Opførelse af f.eks. vindmøller eller biogasanlæg kræver ofte en grundig miljøvurdering (VVM), der belyser hvordan anlægget og byggeprocessen vil påvirke miljø og natur. Men danske VVM-undersøgelser omfatter typisk ikke de sociale konsekvenser særligt grundigt sammenlignet med flere andre lande, forklarer lektor Sanne Vammen fra DCEA, som er koordinator for projektet.
- I udlandet er der eksempler på, at sociale konsekvensvurderinger bruges som et langt mere proaktivt redskab til at skabe en dialog mellem borgere, bygherre og myndighed om projektet, siger hun.
Borgernes bekymringer kan f.eks. handle om, hvordan anlægget vil påvirke den lokale udvikling, og hvad der eksempelvis vil ske med boligpriserne eller områdets ry som attraktivt boligområde.
Målinger viser ganske vist, at danskerne vil den grønne omstilling, og at vi endda er villige til at betale en økonomisk pris for den. Alligevel møder planer om grønne energianlæg ofte stor lokal modstand, som kan betyde, at planerne bremses. Og her kan bekymringer om netop de sociale effekter være en nøglefaktor.
- Det ser ud til, at en hel del af de påvirkninger som bekymrer lokalbefolkningen, har en mere social karakter end en klassisk miljømæssig. Spørgsmålet er, om mere fokus på disse påvirkninger i VVM kan have en positiv indflydelse på offentlighedens holdning til projekterne, siger Sanne Vammen.
Projektets idé er at indarbejde de sociale aspekter i VVM-processen, som også rummer lokale høringer og dialog. Med afsæt i de udenlandske erfaringer vil forskerne nu udvikle en model for, hvordan det kan gøres i en dansk kontekst. Modellen vil blive testet i forbindelse med et eller flere konkrete anlægsprojekter.
Lektor Niels-Erik Clausen fra DTU Vindenergi understreger, at det er vigtigt at have et godt kendskab til borgernes bekymringer, før byggeriet går i gang:
- Med den teknologi, vi råder over i dag, kan vi ofte finde løsninger, der begrænser mulige gener. Måske kan vi endda tænke tiltag ind i projektet, som skaber værdi for de lokale. Men når anlægsarbejdet først er i gang, bliver det dyrt og besværligt at lave ting om.
Jane Kruse fra Folkecenter for Vedvarende Energi supplerer:
- En grundig belysning af de sociale konsekvenser vil være med til at sikre, at borgerne bliver hørt og inddraget på alle punkter, der er væsentlige for dem. Det vil skabe en bedre proces, når de lokale beboere oplever at blive taget alvorligt.
Kontakt
- Lektor og projektleder Sanne Vammen (download foto), DCEA, Aalborg Universitet, sannevl@plan.aau.dk tlf. 9940 3653
- Lektor Niels-Erik Clausen, DTU Vindenergi, necl@dtu.dk, mobil 2021 5079.
- Forstander Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, jk@folkecenter.dk, mobil 4060 4551.
Fakta om VVM-redegørelser
- VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en miljøvurdering på projektniveau. Hvis der er risiko for, at et bygge- og anlægsprojekt kan påvirke miljøet væsentligt, skal der gennemføres en VVM, før bygherren kan sætte arbejdet i gang. Kravene til VVM-redegørelser er indeholdt i Planloven, og det er i de fleste tilfælde kommunerne, der er VVM-myndighed. Kommunen vil typisk foretage en VVM-screening for at afgøre, om et anlægsprojekt kræver en VVM eller ej. En VVM-redegørelse indeholder bl.a. en grundig analyse af byggeprojektets mulige effekter på natur og miljø samt resultaterne af en offentlig høring. Læs mere om VVM
Fakta om VVM-plus projektet
- Projektets forskergruppe vil afdække mulighederne for at skabe en bedre dialog om sociale konsekvenser i forbindelse med etablering af vedvarende energianlæg i Danmark. De vil blandt andet undersøge, i hvilket omfang sociale aspekter behandles i VVM-processen i dag. Samtidig vil de analysere erfaringerne fra andre lande, hvor man allerede går mere ambitiøst til værks.
- Eksperterne vil på den baggrund udvikle en ny model for, hvordan sociale konsekvenser kan belyses og inddrages i dialogen med borgerne som led i VVM-processen.
- Modellen vil blive testet i forbindelse med et eller flere konkrete anlægsprojekter for vedvarende energi. Ud over de tre partnerorganisationer har projektet tilknyttet en følgegruppe af bl.a. konsulenter og brancheorganisationer.
- Projektet løber frem til udgangen af 2017. Det er støttet af ForskEL-programmet, som administreres af Energinet.dk.
