Indsamlingen af statistik og informationer om hvordan vi opfører os i trafikken er under forandring. Hvor politiet og Vejdirektoratet for år tilbage stod for størstedelen af registreringen af, hvordan vi opfører os ude på vejene, kan nye datakilder nu være med til at afsløre, hvad der reelt sker, når vi sætter os bag rattet.
I dag er det kun en brøkdel af de uheld og farlige situationer i trafikken, der bliver registreret hos politiet. Men med data fra GPS-sendere og accelerationsmålere kan man få et indblik i de farlige steder på vejene, hvor der tit er lige ved at ske et uheld.
Inden uheldet sker
- Fra 2012-2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små GPS-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner GPS-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i AAU’s trafikforskningsgruppe.
Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med deres GPS-lokation, kan man finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.
- Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op – ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger – det, man kunne kalde for ’ryk’, hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig, siger Kristian Hegner Reinau.
Tallene flyder i fremtiden
I undersøgelsen fra 2012–2014 havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.
- Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder, siger Kristian Hegner Reinau.
Alle nye biler fra bl.a. BMW er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører. Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.
For et par år siden offentligjorde GPS-producenten Tom-Tom et kort over, hvordan trafikken flyder gennem de seks største danske byer. Det kunne de gøre, fordi de i forvejen indsamler oplysningerne for at kunne lave realtidsopdateringer over, hvor der er kø, og hvor lang tid man må forvente at skulle bruge for at komme fra A til B.
- Dataene er ude hos virksomhederne, siger Kristian Hegner Reinau. - Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover i projekter, der kan skabe win-win situationer for begge parter.
Sladrehank i lommen
Det er ikke kun biler og navigationssystemer, der sender store mængder data om vores færden ud i den store sky. Langt de fleste af os bærer hele tiden rundt på mobiletelefoner, der har mange sensorer.
- Da vi engang for længe siden trykkede ’accepter’ på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os, forklarer Kristian Hegner Reinau.
- Hver gang vi taler, sms’er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til den data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra, siger han.
Fakta
- Forskerne fra AAU’s trafikforskningsgruppe præsenterer deres program for big data og trafiksikkerhed ved den internationale kongres for intelligente transportsystemer ITS i Melbourne i Australien fra den 10. 14. oktober. Læs mere om deres bidrag.
Yderligere oplysninger
- Lektor Kristian Hegner Reinau, Trafikforskningsgruppen, Institut for Byggeri og Anlæg, AAU, tlf. 9940 8338, mail khr@civil.aau.dk.
- Pressekontakt: Journalist Carsten Nielsen, AAU, mobil 23340 6554.
