De tre AAU-bevillinger på i alt godt 15 millioner kroner er del af Det Frie Forskningsråds netop offentliggjorte støtterunde. Den sender sammenlagt 565 millioner kroner til 164 forskellige projekter, som forventes at bidrage med skelsættende forskning til gavn for samfundet (se pressemeddelelse fra rådet).
Modtagerne på AAU er lektor Esben Skovsen fra Institut for Fysik, lektor Thomas Alrik Sørensen fra Institut for Kommunikation og professor Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab.
Ufarlig stråling til sikkerhedskontrol
Lektor Esben Skovsen fra Institut for Fysik får knap 6,5 mio. kr. fra puljen til Teknologi og Produktion til forskning i elektromagnetisk terahertz-stråling. Strålingen ligger i området fra fjernt infrarødt lys til korte mikrobølger, og den kan gennemtrænge materialer som tøj og plastic og samtidig identificere kemiske stoffer som narkotika eller sprængstof. Terahertz-stråling er uskadelig for biologiske systemer og dermed også for mennesker. Derfor er det velegnet til sikkerhedstjek i lufthavne og lignende steder, hvor det skal kontrolleres, at passagererne ikke medbringer farlig eller ulovlig bagage.
Det er imidlertid svært at lave terahertz-kilder, som er kraftige nok og samtidig små nok til at kunne bygges ind i håndholdte apparater. I det nye projekt vil der derfor blive udviklet en ny type små terahertz-kilder, som kan anvendes i håndholdte scannere eller fx monteres på en drone. Én af idéerne i projektet er at erstatte de lasere, som normalt bruges til at aktivere terahertz-antennerne, med et avanceret integreret kredsløb, så designet bliver mindre. Desuden vil et stort antal antenner blive kombineret med små individuelle mikrostrukturerede linser, som også kan gøre terahertz-kilden kraftigere.
Anderledes sanseoplevelser
Lektor Thomas Alrik Sørensen fra Institut for Kommunikation modtager knap 6,4 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråds pulje til Kultur og Kommunikation til at forske i, hvorfor nogle mennesker har en markant anderledes sanseoplevelse end andre – også kaldet synæstesi.
Fire pct. af danskerne har en markant anderledes sanseoplevelse af verden end resten af os. Det kaldes synæstesi. For dem udløser en påvirkning af én sans som fx hørelsen automatisk et sanseindtryk i en anden modalitet som fx synet. Det betyder, at nogle mennesker ser farver, når de hører musik, eller de oplever, at tal eller bogstaver har bestemte farver. Endnu ved ingen dog, hvordan eller hvorfor synæstesi opstår, men det vil det nye projekt undersøge.
En række delprojekter skal belyse spørgsmålet fra forskellige vinkler. Der vil blandt andet blive set på, om erfaring og læring påvirker synæstesi, og om synæstesi kan aflæres.
Kortlægning af mikrober
Professor Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab får knap 2,6 mio. kr. fra puljen til Teknologi og Produktion til bedre kortlægning af mikrobielle samfund. En god forståelse af mikrobiologiske samfunds sammensætning og funktion er essentiel for at løse nuværende og fremtidige udfordringer inden for sundhed, miljø og bæredygtig udvikling - fx sikring af rent vand og produktion af bioenergi.
En ny standardmetode til identifikation af bakterier i komplekse mikrobielle samfund (såkaldt rRNA amplicon sekventering) har revolutioneret mulighederne for at studere bakterielle processer. Men der er en række fundamentale begrænsninger for anvendelsesmulighederne, som forskningsprojektet vil prøve at tackle med en ny metode. Metoden vil blive brugt til at lave omfattende databaser af de mikrober, der indgår i spildevandsrensnings og biogasproduktion, men den åbner også store perspektiver for andre områder af biologi og bioteknologi. Ifølge professor Per Halkjær Nielsen kan den gøre det muligt for første gang at få et retvisende billede af diversiteten i biosfæren.
Yderligere oplysninger
- Lektor Esben Skovsen, Institut for Fysik, tlf. 9940 7484.
- Lektor Thomas Alrik Sørensen, Institut for Kommunikation, tlf. 9940 7255.
- Professor Per Halkjær Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU, tlf. 2173 5089.