Lufttæthed skal måles

SBi's analyse af 118 bygninger viser, at det ikke er muligt alene ud fra opførelsesår eller bygningstype at bestemme den enkelte bygnings lufttæthed.

Der er store forskelle i lufttætheden af eksisterende bygninger. Og hvis man vil kende lufttætheden, bliver man nødt til at måle. Det er nemlig ikke muligt alene ud fra opførelsesår eller bygningstype at bestemme lufttætheden. Det viser en analyse af resultaterne fra 118 tæthedsmålinger i eksisterende bygninger.

Klimaskærmen er generelt mest lufttæt i bygninger, der er opført, efter kravet om lufttæthed blev indført i Bygningsreglementet i 2008. Men ældre bygninger kan også godt have en lufttæt klimaskærm.  

Kendskab til klimaskærmens lufttæthed er vigtig før gennemførelse af en energirenovering, både af hensyn til indeklimaet og for at opnå den fulde energibesparelse.

Læs SBi-rapporten Tæthed i eksisterende bygninger