Nyt forskningscenter skal trække praktiserende læger til Nordjylland

Nyt forskningscenter skal trække praktiserende læger til Nordjylland

Knap er de første læger færdiguddannet fra Aalborg Universitet, før næste initiativ til at sikre flere læger i landsdelen sættes i søen.

Nu åbner nemlig Forskningscenter for Almen Medicin.

- Det nye center er en vigtig brik i Region Nordjyllands rekrutteringsstrategi, for speciallæger i almen medicin efterspørger gode forskningsmuligheder, når de skal finde et sted at slå sig ned som praktiserende læger. Der er mangel på praktiserende læger i landsdelen, men ved at understøtte et godt forskningsmiljø giver vi lægerne endnu et godt incitament til at slå sig ned i Nordjylland, siger Henrik Sprøgel, souschef i Patientforløb i Region Nordjylland.

Ved den seneste overenskomstaftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation blev der afsat 5 mio. kr., så Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg og Aalborg Universitet i samarbejde kunne etablere Center for Forskning i Almen Medicin. Hensigten er at skabe et attraktivt miljø, som stimulerer såvel uddannelse som forskning og kan tiltrække nye praktiserende læger til Nordjylland.

Samarbejdet bygger på visionen om at skabe et akademisk miljø til varetagelse af almenmedicinsk undervisning og forskning.

Praktiserende læge og professor mso ved Aalborg Universitet, Martin Bach Jensen, bliver leder af centeret.

- Vi ønsker at integrere forskning med forskningsbaseret uddannelse, kvalitetsudvikling, forskningstræning og specialeuddannelse i almen medicin. Dette skal samlet set skabe et attraktivt miljø, som stimulerer såvel uddannelse som forskning og tiltrække nye praktiserende læger til Nordjylland.

Martin Bach Jensen vil i sammenhæng med åbningen holde sin tiltrædelsesforelæsning.

For yderligere information/kontakt:

Leder af Forskningscenter for Almen Medicin, Martin Bach Jensen, mbj@dcm.aau.dk, mobil 2515 4519

Henrik Houmøller Sprøgel, souschef, Patientforløb, Region Nordjylland, 97 64 83 04, hes@rn.dk

Program for indvielsen 24. juni, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst

13:00    Velkomst

Ordstyrer ekstern lektor Annette Engsig

Dekan Lars Hvilsted Rasmussen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Regionsrådsmedlem Anders Kühnau, Formand  for Fonden for Almen Praksis, Danske Regioner

13:25    Præsentation af CAM-AAU

Klinisk Instituts visioner for almen medicin v. institutleder Søren Pihlkjær Hjortshøj.

De almenmedicinske uddannelsesvisioner v. prof. Niels Bentzen

Det almenmedicinske forskningsmiljø. Hvem er vi, hvem samarbejder vi med og hvilke forskningsvisioner har vi. Ved prof. Martin Bach Jensen og seniorforsker Michael Skovdal Rathleff.

14:00    Uddeling af Magda og Svend Aage Friederichs Danske Forskningspris på 100.000 kr. v. prof. Susanne Reventlow

14:20   Tiltrædelsesforelæsning v. Martin Bach Jensen, professor mso, almen medicin ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet
 
14:50   Uddeling af Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegater, baggrund for mindelegaterne v. advokat Knud Vedelsby