Multihuse kan puste nyt liv i tyndt befolkede områder

Multihuse kan puste nyt liv i tyndt befolkede områder

Når den lokale købmand lukker, og landsbyskolen nedlægges, efterlader det tomme bygninger og ofte også en landsby uden fælles mødested. De tomme bygninger kan blive til multihuse, der kan dække borgernes servicebehov og danne ramme om fælles aktiviteter.

Et multihus er et moderne forsamlingshus, som kan rumme mange forskellige funktioner og aktiviteter, hvor udgangspunktet er det lokale foreningsliv, men hvor der i mange tilfælde også er offentlige institutioner og private erhverv.

Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har indsamlet erfaringer med multihuse i Danmark, Norge og Holland. Fælles for de succesfulde multihuse i Danmark er, at de er udviklet af lokale borgere gennem frivillighed og engagement og dermed er solidt forankret i lokalområdet. Undersøgelsen er finansieret af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

”For at få en travl hverdag til at hænge sammen har den moderne familie behov for at have en lang række service-, fritids- og kulturydelser inden for bekvem rækkevidde – og det gælder uanset om familien har valgt at bosætte sig i storbyen eller i mindre byer i landdistrikterne. Det kræver en særlig indsats at bevare selv de mest nødvendige serviceydelser i landdistrikterne, og derfor vil jeg som boligminister gerne være med til at anvise nye og afprøvede løsninger. I Norden er der mange gode erfaringer med at etablere multihuse, som under samme tag samler en lang række funktioner så som postkontor, bogudlån, lektiecafe for skoleelever, cafe og mødested – og visse steder også dagligvareindkøb. Det er mit håb, at disse erfaringer kan inspirere til lignende aktiviteter i andre landdistrikter”, siger udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg.

Aktive borgere driver udviklingen

Den frivillige indsats er afgørende for både etablering og drift af multihusene, og samtidig styrker den frivillige indsats fællesskab og sammenhold i lokalområdet.

”Vores erfaringsopsamling viser, at den fælles indsats med at opbygge noget gør, at man får en personlig relation, drager omsorg og udvikler ejerskab. Kritisk masse er afgørende for multihusenes succes. Ofte starter de i det små, og undervejs bliver der tilført flere og flere funktioner til multihusene, og flere af multihusene tiltrækker brugere ud over de lokale borgere”, forklarer seniorforsker Helle Nørgaard fra SBi.

I landsbyen Horbelev på Falster lukkede den lokale folkeskole i 2004. Byens borgere forsøgte at føre skolen videre som en friskole, men måtte kaste håndklædet i ringen i 2009. Forsamlingshuset og plejehjemmet lukkede også. Tilbage var kun den lokale købmand.

”Det var en lang, nedadgående spiral, men i 2011 var vi 250 borgere, der mødtes for at give håndslag på at vende udviklingen. Vi har dannet to foreninger – en der tager sig af sociale aktiviteter, og en der køber og driver ejendomme med det formål at skabe rammer for aktiviteterne. Nu står vi med Lolland-Falsters største succes i nyere tid. Vores landsbycenter er etableret i de gamle skolebygninger, og vi har i de seneste to år haft sorte tal på bundlinjen. Vores brugere kommer fra hele Nordøstfalster, og om en måned kan vi indvie en tilbygning på 400 m2”, fortæller Joachim Cyrill Hansen, købmand og formand for NØF Invest ApS, der står for at købe og drive ejendomme.

”Grunden til, at landsbycenteret er blevet en succes, er, at vi selv har fået idéerne og selv har viljen til at gennemføre dem. Man kan bygge nok så mange fine multihuse. Men hvis der ikke er aktive borgere med initiativ, kommer de til at stå tomme”, mener Joachim Cyrill Hansen.

Kommunen bør være sparringspartner

Multihuse kan finansieres på mange måder. Ofte er det en kombination af private midler fra husstandsindsamlinger og ekstern støtte fra offentlige puljer og private fonde. I Horbelev er der skaffet en halv million til landsbycentret ved salg af anparter. Kommunen har også bidraget med en halv million, mens de resterende 7,5 millioner er kommet fra offentlige puljer og private fonde, herunder Lokale og Anlægsfonden, Realdania og A.P. Møller Fonden.

”Vores undersøgelse viser, at nogle multihuse udelukkende er udviklet gennem private bidrag, men at der ofte vil være behov for ekstern økonomisk støtte. Det er en tidkrævende proces at skaffe eksterne midler fra puljer og fonde. Derfor anbefaler vi, at kommunen indgår som sparringspartner. Kommunens opbakning forbedrer mulighederne for at opnå fondsstøtte, og kommunal involvering er i sig selv en drivkraft for lokale borgere”, siger Helle Nørgaard.

Læs mere om multihuse på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside, og følg udviklingen i Horbelev på www.nøf.dk.

Yderligere oplysninger

I Horbelev på Falster er tilbygningen til landsbycenteret snart færdig. Tilbygningen er en cirkulær bygning, der giver samlet adgang til de tre gamle skolebygninger. Foto: Thomas Hansen.
I Horbelev på Falster er tilbygningen til landsbycenteret snart færdig. Tilbygningen er en cirkulær bygning, der giver samlet adgang til de tre gamle skolebygninger. Foto: Thomas Hansen.