Fondens bevilling på 800.000 kroner matches af en tilsvarende investering fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, og tilsammen opfylder de et vigtigt behov hos forskerne.
- Vi studerer bakterier for at forstå og optimere bioteknologiske anlæg til bæredygtig spildevandsrensning og bioenergi-produktion. Bakterier i de systemer har det til fælles, at de ikke kan dyrkes med traditionelle metoder. Derfor kan vi kun studere dem ved at anvende dyrknings-uafhængige DNA-baserede metoder, forklarer Per Halkjær Nielsen, som er leder af AAU’s Center for Mikrobielle Samfund (CMC).
Hans gruppe har allerede fået en forsmag på mulighederne. Deres test af det nye udstyr har været med til at skabe resultater, som netop er publiceret i to artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift ”Nature”, fordi de giver en banebrydende ny forståelse af jordens kvælstofkredsløb.
- Vi har i forvejen været meget succesfulde med den her type DNA-studier, og det nye udstyr vil fremover hjælpe os til at udføre dem meget hurtigere, billigere og mere pålideligt. Desuden vil det gøre det muligt at gennemføre en ny type DNA-sekventering, som vil revolutionere området. Nu har vi værktøjerne til at skabe tilsvarende spændende forskning i fremtiden, fastslår Per Halkjær Nielsen.
Vinderkartofler
Kartofler er et andet stort forskningsfelt på Aalborg Universitet, hvor gruppen for Funktionel Genomik arbejder på at udvikle nye kartoffelvarianter. Professor Kåre Lehmann Nielsen forklarer:
- Kartoffel er en vigtig afgrøde for effektiv udnyttelse af landbrugsareal i fremtiden, fordi kalorieudbyttet er omkring dobbelt så stort som fra korn. Med anslået 12 milliarder munde at mætte i 2070, bliver det meget vigtigt. I århundreder har vi forædlet kartofler gennem udvælgelse på baggrund af såkaldte fænotyper (fremtoning og egenskaber), men der er ringe forståelse af genetikken bag. Det spændende nu er, at hvis vi ved tilstrækkeligt meget om genetikken, kan vi forudse ydelsen fra individuelle planter, uden at vi først er nødt til at dyrke dem, siger Kåre Lehmann Nielsen.
Udfordringen består i, at genetikken er meget kompleks, og at den kun er til at forstå, når alle de involverede gener og deres forskelligheder er identificeret.
- Det bruger vi de fantastiske kræfter i det nye sekventerings-udstyr til. Ved at anvende det til at generere massive mængder data kan vi fx nu med 86 procents nøjagtighed forudse stivelsesindholdet i kartoffel-rodknolde blot ved at se på 29 forskellige steder i kartoflens genom, fortæller Kåre Lehmann Nielsen begejstret. Og drager en parallel til Lotto:
- Det vil naturligvis accelerere fremavlen af nye kartofler, at vi kun behøver at dyrke ”vinderne”. Det bliver som at spille Lotto og kende alle vindernumrene.
Kontakt
- Professor Per Halkjær Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, tlf. 2173 5089, phn@bio.aau.dk.
- Professor Kåre Lehman Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, tlf. 9940 8527, kln@bio.aau.dk.
Yderligere oplysninger
- Download fotos (dropbox-album).
- De to artikler i Nature Complete nitrification by a single microorganism og Complete nitrification by Nitrospira bacteria er netop kommet på print. Se også omtale på aau.dk.
- Per Halkjær Nielsens forskningsgruppe er også for nylig begyndt at se på drikkevands mikrobiologi ved hjælp af nye DNA-metoder. Forskerne kan se interessante udviklingsmuligheder i en kobling med særlige sensorer (”BACMON”) fra Grundfos, som overvåger og analyserer drikkevandssystemer for mikrober online.
