Europa-Kommissionen pønser i øjeblikket på forslag til et nyt system, som kan sikre dens medlemmer uafhængig videnskabelig rådgivning. ”Science meets parliament” i Bruxelles samlede derfor både udvalgte inviterede forskere, et stort antal parlamentsmedlemmer og højtstående repræsentanter fra EU-systemet til debat om perspektiverne.
Aalborg Universitet var inviteret med som repræsentant for de europæiske ingeniørskolers organisation CESAER (the Conference of European Schools for Advanced Engineering Education and Research). Professor Brian Vad Mathiesen fra Institut for Planlægning bidrog med erfaring som efterspurgt leverandør af input om energiplanlægning:
- Vores ydmyge rolle er at formidle de budskaber, vores forskning når frem til. Derfor hilser jeg velkommen, at EU også sætter forskning på dagsordenen. Det er vigtigt med initiativer som dette, hvor man fra politikernes side selv sætter fokus på, hvordan man kan få bragt den eksisterende forskning yderligere i spil.
Brian Vad Mathiesen er klar over, at konkurrencen om opmærksomhed er stor:
- Den viden, vi bringer ind, kommer i en strøm af nyheder fra andre organisationer og interesser rundt omkring. Men hvis vi laver noget, som bringer forståelsen af udfordringerne et skridt videre, så skal det ud og arbejde i stedet for at ligge i en skuffe et eller andet sted. Og det er der heldigvis masser af eksempler på, at den bliver, siger energiforskeren.
Ikke krav på at få ret
Brian Vad Mathiesen går til gengæld i rette med forskerkolleger, som hidser sig op over, at deres resultater ikke får direkte indflydelse på den politik, der bliver ført.
- Nogle forskere er meget frustrerede over, at deres resultater ikke bliver brugt direkte. Men jeg mener, at de misforstår deres rolle. Vi er nødt til at gå ydmygt til værks. Jeg kan bringe min viden på banen, og så må dem, der sidder med ansvaret for at tage beslutninger, bruge det eller lade være. Det er ikke en fiasko, hvis ikke det bliver brugt. Men det er en fiasko, hvis ikke du får bragt budskabet frem, så det kan blive en del af beslutningen, forklarer Brian Vad Mathiesen.
En anden af hans pointer er, at det ikke nødvendigvis handler om at komme i direkte dialog med politikerne.
- Der er en opfattelse om, at vi som forskere skal kommunikere meget med politikerne. Det mener jeg er en fejlopfattelse. Vi skal kommunikere bredt med borgere, organisationer og politikere. Altså civilsamfundet generelt. Hvis vi kan gøre vores forskning relevant for borgerne, så bliver det også relevant for virksomhederne og beslutningstagerne. Og så kommer vores forskning i spil. Vi har en skattefinansieret pligt til at blande os alle de steder, hvor vi har chancen og ressourcerne til det, understreger Brian Vad Mathiesen.
Ved debatten i Bruxelles deltog blandt andre forskningskommissær Carlos Moedas, formanden for parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) Jerzy Buzek, formanden for parlamentets panel for videnskabelige og teknologiske muligheder (STOA) og generaldirektør Vladimir Sucha fra Det Fælles Forskningscenter (JRC). Fra politisk hold blev forskningsinstitutionerne opfordret til at lytte til samfundets behov, når de definerer deres forskningsområder. Energi, datasikkerhed, risici ved nanoteknologi samt medicinske problemstillinger blev nævnt som eksempler på vigtige emner.
Yderligere oplysninger
- Læs mere om “Science meets parliament”.
- Forskningen i energiplanlægning på Aalborg Universitet har bl.a. påvirket beslutningstagerne med viden og visioner om mere bæredygtig varmeforsyning. Læs mere på Heat Roadmap Europe.
- Professor Brian Vad Mathiesen (download foto), Institut for Planlægning, AAU, tlf. 9940 7218, mobil 2944 0877. Følg ham på Twitter.
- Chefkonsulent Charlotte Pedersen, leder af AAU’s Bruxelles-kontor, tlf. (+32) 2 282 03 76 eller (+45) 5171 3850.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, mobil 2340 6554.
