AALBORG. Vejrguderne var ikke nær så veloplagte som tutorerne, så det dryssede ned med støvregn under den traditionsrige udendørs morgenmad på Gammeltorv.
AALBORG. Grønne T-shirts for TEKNAT, blå for SAMF, røde for HUM og gule for SUND. Tutorerne sørgede for at skabe stemning og atmosfære, så de nye studerende kunne koncentrere sig om at lære hinanden at kende ved langbordene.
AALBORG. Gammeltorv var fyldt til bristepunktet, og både Budolfi Kirkes parkeringsplads og C.V. Obels Plads måtte også tages i brug til det fælles morgenbord.
AALBORG. Rektor Per Michael Johansen fik en kop kaffe og en snak med både de nye studerende og deres tutorer. ”Universitetets højdepunkt” kaldte han dagen.
AALBORG. Efter den fælles morgenmad gik nye studerende og tutorer i samlet flok gennem byen til Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor den officielle immatrikulation skulle finde sted.
AALBORG. Der var ikke siddepladser nok til alle i Aalborghallen, så nogle måtte sidde på gulvet under immatrikulationsceremonien, mens andre fulgte talerne på storskærme i foyeren.
AALBORG. ”De næste seks måneder bliver en af de mest afgørende perioder i jeres liv”, sagde rektor Per Michael Johansen til de nye studerende og forklarede, at de studerende, som gennemfører det første halve år af deres studie, har meget gode chancer for at fuldføre hele uddannelsen.
AALBORG. Formanden for Studentersamfundet, Lærke Hæstrup, tog dagens største selfie – nemlig et af samtlige næsten 4.000 nye studerende i Aalborghallen.
ESBJERG. De nye bachelorstuderende var på ’tour de campus’ efter den officielle immatrikulation. På vejen rundt i de forskellige lokaler og afdelinger var der små opgaver, som skulle løses.
KØBENHAVN. Kantinen på AAU’s campus i hovedstaden lagde også stole og borde til velkomstmorgenmad. Derudover var der i dagens anledning slået et telt op på parkeringspladsen, hvor de mange nye udenlandske studerende blev budt velkommen.
KØBENHAVN. Prorektor Inger Askehave nævnte i sin velkomsttale det markante internationale islæt på campus i København. Omkring 900 af de i alt 3.600 er udenlandske studerende.
Yderligere oplysninger
Pressemedarbejder Anette Marcher, tlf. 2120 0241, e-mail: ama@adm.aau.dk