Stress er en trussel mod mange menneskers livskvalitet. Det nye forskningsprojekt om arkitektur og livskvalitet skal undersøge, hvordan arkitektur via kroppens stressmekanismer kan påvirke helt grundlæggende fysiske og psykiske funktioner hos mennesker.
- Konkret skal vi se på, hvordan hukommelse, læring, smerte og beslutningstagning bliver påvirket, og på om arkitektur har indflydelse på opbygning af kronisk stress. Samtidigt skal vi arbejde med at udvikle nye og bedre testmetoder, fortæller adjunkt og ph.d. Lars Brorson Fich fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, som netop har modtaget fire millioner kroner fra Det Obelske Familiefond og Realdania til at lede forskningsprojektet.
Ud over Aalborg Universitet deltager de svenske universiteter i Lund og Kristianstad, mens de biokemiske analyser af stressniveauet hos forsøgspersoner skal udføres på Universitetet i Trier i Tyskland.
Truende rum
Den arkitektuddannede Lars Brorson Fich har tidligere ledet et beslægtet projekt støttet af de samme to fonde, hvor det blev påvist, at et rums arkitektur kan påvirke stresshormonet kortisol. Den nye forskning følger op på resultaterne derfra.
- Vores håb er, at vi på sigt kan udvikle metoder, så computermodeller af kommende bygninger kan give viden om stresspåvirkningen, inden bygningen opføres. Stress er grundlæggende en reaktion på, at vi oplever en situation som truende. Det har vist sig, at det rum, vi befinder os i, har indflydelse på, om vi bedømmer en situation som truende. I forbindelse med en stressreaktion omstilles en lang række fysiske og mentale funktioner, og her spiller hormonet kortisol en central rolle. Ved at måle på de arkitektoniske omgivelsers indflydelse på dette hormon, håber vi på at få en dybere indsigt i, hvordan arkitektur kan påvirke nogle af de funktioner, der er væsentlige for vores produktivitet og velbefindende, forklarer Lars Brorson Fich.
Tilfredse fonde
De to fonde, som gør projektet muligt, ser frem til at få fulgt op på den eksisterende viden:
- Vi er glade for at kunne støtte dette spændende forskningsprojekt, hvor der er fokus på, om og hvordan arkitekturen kan påvirke kroppens stresshormoner hos mennesker. Det er vores erfaring fra tidligere projekter, at man med det rette design kan skabe højere livskvalitet for mennesker gennem det byggede miljø, siger programchef Per Schulze fra Realdania.
- I Det Obelske Familiefond tror vi på arkitekturens betydning for det mentale helbred, og fra tidligere forskning ved vi, at arkitekturen har indflydelse på udvikling af stress. Derfor giver det rigtig god mening at forske videre i, hvad arkitekturen betyder for eksempelvis hukommelse og indlæring, siger Søren Bojer Nielsen, direktør for Det Obelske Familiefond.
Problem i vækst
35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress, og ubehandlet stress menes at udløse over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. Lars Brorson Fich håber, at hans og kollegernes forskning kan være med til at gøre noget ved det voksende problem, som koster samfundet dyrt og forringer de berørtes livskvalitet:
- I gennemsnit opholder vi os indendørs i 80-90 procent af tiden. Så viden om hvordan bygningernes arkitektur påvirker stressmekanismer, og hvad det betyder for vores produktivitet og velbefindende, kan få stor betydning for, hvordan vi skal designe fremtidens bygninger, mener han.
Yderligere oplysninger
- Adjunkt Lars Brorson Fich (download foto – fotograf: Benny Rytter), Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU, tlf. 9940 7135, mobil +46 2077 5743.
- Programchef Per Schulze, Realdania, mobil 2729 4149.
- Direktør Søren Bojer Nielsen, Det Obelske Familiefond, tlf. 9620 1247.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.
