Barrierer for genbrug af byggevarer

SBi har for Energistyrelsen gennemført et forprojekt for at identificere udfordringer og barrierer for genbrug af byggevarer.

I Danmark er vi nået langt med genanvendelse af byggeaffald, der udgør omkring en tredjedel af den samlede affaldsmængde. Men størstedelen af byggeaffaldet knuses, bl.a. for at blive brugt til vejfyld. Kun en mindre del genbruges direkte som byggevarer.

En ny rapport fra SBi beskriver hindringerne for direkte genbrug af byggevarer: Uklarheder i både den nationale og europæiske lovgivning. Ustabil forsyning af bestemte typer byggeaffald. Manglende viden på tværs af brancher. Og manglende økonomiske incitamenter.

Rapporten peger også på nogle mulige tiltag, som kan fremme direkte genbrug af byggevarer.

Læs rapporten: Genbrug af byggevarer - Forprojekt om identifikation af barrierer.