- Vores projekt har fra starten delt vandene. Når man i Danmark per definition betegner et højhus som en struktur på 12 etager, er det klart, at der kommer en reaktion, når man foreslår at bygge 32 etager, fortæller Peter Flaccus Poulsen.
Sammen med Frederik Stensgaard Diget står han bag forslaget om højhuset N110, hvor N står for Nord og 110 angiver den foreslåede byggehøjde. Det er over to en halv gange så højt som Rundetårn i København og mere end tre en halv gange så højt som Musikkens Hus i Aalborg.
Gruppen har fået ros fra vejlederne, men ellers har de kritiske røster været i overtal.
- De fleste har nok været imod det, fordi de mener, at en bygning på den størrelse bryder med de værdier, vi ellers ser i den menneskenære og bymæssige skala. Men en vigtig forudsætning, som vi gik ind til afgangsprojektet med, var netop at bryde med den mere konservative tankegang og skubbe lidt til folks grænser for at lægge op til debat. Det må man sige, at det har gjort, siger Frederik Stensgaard Diget.
Udansk eller dominerende
At højhuse per definition repræsenterer noget udansk og overdrevent dominerende, afviser de to. Man behøver ikke tage længere væk end til Sverige for at se, at det kan fungere:
- Der vil altid være en subjektiv holdning til dansk byggetradition, men ofte er det et spørgsmål om perspektiv og tilvænning, om man er imod den form for udvikling. Et land som Sverige, der har en byggetradition meget lig den danske, har haft en succesfuld integration af deres kendte højhus Turning Torso og andre højhuse i en by som Malmø. Det tyder på, at det er et spørgsmål om at tage skridtet, snarere end en diskussion om, hvad der er dansk eller dominerende, siger Peter Flaccus Poulsen.
Makkeren Frederik Stensgaard Diget advarer mod per automatik at lade den indre biograf vise film fra New Yorks skyline, bare fordi nogen drister sig til at foreslå at bygge højt:
- Vi tror, at en af de store barrierer, når der tales højhuse, er at man associerer det med de kapitalistiske strukturer fra Manhattan, der står tæt og ikke lader meget sollys komme ned i gadeplanet. Men højhuse kan godt designes, så de både tager højde for de folk, der bor i højden, og dem, der bor nede i gadeplan. Vi har netop lavet analyser af, hvordan et højhus påvirker sine nære omgivelser i forhold til sollys, dagslys, vind og sociale værdier i byen, siger Frederik Stensgaard Diget.
Behov for nytænkning
Ideen med at bygge højt i den indre tætte by udspringer af behovet for at kunne huse flere mennesker tæt på deres daglige gøremål. Det handler om at skabe rammer for borgerne, så de har mere tid til deres familie og fritidssysler i stedet for at pendle og sidde i kø til og fra boligen.
Hvis vores byer fungerede fint i forvejen, ville det være mindre relevant at foreslå at skaffe mere plads ved at stable etager på i højden. Men de to ingeniører mener, at tiden er løbet fra nogle af de eksisterende måder at indrette byen på.
- De er designet til byen, som den stod for 50 år siden. I takt med den stigende urbanisering har bystrukturen skullet huse flere mennesker og nye behov. Det har den ikke kunnet håndtere, og resultatet er blevet boliger, der på ingen måde overholder tidens krav. Boligen og gårdrummet, der skulle fungere som et afbræk fra den høje puls inde i byen, er blevet fyldt med små byggerier, der ødelægger dagslysforhold for nærtliggende boliger og begrænser de udendørs solforhold og muligheden for grønne områder. Så N110 er eksempel på, hvordan byen kan udvikles, så de grønne områder bevares og bo-kvaliteterne ikke forringes, siger Peter Flaccus Poulsen.
Yderligere oplysninger
- Download specialet som pdf fra Det Digitale Projektbibliotek.
- Download foto af Peter Poulsen og Frederik Diget med modellen af deres højhus-forslag.
- Frederik Stensgaard Diget, Civilingeniør i Arkitektur, nu ansat hos Dyrvik Arkitekter i Oslo, frederiksdiget@gmail.com, tlf. +45 2899 1342.
- Peter Flaccus Poulsen, Civilingeniør i Arkitektur, nu ansat hos Aarhus Arkitekterne i Aarhus, pfpoulsen90@gmail.com, tlf. +45 2095 4323.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, tlf. +45 2340 6554.
