Når man bevæger sig rundt på internettet, bliver man som forbruger meget ofte bedt om at give en lang række personlige informationer for at få adgang til en service eller downloade en app. Sammen med de spor som vores computere, tablets og smartphones efterlader om hvilke hjemmesider vi har besøgt, hvilke sendemaster telefonen har benyttet, og hvad vi har brugt vores betalingskort til, efterlader vi et meget detaljeret billede af, hvem vi er, hvad vi interesserer os for, og hvordan vi opfører os.
Det er alt sammen nyttig information med kommercielt potentiale, men som forbrugere er vi alt for hurtige til at give den værdifulde viden fra os helt gratis. Det mener lektor Henning Olesen og adjunkt Samant Khajuria fra Center for Communication, Media and Information Technology (CMI) på Aalborg Universitet København, som 26.-27. november arrangerer konference om cyber-kriminalitet, cyber-sikkerhed, privatliv og tillid.
Data til dollars
- En gennemsnitlig internetbruger har indtil nu ikke været specielt opmærksom på, hvilke data de giver tilladelse til, at der bliver registreret, siger Henning Olesen. - Og som udgangspunkt er det heller ikke fordi, registrering nødvendigvis er noget dårligt. Virksomheder, der opererer på nettet, har baseret deres forretningsmodeller på at kunne målrette deres markedsføring mod de rigtige. Det, der er brug for, er opmærksomhed på, hvad der bliver delt og hvilke data det er nødvendigt at dele med hvem, siger han.
- Et af de begreber, der bliver opereret med for øjeblikket, er begrebet data til dollars, fortæller Samant Khajuria.
Data til dollars er en målestok, der skal gøre det tydeligt for forbrugerne, hvad værdien er af de informationer, de har givet videre om sig selv på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram osv. Afhængigt af hvor mange venner de har, og hvor mange likes og delinger de opnår, får forbrugeren at vide, hvor mange penge hans eller hendes data er værd, når de bliver solgt videre på nettet.
Informations-grådighed
Når man eksempelvis giver en video-applikation til sin smartphone tilladelse til at få adgang til kamera, mikrofon og højtalere, giver det god mening, fordi applikationen har brug for funktionerne for at kunne fungere som den skal. Men det er ikke nødvendigvis relevant at samme app skal have adgang til alle ens billeder, kontaktpersoner eller lokationsdata.
Trenden går lige nu i retning af at få adgang til så meget viden om forbrugeren som muligt. Ofte får man slet ikke mulighed for at hente en applikation, hvis man ikke indvilger i at afgive en masse information om sig selv. Og hvis man ikke gør det, når man henter app’en første gang, bliver det ofte afkrævet, når der kommer en opdatering.
- Det er praktisk for virksomheder, at de kan målrette en kampagne helt specifikt mod en særlig gruppe mennesker, men problemet er, at det lige nu er blevet for privat. Det er nødvendigt at finde en balance, så teknologien kan blive ved med at udvikle sig, uden at det går ud over forbrugernes tillid, siger Samant Khajuria.
Data på gruppeniveau
- Grundlæggende er der tale om, at vi som forbrugere hele tiden handler med serviceudbyderne. Vi tilbyder vores personlige informationer til gengæld for at få adgang til service, siger Henning Olesen. - Hos forbrugerne er der lige nu en spirende opmærksomhed på, hvor meget data de giver fra sig, hvor personlig den er og hvor vigtig den er at beskytte.
Henning Olesen efterlyser en platform, hvor forbrugere og serviceudbydere kan forhandle om de data, udbyderne gerne vil have og hvor meget forbrugerne er parate til at afgive. En løsning kunne være at ændre på detaljeringsgraden i de oplysninger, forbrugerne afgiver.
- I stedet for at den enkelte forbruger skal oplyse sin adresse, kunne man måske nøjes med at oplyse, hvilket land man kommer fra, kun at oplyse fødselsår i stedet for fødselsdato osv., siger han. - På den måde ville udbyderne stadig få en masse brugbar data, men forbrugerne ville beholde deres anonymitet.
Elektronisk butler
Vi tilbringer så meget tid og tilgår så mange forskellige oplysninger på internettet hele tiden, at det i praksis vil være uoverskueligt tidskrævende for en almindelig internetbruger konstant at skulle tage stilling til hvilke sider og applikationer, der skal have adgang til hvilke data.
Derfor foreslår Henning Olesen og Samant Khajuria, at man anvender en slags elektronisk butler. I praksis vil det sige, at man lægger sine personlige data op på en server, man har tillid til, og at al ens videre internettrafik går igennem den server. Så sørger den til gengæld for at give de fornødne oplysninger og autorisationer videre og tilbageholde personlige data, der ikke skal være tilgængelige for tredjepart.
Udviklingen af butlerne ser de to forskere som en oplagt forretningsmodel for en entreprenant privat virksomhed.
- Man kunne tale om at privatisere privatiseringen, siger Samant Khajuria med et smil. - Det ville sikkert være en god forretning, hvis man for ti dollars om måneden kunne beholde sine private oplysninger i fred.
Tryghed nødvendig for udvikling
Sikkerheden omkring private data på internettet er afgørende for, at forbrugerne kan føle sig trygge i cyberspace. Og det er afgørende for, at nettet kan udvikle sig. Med trådløst internet stort set overalt, udbredelsen af smartphones, smart-tv, tablets osv. har vi allerede set de første eksempler på fremtidens internet. Det, der bl.a. kaldes internet of things, hvor alt fra køleskabe til biler og elpærer er forbundet til internettet som en del af smart-grids, der kan sørge for effektiv overvågning og trafikregulering, energiforsyning og anden infrastruktur.
- Hvis ikke vi har tillid til nettet, vil vi ikke bruge det. Og så kommer det ikke til at fungere i fremtiden. De første tegn er der allerede. For nogle år siden delte folk alt muligt på Facebook uden at tænke over konsekvenserne. Yngre brugere, der er vokset op med det, deler meget mindre og er meget mere bevidste om, hvem de deler hvad med. De første krusninger på overfladen er der allerede, siger Samant Khajuria.
Yderligere oplysninger
- Center for Kommunikation, Medier og IT (CMI) ved AAU København afholder 26.-27. november konference om cyber-kriminalitet, cyber-sikkerhed, privatliv og tillid. Læs mere her.
- Download foto af Samant Khajuria (tv.) og Henning Olesen (Foto: Jakob Brodersen).
- Lektor Henning Olesen, Institut for Elektroniske Systemer, CMI, AAU København, tlf. 9940 2516
- Adjunkt Samant Khajuria, Institut for Elektroniske Systemer, CMI, AAU København, 9940 3640