En af de største trusler for folkesundheden i den vestlige verden er fedme og andre ernæringsrelaterede lidelser. Ifølge en artikel i britiske The Guardian bliver befolkningerne i den vestlige verden stadig federe, og verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet en fremskrivning af de nuværende tal, der viser, at næsten alle voksne i de værst ramte lande vil være overvægtige om 15 år. Eksempelvis vil 89 procent af irske mænd og 85 procent af kvinderne i Irland være overvægtige eller svært overvægtige i 2030.
Også i Danmark står det skidt til, og da gode spisevaner skal grundlægges tidligt, er der al mulig grund til at se på den mad, vores børn i børneinstitutioner og skoler spiser. Det har en gruppe forskere med professor i offentlig mad og ernæring Bent Egberg Mikkelsen, Aalborg Universitet, gjort – men med udgangspunkt i menneskerettighederne. Resultatet af deres undersøgelser kan nu læses i det ansete tidsskrift Public Health Nutrition.
- Normalt tænker vi jo ikke på menneskerettigheder, når vi eksempelvis taler om skolemad, men noget tyder på, at vi skal nærlæse menneskerettighedserklæringerne igen, påpeger Bent Egberg Mikkelsen.
Brasilien og USA har fokus på skolemaden
Forskergruppen har gennemgået de forskellige rettighedserklæringer og har blandt andet set på FN’s Børnekonvention, paragraf 24, der fastslår, at alle børn har ret til næringsrig mad. Det kan være svært at leve op til i lande med krig og hungersnød – men i den vestlige verden burde det ikke være noget problem at leve op til. Eller…?
- Jo, det er det faktisk. En ting er lande, der har madordninger i skolerne – her bør man i princippet kunne lave fælles nationale retningslinjer for næringsrig kost. Og det er også noget, man er opmærksomme på i eksempelvis USA, der har et ”National School Lunch Programme”. Det er imidlertid i et helt landet land, nemlig Brasilien, man har taget det største skridt; her har man besluttet, at 30 procent af fødevarerne til skolebespisningen skal stamme fra lokale familiedrevne landbrug, fortæller Bent Egberg Mikkelsen.
At beslutningerne omkring sundere skolemad skal komme i fra regeringerne, viser kokken Jamie Olivers fejlslagne skolemadsprojekt i Storbritannien. Han ville lære køkkenassistenterne på de engelske skoler at lave sund og næringsrig mad til skolebørnene, uden at det skulle belaste budgettet – et projekt man skulle, tro, alle ville bakke helhjertet op om. Men modstanden var så massiv – ikke mindst blandt køkkenassistenterne – at han måtte opgive projektet. Selvom Jamie Olivers korte forsøg måtte opgives, og selvom engelske børn derfor stadig mange steder spiser ”Fish Fingers” og anden friturestegt, næringsfattig og fedende kost i skolen, har initiativet haft meget stor betydning for både den folkelige, professionelle og videnskabelige debat om, hvordan vi skal tænke madkvalitet og sundhed på skolen.
Svært at kontrollere i Danmark
- I Danmark spiser alle børn frokost i daginstitutionerne. Nogen har madpakker med, mens andre har forældrebetalte madordninger. I det sidste tilfælde har vi alle tiders mulighed for at lære børnene om sund mad, samtidig med at de hjælper med madlavningen eller spiser sammen – og det gør man også i mange institutioner. Det viser et projekt om emnet her på AAU, FRIDA – frokostordninger i Daginstitutioner, påpeger Bent Egberg Mikkelsen og fortsætter:
- I skolerne, derimod, er frokost en fuldstændig ureguleret ting. Tal fra København og Aarhus viser, at kun et mindretal af skolebørnene spiser på skolen – ofte kun mellem 10 og 15 procent. 75 procent har madpakker med eller spiser på anden vis eller slet ikke – men netop her er der ingen mulighed for at kontrollere, om børnene får ”næringsrig føde”, som Børnekonventionen kræver.
- Kommunen kan jo ikke så godt ringe til mig som forælder og spørge, om jeg nu sikrer, at mine to sønner får god og næringsrig mad med i skole, vel? spørger Bent Egberg Mikkelsen.
Vigtigt med folkelig debat
Meget tyder altså på, at vi har glemt at nærlæse de mange overnationale erklæringer om børn, især når det drejer sig om deres ret til at få sund og næringsrig kost hver dag.
- Ser vi på andre områder af samfundslivet som f.eks. rettigheder for særlige grupper i samfundet, så fungerer menneskerettighederne på den måde, at de på langt sigt er med til at sætte normen for hvilke regler, der bør gælde på et givet området i samfundet, forklarer Bent Egberg Mikkelsen.
- I dette tilfælde kan vi altså konkludere, at der er en lang række erklæringer, der faktisk støtter op om ideen om, at skolen skal være et særlig beskyttet sted, når vi taler børns spisning og ernæring. Og det er jo særligt interessant for de mange forældrebestyrelser, skole- og mad-folk, der for tiden diskuterer, hvordan danske skolebørn skal spise i fremtiden, og hvordan vi skal indrette mad- og måltidspolitikkerne med hensyn til f.eks. sukker, kager, sodavand og lignende, påpeger Bent Egberg Mikkelsen og fortsætter:
- Det er svært for vores Folketing at lovgive om det, så længe vi ikke har gratis madordninger i skolerne til alle, som man har i Sverige, Finland og Estland. Det eneste, man som minister kan gøre, er at skrue på afgifterne på fedt og sukker eller regulere markedsføringen af usund mad. Og det er jo nok næppe kernepolitik for nogen regering for tiden. Derfor tror jeg, der er behov for en folkelig debat om kollektive madordninger i skolerne. Får vi det, kan vi integrere læring om mad, sundhed og madlavning med nogle af initiativerne i den nye skolereform som f.eks. åben skole og understøttende undervisning. Netop de længere skoledage, som følger af reformen, er en god anledning til at nytænke mad på skolen. På den måde kan vi give børnene en god mad-dannelse – og på den måde yde et konstruktivt bidrag til at få knækket den negative fedme-kurve, siger fødevareprofessoren.
Yderligere oplysninger
- Professor Bent Egberg Mikkelsen er rådgiver for en række internationale organisationer og myndigheder i spørgsmål om mad og ernæring på skolen. Tlf. 9940 2556, mobil 2538 4366.
- Artiklen i Public Health Nutrition, ”The human right framewoork, the school and healthier eating among young people – a European perspective”, er forfattet i samarbejde mellem Bent Egberg Mikkelsen, Vivian Barnekow, tidligere WHO, nu konsulent i international public health, Kaia Engesveen fra WHO samt Thorsten Afflerbach fra Europarådet. Bent Egberg Mikkelsen har også redegjort for emnet i en kronik på altinget.dk.
- FRIDA – Frokostordninger i Dagtilbud, var et projekt på AAU med tre sideløbende ph.d.-projekter. Det blev gennemført fra 2010 til 2014.
Konference om sund mad og menneskerettigheder
Mandag den 29. juni er Aalborg Universitet vært for konferencen ”Sund med på skolen – en menneskeret?”. Læs mere.