Desuden bliver jeg Novo Science Ambassadør og får i den forbindelse mulighed for at formidle arbejdet og naturvidenskabelige emner til elever på gymnasier og folkeskoler, fortæller Anders Lynge Kjeldsen, der har lektor Lars Haastrup Pedersen fra Institut for Kemi og Biovidenskab som AAU-vejleder. Stipendiet er på 77.000 kroner.
Arvelig hjertelidelse
Christian Holt får et tilsvarende stipendie til et projekt om den arvelige sygdom CPVT (Catecholaminergic Polymorphic Ventricular Tachycardia), som er skyld i hjerterytmeforstyrrelser.
- Sygdommen, som typisk kommer til udtryk første gang i 7-12 års alderen, udløses af fysisk aktivitet og akut emotionelt stress. Den fører til hjerterytmeforstyrrelser, der kan forårsage besvimelse og i værste tilfælde hjertestop. Mange ved ikke, at de har sygdommen, da en scanning ikke viser nogle strukturelle problemer i deres hjerte. Det anslås, at op mod 1 ud af 10.000 lider af CPVT. Uden behandling er sygdommen dødelig, da cirka 30 procent har oplevet mindst et hjertestop og op mod 80 procent er besvimet, forklarer Christian Holt.
Sygdommen skyldes fejl i et protein, som normalt får hjertemuskulaturen til at trække sig sammen. Christian Holts projekt fokuserer på, hvordan mutationer i proteinet ændrer dets opbygning, funktion og samspil med andre hjerteproteiner. Hans vejledere er professor Michael Toft Overgaard og professor Reinhard Wimmer fra Institut for Kemi og Biovidenskab.
Genteknologi og svampe
Også studerende Jesper Vang får et Novo-stipendie til sit specialeprojekt om en særlig genteknologi, som muliggør meget nøjagtige ændringer i DNA. Teknologien kaldes CRISPR (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats), og den har de seneste år været et varmt område inden for biotek. Jesper Vang fokuserer på at bruge den på såkaldte filamentiøse svampe, som blandt andet udnyttes til fremstilling af enzymer og medicin.
- Vores interesseområde er primært industriel produktion. Disse organismer producerer en lang række metabolitter (nedbrydningsprodukter) gennem komplicerede synteseveje, og mit håb er, at CRISPR kan muliggøre konstruktion eller omprogrammering af det underliggende gen-netværk, som kontrollerer syntesevejene i filamentiøse svampe. Det kan ikke blot belyse mekanismerne bag specifikke cellefunktioner men også være et redskab til redesign af specifikke metabolitter, forklarer Jesper Vang, som har lektor Peter Stephensen Lübeck fra Institut for Kemi og Biovidenskab som vejleder.
Yderligere oplysninger
- Læs mere om Novo Science Ambassadører i bioteknologi og sundhedsforskning.
- Institut for Kemi og Biovidenskab.