Over fem mio. sygedage om året skyldes smerter i lænden. I gennemsnit er hver person på arbejdsmarkedet sygemeldt med disse lænderygsmerter to dage om året. Kun i ganske få tilfælde skyldes det alvorlig sygdom eller skader, som kræver behandling på sygehuset. Alligevel henvises mange af disse patienter til videre behandling på sygehuset, fx til røntgen eller MR-scanning. Dels er denne praksis ressourcekrævende, og dels er det oftest ikke det bedste for patienten, som også risikerer at blive sygeliggjort unødigt eller få trukket sit sygdomsforløb ud.
– De fleste aner slet ikke, hvor almindeligt det er. Smerter er en del af at leve, men tidsånden er, at det ikke må gøre ondt. Hele 80 pct. af befolkningen får på et tidspunkt i livet rygsmerter, fortæller fysioterapeut og ph.d. Allan Riis, som lige har forsvaret sit ph.d.-projekt om dette emne.
Halvering af sygehushenvisningerne
I stedet viser praksis på området det paradoks, at jo mere ansvar sundhedsvæsenet tager, jo værre er det for patienten.
- Patienterne har bedre prognoser, hvis de er fysisk aktive og fokuserer på, hvad de selv kan gøre. Mange holder op med at foretage sig ting, når de har ondt i lænden. De begrænser sig selv, og det er slet ikke godt. Hvis man i stedet er aktiv, vil det i langt de fleste tilfælde komme til at gå meget bedre, siger Allan Riis.
Derfor skal de praktiserende læger - til fordel for alle - være opmærksomme på kun at henvise patienterne til sygehuset, hvis der er mistanke om alvorlig sygdom, mener Allan Riis. I den henseende er hans forskning, som blev udført i samarbejde med forskere og planlæggere i Region Nordjylland, en håndsrækning til de praktiserende læger:
- Der er allerede retningslinjer på feltet, som de praktiserende læger følger. Men vi så nærmere på, hvordan vi kunne understøtte selve implementeringen af disse retningslinjer. Det gjorde vi blandt andet ved at supportere de deltagende lægepraksisser med besøg fra en specialist i rygbehandling. Derudover fik de adgang til to værktøjer; dels et værktøj som kunne hjælpe dem med at reflektere over deres egen praksis på området, og dels et værktøj, som gav dem et pejlemærke for den enkelte patients situation.
Resultatet var, hvad Allan Riis betegner som en succes: En halvering af de praktiserende lægers henvisninger.
Upopulært men bedst
Hvad der umiddelbart virker som en gevinst for alle parter, var imidlertid ikke en populær løsning, når man spurgte patienterne:
- Der er høje forventninger til sundhedsvæsenet om både hurtig og meget behandling. Det er sådan, vi ofte karakteriserer et positivt møde med sundhedsvæsenet. Men finten er, at det faktisk slet ikke ville være en positiv ting for disse mennesker. Man har ofte bedre prognoser, hvis man får mindre behandling. Det er bare rigtig svært at forklare patienterne, siger Allan Riis. Derfor er hans svar til spørgsmålet om, hvorvidt patienterne var tilfredse, et klart og rungende ’nej’. – Mindre behandling og en opfordring om selv at være aktiv er ikke en populær besked, men det er det bedste.
Kontakt:
- Allan Riis, fysioterapeut ph.d., telefon 20 82 36 60
- Lone Bechmann, pressekontakt, lbec@adm.aau.dk, 99 40 20 11