Aalborg Universitets direktør, Antonino Castrone, ser meget frem til samarbejdet med universitetets nye IT-direktør Flemming Koch.
- Flemming Kochs faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer, hans mange års erfaring med IT, forretning og store forandringsprojekter og ikke mindst hans personlige egenskaber er netop, hvad Aalborg Universitet har brug for på posten som direktør for IT-området, siger Antonino Castrone.
Flemming Koch bliver øverste chef for ca. 140 ansatte i Aalborg Universitets IT Services (ITS), der understøtter forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration på en lang række IT-platforme på campusserne i Aalborg, Esbjerg og København.
Den nye IT-direktør har blandt andet søgt jobbet, fordi han finder det særdeles spændende at skulle være med til at sørge for, at IT fungerer for de ca. 25.000 studerende og ansatte på universitetet.
- Aalborg Universitet er et internationalt universitet med stor betydning i Nordjylland og Danmark. IT-afdelingens opgave med at servicere de ca. 25.000 studerende, forskere, undervisere og teknisk/administrative medarbejdere er i dagligdagen en forudsætning for, at alle fungerer med moderne teknologiske værktøjer og processer. Jeg finder det særdeles spændende at levere denne service i tæt samarbejde med de øvrige ca. 140 ansatte i IT-afdelingen. Samtidig er der påbegyndt en vigtig digitaliseringsrejse, som i den kommende tid skal fortsættes og accelereres, så Aalborg Universitet forsætter som førende universitet i Danmark på det digitale område, siger Flemming Koch.
CV FLEMMING KOCH - IT-DIREKTØR PÅ AALBORG UNIVERSITET
2011-2016: Direktør for IT og Business Process Excellence, Arla Danmark, Aarhus
2008-2011: IT-direktør, Solar Group, Kolding
2001-2008: IT-direktør og direktør, Sauer-Danfoss, Neumünster og Nordborg
1997-2001: Udviklingsdirektør, KMD, Center of IT System Development, Aalborg
1989-1997: Direktør, DAC-DATA A/S, Nr. Sundby
1989- 1997: Undervisningsassistent, Institut for Økonomi og Ledelse (MBA / HD(O), Aalborg Universitet
1985– 1989: IT & procesmanagementkonsulent, Mentor Informatics, Aalborg
1985 M.Sc. Business Development & IT (cand.merc.), Aalborg Universitet
Yderligere oplysninger:
Direktør Antonino Castrone, tlf. 2875 2752, e-mail: director@aau.dk