Det fremgår af en kortlægning af parcelhusenes energitilstand og deres ejeres socioøkonomiske forhold, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har foretaget.
Kommuner kan målrette indsats
Halvdelen af den danske befolkning bor i parcelhus, og parcelhusejerne udgør en vigtig målgruppe, når kommunerne skal fremme energirenovering. Det er baggrunden for SBi’s kortlægning, der bliver formidlet visuelt i et interaktivt atlas, som kommunerne kan bruge, når de skal fremme energirenovering.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som har finansieret arbejdet med kortlægningen og udviklingen af det interaktive parcelhusatlas. Fra ministeriets side er det formålet med atlasset, at det kan anvendes som led i en byfornyelsesindsats af kommunerne, Med parcelhusatlasset kan kommunerne udvikle strategier for at få parcelhusejere til at energirenovere og udpege områder til særlige byfornyelsesindsatser til energirenovering.
Mange kommuner har igangsat tiltag, der skal motivere parcelhusejerne til at energirenovere.
”Kommunerne oplever, at boligejere er en diffus størrelse. Vi har derfor inddelt parcelhusene i fire kategorier efter energirenoveringspotentiale, så det bliver muligt for kommunerne at målrette indsatsen”, forklarer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi.
”Kommunerne fortæller, at det ofte er parcelhusejere over 60 år, der er mest renoveringsivrige, mens børnefamilierne sjældent har samme ressourcer til ombygninger. Derimod er det ikke nødvendigvis ejere med de mest nedslidte huse og det største energiforbrug, der er mest renoveringsivrige eller lettest at få i tale for kommunen. Det er derfor en udfordring at forstå de forskellige parcelhussegmenters motiver for energirenovering og skabe incitamenter for dem”, siger professor MSO Kirsten Gram-Hanssen fra SBi.
Fakta om kortlægningen af de danske parcelhuse
SBi’s forskere har inddelt parcelhusene i fire kategorier efter, hvor egnede de er til energirenovering. Kategoriseringen tager udgangspunkt i husenes alder og ejernes socioøkonomiske forhold.
Huse fra før 1980 betragtes som renoveringsegnede. Ejerne anses for at have mentalt og økonomisk overskud til at energirenovere, hvis yngste beboer er under 80 år, husstanden består af et voksent par, og husstandens indkomst ligger over gennemsnittet i kommunen. Ejernes overskud betragtes derimod som begrænset, hvis yngste beboer er over 80 år, eller hvis husstandens indkomst ligger i det laveste kvartil i kommunen.
52 % af parcelhusene betragtes som særligt renoveringsegnede eller renoveringsegnede. Det er ældre parcelhuse, og ejerne har overskud.
26 % af parcelhusene betragtes som renoveringsegnede, men der er udfordringer. Det er ældre parcelhuse, og ejerne har begrænset overskud.
17 % af parcelhusene er nyere og betragtes ikke som renoveringsegnede.
Se parcelhusatlasset på http://arcg.is/1SI50HQ og download rapporten om parcelhusatlasset på http://sbi.dk/miljo-og-energi/livsstil-og-adferd/parcelhusatlas.
Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Jesper Ole Jensen på tlf. 23 60 56 16 eller e-mail joj@sbi.aau.dk. Nedenstående illustration kan frit downloades til redaktionel brug på betingelse af kreditering som anført.
Det interaktive parcelhusatlas skal hjælpe kommunerne med at fremme energirenovering i parcelhusområder. Illustration: SBi.