Enhver, der har bevæget sig gennem det flade, danske landskab, kender dem: række efter række af 45 meter høje, strittende højspændingsmaster med store, brummende 400 kV ledninger hængende i enorme isolatorer.
Om få år kan de grimme stålgittermaster være blevet erstattet af lavere, mere diskrete master af ikke-ledende materiale. Udskiftningen er nødvendig, hvis vi skal leve op til vores målsætninger om at omstille samfundet til bæredygtig energiforsyning.
Grøn energi og ny struktur
Det er nemlig ikke kun masternes æstetiske udfordringer, der gør, at der er behov for at skifte dem ud. I takt med at den strøm, vi bruger, bliver produceret anderledes – og andre steder end før, vokser behovet for at kunne få den sikkert frem til forbrugerne.
- I gamle dage lagde man typisk et stort kraftværk ved siden af en stor by. Men de store kraftværker i dag kan fx være vindkraftværker, som ligger ude på havet, langt væk fra byerne. Derfor er der behov for nogle stærke transmissionsforbindelser til de bæredygtige energiformer, som vi skal integrere i el-nettet, forklarer professor Claus Leth Bak fra AAU’s Institut for Energiteknik, der tager sig af den elektriske side af udviklingsarbejdet.
Forsyningssikkerheden går forrest
Med de gamle, velafprøvede master ved man, at systemerne fungerer. Strømmen flyder, som den skal, og strømafbrydelser som følge af ledningsnedbrud på de store master er uhyre sjældne. Derfor skal der grundige undersøgelser og talrige test til, før man kan tage de nye master i brug.
- Det er et gennemgribende anderledes design i et nyt materiale. Det vigtigste for et forsyningsselskab er pålidelighed i forsyningen, så strømmen ikke forsvinder. Hvis ikke masterne er lavet rigtigt, vil det kunne resultere i kæmpestore blackouts, forklarer Claus Leth Bak. - Vi kommer med vores kompositmaster og er oppe mod noget, der er perfektioneret til det yderste og har hundrede års track record. Det er klart, at det vil være op ad bakke, og at det vil tage mange år at overbevise forsyningsselskaberne om, at det her ender med at være lige så teknisk godt. Det tager lang tid at opbygge den erfaring – og så er vi heller ikke færdige med at udvikle det endnu.
Folkelig modstand mod master
Selv om de nye master grundlæggende bygger videre på den samme teknologi som de nuværende højspændingsmaster, giver det af flere årsager god mening at bruge kræfter på at tænke nyt, siger Claus Leth Bak.
- Dels har systemet med de gamle luftledninger ikke været moderniseret i de seneste 100 år, og dels er der en voldsom folkelig modstand mod de store højspændingsmaster, som er så stærk, at den forhindrer, at luftledningsnettet kan udvides i det tempo, der er behov for. Masterne ser skræmmende ud, og mange folk er simpelthen bange for dem. Som følge heraf er der eksempler på sagsbehandlingstider for at få lov til at lave nye ledningsføringer, der er på langt over ti år. Derfor er der behov for en løsning, der er mere folkeligt acceptabel.
En åbenlys løsning på problemet kunne være at bruge kabler og derved grave ledningerne ned, så de var usynlige, men det er dels meget dyrt, og samtidig kræver det, at der så skal bygges en række reaktorstationer for at få nettet til at fungere optimalt, siger Claus Leth Bak.
Farvel til stålgittermaster
Tanken fra BYSTRUP er, at de nye master ikke skal bygges i stål, men i rent kompositmateriale, som ikke er elektrisk ledende. Samtidig bliver de designet på en måde, der får dem til at fremstå ’mere venlige’, som Claus Leth Bak kalder det.
De nye master bliver kun ca. 20 meter høje – mindre end halvt så høje som de højspændingsmaster vi kender i dag.
- Formgivernes styrke er, at de kan tegne noget, som folk kan lide. Vores opgave er at sikre, at det er noget, der kommer til at fungere teknisk også. Og det skal det nok komme til, selv om der er en del udfordringer ved det, siger Claus Leth Bak, og uddyber: - Der er ingen, der har prøvet at lave det på denne måde før. Men vi mener godt, at de tekniske udfordringer kan overkommes - og vi har også forslag til hvordan. Vi får en billigere, bedre og mere folkeligt acceptabel måde at flytte elektriciteten på.
Det samlede budget for projektet er på 26 mio. kr., hvoraf Innovationsfonden investerer 15 mio. kr.
Yderligere oplysninger
- Læs mere om projektet på Innovationsfondens hjemmeside.
- Download illustration (Fremtidens højspændingsmaster bliver kun halvt så høje som dem vi kender i dag – og udført af kompositmaterialer. Foto: BYSTRUP.).
- Professor Claus Leth Bak, Institut for Energiteknik, AAU, tlf. 9940 9281, mobil 30310944.
- Arkitekt Erik Bystrup, BYSTRUP Power Pylons, tlf. 3927 0085.
